Naturen i Danmark er i stor udstrækning beskyttet af lovgivning. Naturbeskyttelsesloven er den primære lov til beskyttelse af naturen.
Kort om Naturbeskyttelsesloven
- §3: Den generelle beskyttelse af naturen varetages af naturbeskyttelseslovens §3. Naturområder som er beskyttet af lovens §3, kaldes derfor ofte §3-natur.
- Fredning: Der er mulighed for beskyttelse af naturen via fredning. Dette sker efter naturbeskyttelseslovens §33-38.
- Beskyttelseslinjer: Beskyttelseslinjer i landskabet skal, jf. §15-19, sikre at der ikke sker ændringer m.v. inden for en vis afstand til særlige områder eller elementer.
- Natura 2000: Danmark har en række forpligtelser for vores internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder, der kaldes for Natura 2000-områder. Disse varetages af Habitatbekendtgørelsen.
Du kan se de fredede og beskyttede områder i Jammerbugt Kommune ved at åbne temaet Natur, miljø og energi/Naturbeskyttelse på kommunens digitale kort.
Skovloven
- Skoven beskyttes efter Skovloven og naturbeskyttelseslovens §17.
Museumsloven
- Fortidsminder, sten- og jorddiger beskyttes efter Museumsloven.
Vandløbsloven
- Vandløbsloven skal sikre, at vandløbene kan aflede vand samtidig med, at der tages hensyn til miljø og vandløbskvalitet. Der skelnes mellem offentlige og private vandløb. Se nærmere under Søer og vandløb.
Vejledning om færdsel i naturen
Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer skal sikre, at kyster, søer, åer, fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. De har forskellig udstrækning og indhold.
Formålet med beskyttelseslinjerne er at friholde et område omkring bestemte landskabselementer for påvirkning ved aktiviteter af både permanent og midlertidig karakter, bl.a. ud fra landskabelige og rekreative hensyn. Alle beskyttelseslinjerne har hjemmel i Naturbeskyttelsesloven. Der findes beskyttelseslinjer for nedenstående landskabselementer:
Strandbeskyttelseslinjen §15
Det beskyttede areal er strandbredden og arealer mellem strandbredden og den fastlagte strandbeskyttelseslinje. Arealet er beskyttet mod en række aktiviteter, bl.a. etablering af hegn og opstilling af campingvogne eller andre anlæg.
Som udgangspunkt er strandbeskyttelseslinjen 300 m fra den sammenhængende landvegetationens begyndelse. Dog er den i sommerhusområder 100 m.
Klitfredede arealer er ikke omfattet af strandbeskyttelseslinje.
Der er en række undtagelser for forbuddet i §15 stk. 4.
Sø- og åbeskyttelseslinjen §16
Der er forbud mod at placere anlæg af forskellig karakter eller foretage beplantning eller ændre terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandoverflade på mindst 3 ha og vandløb med en beskyttelseslinje i henhold til tidligere lovgivning.
Beskyttelseslinjens primære baggrund er landskabsmæssige hensyn og skal sikre frit udsyn til søer og vandløb.
Der er en række undtagelser for forbuddet i §16 stk. 2.
Skovbyggelinjen §17
Der er alene forbud mod bebyggelse og placering af campingvogne m.v.
De afgørende hensyn bag skovbyggelinjen er sikringen af skovbrynet som et særligt landskabselement og levested og spredningskorridor for dyre- og plantelivet.
Forbuddet mod bebyggelse m.v. gælder 300 m fra offentlige skove og fra private skove over 20 ha sammenhængende skov.
Der er en række undtagelser for forbuddet i §17 stk. 2.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen §18
Der er forbud mod tilstandsændringer inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttede efter Museumslovens bestemmelse.
Det afgørende hensyn bag fortidsmindebeskyttelseslinjen er sikring af fortidsmindet til eftertiden og som synligt landskabselement.
Der er en række undtagelser for forbuddet i §18 stk. 2.
Desuden er der en dyrkningsfrizone på 2 m fra foden af fortidsminder, jf. museumslovens § 29f.
Kirkebeskyttelseslinjen §19
Der er forbud mod at opføre bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke - medmindre kirken er omgivet bymæssig bebyggelse.
Dispensation
Der gives dispensation fra beskyttelseslinjerne efter naturbeskyttelseslovens §65.
Hvis du har brug for at finde ud af mere omkring specifikke beskyttelseslinjer, kan du se Danmarks Miljøportal.
I Danmark er der 30.000 fredede fortidsminder.
En stor del af fortidsminderne er gravhøje fra sten- og bronzealderen, men blandt de fredede fortidsminder er der også dysser, jættestuer, runesten, voldsteder, kirkeruiner, broer og hulveje. Mange fortidsminder er forsvundet i tidens løb, og omkring 2/3 af alle gravhøje er blevet fjernet. Desuden er der et stort antal sten- og jord diger i det danske landskab, der også fortæller en historie om vores kultur og derfor er beskyttede.
Nationale seværdigheder i Jammerbugt Kommune
Kulturarvsstyrelsen har udpeget to fortidsminder i Jammerbugt Kommune som nationale seværdigheder. Det drejer sig om jernaldermarkerne på Rødland Hede i Fosdal Plantage og om Hvisselhøj - Danmarks eneste 3-kamrede jættestue.
Nordjyllands Historiske Museum har derudover kortlagt plejebehovet for 355 fredede fortidsminder i Jammerbugt Kommune og udpeget nogle "Hot Spots", som museet anser for særligt værdifulde.
På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, Alt om kulturarv, kan du zoome ind på fortidsminderne i Jammerbugt Kommune.
Beskyttelse af fortidsminder
De fredede fortidsminder er omfattet af Museumsloven og Naturbeskyttelsesloven. Kulturarvsstyrelsen administrerer Museumslovens bestemmelser om beskyttelse af selve fortidsminderne og 2 m-bræmmerne omkring dem. Kommunen administrerer Naturbeskyttelseslovens bestemmelse om 100 m-beskyttelseslinjen omkring fortidsminderne.
Ændringer af tilstanden
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminderne. Det er ikke tilladt at skade eller ændre fortidsminderne ved eksempelvis gravning, pløjning, kørsel og beplantning. Det er også ulovligt at aflæsse affald eller sten på fortidsminderne (Museumslovens §29 e).
Dyrkningsfri bræmme
På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må du ikke dyrke, gøde eller beplante. Du må heller ikke anvende metaldetektor (Museumslovens §29 f).
Inden for 2 m-bræmmen kan der ofte være anlæg og oldsager knyttet til fortidsmindet. Dispensation fra Museumslovens bestemmelse om den dyrkningsfri bræmme kan gives af Kulturarvsstyrelsen, og det sker kun i meget sjældne tilfælde.
2 m-bræmmen udmåles fra foden af fortidsmindet. Bræmmen kan etableres ved blot at undlade jordbehandlingen og lade arealet passe sig selv, eller du kan tilså bræmmen med græs.
For at være sikker på fremover at overholde 2 m-bræmmen, kan den afmærkes med et par synlige sten eller lignende.
100 m-beskyttelseslinje
De fleste fortidsminder er omgivet af en 100 m-beskyttelseslinje, som betyder, at der ikke må ske ændringer af arealerne inden for en afstand af 100 m fra fortidsmindet (Naturbeskyttelseslovens §18). Der må f.eks. ikke smides en bunke marksten, nedgraves dræn eller vandledninger, bygges, tilplantes eller plantes læhegn. Almindelig landbrugsdrift må gerne finde sted, herunder må der f.eks. godt indhegnes med landbrugshegn omkring fortidsmindet. Som ejer kan du søge dispensation fra bestemmelsen om 100 m-beskyttelseslinjen hos Vækst- og udviklingsforvaltningen.
Kommunen fører tilsyn med, at Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fortidsminder overholdes.
Beskyttede sten- og jorddiger
For at beskytte diger er de omfattet af Museumslovens §29a og beskyttet mod tilstandsændringer. Det gælder både for stendiger og jordvolde, og det er ikke afgørende, hvilken tilstand de er i. Du kan altså ikke selv vurdere om et dige er beskyttet eller ej. Hvis du er i tvivl kan du finde registrerede sten- og jorddiger på Danmarks Miljøportal.
Hvis du er i tvivl kan du kontakte Jammerbugt Kommunes Team Vand og natur.
Et område kan fredes, hvis der er særlige landskabelige, historiske, biologiske eller geologiske værdier, man ønsker at bevare.
En fredningskendelse indeholder bestemmelser og restriktioner om anvendelse, bebyggelse, naturpleje og offentlig adgang. De fredede områder er altid spændende at besøge, og der er fra mange af de fredede områder i Jammerbugt Kommune en fantastisk udsigt.
En fredning går normalt ud på at bevare området, som det er, herunder at forbyde tilplantning, bebyggelse m.v. Fredningen kan også forbyde jagt eller færdsel - eller omvendt give publikum ret til at færdes i området. En fredning kan også fastsætte bestemmelser om pleje af området eller, at en bestemt naturtilstand eller udsigt skal genskabes.
Fredning kan ske af to grunde: Landskabspleje eller naturgenopretning. Ved landskabspleje bevares landskabet i sin nuværende form, mens landskabet ved naturgenopretning ændres tilbage til sin oprindelige form.
Der kan være særbestemmelser om enkelte ejendomme inden for fredningen.
Hvis du er ejer, bruger eller har andre rettigheder til et område, der bliver fredet, kan du få erstatning for det tab, som fredningen har påført. Hvis en privat ejer af et fredet område ikke selv vil gennemføre bestemmelserne i forbindelse med en fredning, kan myndighederne overtage retten til landskabspleje eller naturgenopretning. Du kan læse mere om fredninger på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Fredningsnævn
Fredningsnævnene behandler naturfredningssager og ansøgninger om dispensation fra eksisterende fredninger. Der er i alt 13 fredningsnævn; to i henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland og tre i henholdsvis Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Nævnene består af en formand og to medlemmer. Formanden skal være dommer og udpeges sammen med det ene medlem af miljøministeren. Det sidste medlem udpeges af den kommune, hvor det pågældende fredningsareal ligger.
Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del, håndterer fredningssager i Jammerbugt Kommune.
Fredningssager
Miljøministeren, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening kan fremsætte forslag til naturfredning. Forslaget skal sendes til fredningsnævnet, der vurderer og tager stilling til sagen. Hvis fredningen bliver gennemført, skal nævnets afgørelse forklare fredningens formål og de fastsatte fredningsbestemmelser - herunder hvad arealet må bruges til.
Fredningsnævnet skal desuden fastsætte den erstatning, som ejere, brugere og andre kan få for det tab, fredningen påfører dem. Hvis et forslag om fredning ikke bliver gennemført, kan fredningsnævnet tilkende ejerne af et område erstatning for ikke at have kunnet bruge deres ejendom, mens sagen blev behandlet.
Naturen får besøg af mange gæster til fods, til hest og på forskellige køretøjer, og det kan være svært at vide, hvor man må færdes hvornår.
Offentlighedens færden
Naturbeskyttelsesloven regulerer offentlighedens færdsel i naturen, men lodsejere - private eller offentlige - kan give lov til andet og mere end det, reglerne i Naturbeskyttelsesloven tillader.
Der gælder forskellige regler for færdsel alt efter, om du færdes i:
- privat skov,
- offentlig skov,
- strande,
- klitfredede arealer,
- offentlige arealer,
- offentlige udyrkede arealer,
- private udyrkede arealer eller
- veje og stier i det åbne land
Derfor anbefaler vi Naturstyrelsens folder: Naturen må gerne betrædes.
Mange naturområder er siden 1940'erne forsvundet fra landskabet.
Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange vilde dyr og planter. Naturbeskyttelsesloven er vedtaget for at bremse denne udvikling, og loven indeholder bl.a. bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Lovens §3 omhandler beskyttelsesbestemmelserne.
Naturbeskyttelseslovens §3 omfatter følgende naturtyper:
- Søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m2.
- Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m2. Moser under 2500 m2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer.
- De fleste vandløb er også beskyttet.
Skove, strande og hvide klitter er beskyttet efter anden lovgivning.
I den beskyttede natur kan hidtidig, lovlig drift fortsætte, men ændringer kræver dispensation.
Naturbeskyttelseslovens §3 beskytter naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Ændringer som f.eks. at dræne, opfylde, oprense, omlægge eller tilplante arealet er ikke tilladt. Du må ikke benytte sprøjtemidler og gødning, hvis det ikke tidligere er brugt, og du må heller ikke bruge det i øget omfang.
Ønsker du at ændre tilstanden af et beskyttet naturareal, skal du forinden søge om dispensation hos kommunen. Der skal foreligge særlige omstændigheder for, at kommunen kan give dispensation fra beskyttelsen.
Registrering af beskyttede områder
De beskyttede naturtyper er registrerede og kan ses på Jammerbugt Kommunes digitale kort.
Et areal kan godt være beskyttet, selv om det ikke er registreret som beskyttet, da et areal kan vokse sig ind i eller ud af beskyttelsen. Er du i tvivl om, hvorvidt et areal er beskyttet eller ej så kontakt Vand og natur i Vækst- og udviklingsforvaltningen.
Vækst og udvikling arbejder med fire hovedområder: Plan og miljø, Teknik og forsyning, Kultur, fritid og landdistrikter og Vækst (erhverv og turisme).
9490 Pandrup
Åbningstider telefon: | |
Mandag-onsdag | 9-15.30 |
Torsdag | 9-17 |
Fredag | 9-12 |
Åbningstider fremmøde: | |
Mandag-onsdag | 10-14 |
Torsdag | 10-17 |
Fredag | 10-12 |
