You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Trekroner

På denne side finder du den lokale udviklingsplan for Trekroner.

Om Trekroner

Mellem Limfjorden, skov og åbne heder ligger Trekroner: En række landsbyer, hvor foreningsliv og landbrug blomstrer. Her er aktiviteter for alle uanset fritidsinteresse og alder. Her er en velfungerende folkeskole, landsbyordning med SFO, børnehave og vuggestue, samt tilbud om kommunal dagpleje til de mindste.

Mod syd byder Limfjorden vandhundene op til leg. Længere nordpå ligger Trekroner Idrætsforening som samler og aktiverer ildsjæle fra hele området. Og både i øst og vest venter vild natur. Det gør Trekroner til et lille område med plads til store armbevægelser.

Trekroner-området består af landsbyerne Bonderup, Trekroner, Bejstrup, Manstrup, Skræm og Haverslev/Holmsø. En række små intakte landsbyer, som ligger med deres oprindelige landsbystruktur på randen mellem lavlandet ved Limfjorden og de små bakkeøer, som hæver sig op i retning mod dels Alsbjerg og Fjerritslev "øen".

Vores Vision

Det nedenstående er vigtigt for vores by/lokalområde, og vi vil som borgere, lokalområde og by arbejde for at beholde, forbedre og udvikle disse ting:

Vores lokalsamfund, Trekroner og omegn, vil først og fremmest arbejde for:

At skolen og dagtilbuddene består og udvikles, sammen med det gode fritidsliv i området.

Ligeledes vil vi sættes fokus på infrastrukturen og muligheden for at få flere tidssvarende boliger for at bevare og øge tilflytningen. Der arbejdes på, at alle 6 byer har min. ét rekreativt område—herunder legepladser, gadekær eller andet samlingssted—så hver by står for liv, engagement, oplevelser og ejerskab for området. Den stærke ejerskabsfølelse for egnen, fællesskabet og rummeligheden byerne imellem, skal fortsat være kimen til vores udvikling.

Vores organisering

Sanne Pedersen er områdets landdistriktsrådsrepræsentant.

Trekroner har et samråd, kaldet Samrådet Liv i by og skole i Trekroner. Dette udgøres af en bestyrelse med 6 personer, som er repræsentanter fra skole, foreningsliv og de 6 byer.

LUP’en skal ses i sammenhæng med udviklingsplanen udarbejdet i forbindelse med Liv i by og skole, som fælles indsats for at skabe udvikling i området.

Vores handlinger

Ud fra vores fælles definerede vision vil vi som borgere, lokalområde og by arbejde med følgende konkrete handlinger for at nå vores vision:

Prioriterede lokale projekter

Sociale medier

  • Beskrivelse/opgave
    • Hvordan udnytter vi de sociale medier? Vi skal vise alt det gode!
  • Forslag
    • "Ansættelse" af en landsbyjournalist!

Naturlegepladsen

  • Beskrivelse/opgave
    • Naturlegepladsen/spejdergrunden skal laves færdig
    • Toiletbygningen og på sigt måske en bålhytte
    • Toiletbygning skal færdiggøres i 2021

Lokal konkurrence

  • Beskrivelse/opgave
    • Opstart af en lokal konkurrence! Med en kontant præmie
  • Forslag
    • Smukkeste have
    • Flotteste renovering af hus
    • Osv.

Nybyggerne i Trekroner

  • Beskrivelse/opgave
    • Er det muligt at få tv-programmet Nybyggerne til Trekronerområdet?

Værtsfamilier/beboere på prøve

  • Beskrivelse/opgave
    • Værtsfamilier findes
    • Beboere på prøve skal findes

Renovering af tilflytterhus

  • Beskrivelse/opgave
    • Kampagne for at få nye beboere i tilflytterhuset

Renovering af legepladser

  • Beskrivelse/opgave
    • Renovering af legepladserne i Haverslev og Bonderup

Fjordhuset

  • Beskrivelse/opgave
    • Klatrevæg, base for vandrerute, shelters, madfaciliteter, badebro, sauna, strand, vinterbadefaciliteter, legeplads, grill, bålsted, oprydning omkring havnen, søsport, vandaktiviteter, adgang til redningsveste, ladestation til elbiler

Vores lokale kontaktperson

Trekroners repræsentant i Landdistriktsrådet

Sanne Pedersen

sanneogrene8@gmail.com

20 77 32 76

Har du yderligere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte "én indgang til Jammerbugt Kommune":

Lars Haagensen 41 91 24 54 eller lah@jammerbugt.dk

Andrea Kuzevski 41 91 28 97 eller akv@jammerbugt.dk