You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Her kan du læse mere om energipark ved Rendbæk Øst / Toftegårdsvej

Informationsmøde
I forbindelse med at forslag til Lokalplan 23-023 samt 23-024 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 og 16 med tilhørende miljørapporter er i offentlig høring, afholdes et informationsmøde

Mandag d. 18. august kl. 17-19 i DGI Huset i Aabybro.

På mødet vil Jammerbugt Kommune og Biocirc gøre rede for projektet, planlægningen og den videre proces. Informationsmødet annonceres i lokale ugeaviser og på kommunens hjemmeside.

Se her for at læse mere om den offentlige høring

Baggrund

Kommunalbestyrelsen vedtog på deres møde i april 2023 kommuneplantillæg nr. 4 for vind, sol og biogas (temarevision af kommuneplan21). Arbejdet med Kommuneplantillægget betød at interesseområdet ved Rendbæk Øst / Toftegårdsvej kunne indarbejdes i kommuneplanen, både som interesseområde for solceller og biogas.

Regeringen indkaldte i sommeren 2022 forslag til statsligt udpegede energiparker, og kommunalbestyrelsen besluttede at indmelde interesseområdet ved Rendbæk Øst / Toftegårdsvej. Plan- og Landdistriktstyrelsen har d. 5. maj fremlagt udkast til bekendtgørelse for en statslig energipark ved Rendbæk Øst / Toftegårdsvej, der muliggør, at kommunen kan udarbejde et forslag til lokalplan for en industriklynge samt en solcellepark med tilhørende kommuneplantillæg.

Både lokalplaner og kommuneplantillæg er omfattet af kravet om miljøvurdering af planer og programmer. Derfor fremlægges også miljøvurderingsrapporter for begge lokalplaner og kommuneplantillæg.

Baggrunden for miljøvurderingerne er en lang række dokumenter, afgrænsninger og undersøgelser. De kan ses herunder;