You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Genbrugsbeholder og tømning

I Danmark vil vi gerne blive endnu bedre til at sortere og genanvende vores affald. En vigtigt indsats her i Jammerbugt Kommune er din genbrugsbeholder, som vi tømmer hver 4. uge.

Sidens indhold

Se i affaldshåndbogen hvornår din genbrugsbeholder bliver tømt

Genbrugsbeholderen

En standard genbrugsbeholder har to rum. Det ene rum er til papir og småt pap, og det andet rum er til plast, metal og mad- og drikkekartoner.

Hvis du bor et sted, hvor du deler beholder med andre - f.eks. i etagebolig eller andelsboligforening - har I en fælles beholder til plast, metal samt mad- og drikkekartoner og en til papir og småt pap.

Få besked når din genbrugsbeholder bliver tømt

Du behøver ikke selv at huske på, hvornår din genbrugsbeholder bliver tømt. Tilmeld dig vores service, så sender vi dig en sms eller e-mail om, hvornår dit papir/småt pap og plast/metal/mad- og drikkekartoner bliver hentet.

Du vælger selv hvor mange dage i forvejen, du ønsker at modtage beskeden - og det er helt gratis.

Hvordan skal jeg sortere?

Papir og småt pap
I din genbrugscontainer må du gerne blande papir med karton og småt pap. Det vil sige cornflakespakker, æggebakker, skotøjsæsker og lignende. Papir og småt pap skal være rent og tørt. Ellers kan det ødelægge det papir, det ligger sammen med. Hvis papiret er beskidt eller fugtigt, skal det i restaffald. Større papkasser skal du aflevere på genbrugspladsen.

Sorteringsvejledning til papir og småt pap.

Plast, metal og mad- og drikkekartoner
På sorteringsanlægget i Aalborg bliver metal, plast samt mad- og drikkekartoner sorteret, og så meget som muligt bliver sendt til genanvendelse. En del af det indsamlede plast kan ikke genanvendes, og bliver brændt. Det gælder f.eks. sort plast, som anlægget ikke kan genkende, og meget små stykker affald. Du kan vælge at lægge den slags affald i restaffald i stedet for genbrugscontaineren. 

Du behøver ikke vaske tingene af, før du kommer dem i genbrugsbeholderen. Men husk, at der er mennesker, der skal håndtere affaldet, når det bliver hentet hos dig. Det må derfor ikke være uhygiejnisk eller farligt affald. Emballager med nedenstående faremærker skal altid afleveres på genbrugspladsen. Også selvom de er tomme.

Sorteringsvejledning til plast og metal

Sorteringsvejledning til mad- og drikkekartoner

Hvor rent skal affaldet i genbrugsbeholderen være?

Emballager med de viste faremærker skal altid afleveres på genbrugspladsen.

 

Bliver det ikke bare blandet sammen alligevel?

NEJ! Nix! No! Njet! Nein! Det gør det i hvert fald ikke!

Den skraldebil, der kommer og tømmer din genbrugsbeholder, har nemlig også to rum. Når beholderen tømmes, sørger skillevæggene for, at skraldet falder ned i hvert sit rum. Skraldebilen kan også tømme ét rum ad gangen, så affaldet bliver på intet tidspunkt blandet sammen.

Papir og småt pap fra din genbrugsbeholder kommer altså i papirrummet i skraldebilen. Det bliver afleveret til et firma i Nørresundby, som sørger for, at det bliver genanvendt.

Plast, metal og mad- og drikkekartonerne fra din genbrugsbeholder kommer i det andet rum i skraldebilen. Det bliver afleveret i Aalborg på RenoNords sorteringsanlæg, som vi har været med til at bygge. Her bliver affaldet sorteret i forskellige plast- og metaltyper og sendt til genanvendelse.

En del af det indsamlede kan ikke genanvendes og ryger til forbrænding. Det gælder f.eks. sort plastik, som du derfor gerne må smide i restaffald.

Det sorterede affald bliver altså på intet tidspunkt blandet sammen!

7257 7609
affald@jammerbugt.dk
Lundbakvej 5
9490 Pandrup

Åbningstider - telefon

Mandag-onsdag

8-15.30

Torsdag

8-17

Fredag

8-13

Åbningstider - fremmøde

Mandag-onsdag

10-14

Torsdag

10-17

Fredag 

10-12