You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Tranum

På denne side finder du den lokale udviklingsplan for Tranum.

Om Tranum

Fordelene er åbenlyse for os der bor i Tranum. Vi har nemlig alt, hvad en børnefamilie behøver. En naturlegeplads, hvor børnene kan klatre i træerne, vores egen skole, et friluftsbad og gode indkøbsmuligheder. Og i sommerhalvåret byder Tranum Strand vandhundene op til leg. Alt sammen i en by, der er omgivet af fantastisk nordjysk natur og en god portion frisk luft.

Alligevel behøver vi ikke gå på kompromis med vores forbindelse til omverdenen. Vores internethastighed er nemlig lynhurtig – op mod svimlende 1 gigabit/s. Det gør vores by til den hurtigste landsby i Europa. Så er du en spirende iværksætter, eller en børnefamilie der bare holder af Netflix, er Tranum stedet for dig!

Vores Vision

Det nedenstående er vigtigt for vores by/lokalområde, og vi vil som borgere, lokalområde og by arbejde for at beholde, forbedre og udvikle disse ting:

Vores lokalsamfund, Tranum og omegn, vil først og fremmest arbejde for:

Bevarelse og udvikling af skolen.

Bevarelse og udvikle det aktive foreningsliv, gennem mobilisering af flere ildsjæle.

Mere markedsføring af Tranum, tilpasset mulige tilflyttere (børnefamilier).

Tiltrækning af flere købestærke turister og ikke mindst bevare Brugsen.

Vores organisering

Lisa Kronborg Sørensen er byens landdistriktsrådsrepræsentant.

Tranum Landsbyråd har tilbudt at være den overordnede styregruppe for udviklingsarbejdet i Tranum, som samarbejder og koordinerer med de øvrige foreninger og grupper.

LUP’en skal ses i sammenhæng med udviklingsplanen udarbejdet i forbindelse med Liv i by og skole, som fælles indsats for at skabe udvikling i området. Der opfordres til at man i lokalområdet koordinerer organiseringen og indsatsen på tværs.

Vores handlinger

Ud fra vores fælles definerede vision vil vi som borgere, lokalområde og by arbejde med følgende konkrete handlinger for at nå vores vision:

Anlæg og byforskønnelse

  • Trafik i krydset - Tranhøj/Margrethegårdsvej
  • P-pladser til idrætsanlægget (muligvis på kommunalt areal, som ligger hen med græs)
  • Arbejde med at lede biler andre veje
  • Cykelsti på Hjortdalvej
  • Alternative ruter til skolen
  • Elektronisk skærm placeret omkring skaterbanen
  • Bedre skiltning til vandreruten, stier og rastepladser
  • Flytte jagthytten fra Nedre Nesgaard
  • Gå-sti eller cykelsti ud til spejderne
  • Chikaner op på Hjortdalvej eller flytte 60 km/t-skiltet længere ud, så det kommer forbi spejderhytten
  • Udvikling af Lerup Strandvej

Kultur- og fritidsaktiviteter

  • Vandreruter gennem byen med formidling om bygningerne og husene, som man passerer
  • Fritidstilbud til de unge
  • Kommunikation og videndeling om hvad der sker i de forskellige grupper
  • Landsbyhus (inspiration fra Hjortdal)
  • Special-efterskole med fokus på autismespektrumforstyrrelser. 64 elever. 25-30 medarbejdere. Vil også medføre bosætning. Der er et hul i markedet i Nordjylland. Eleverne fra folkeskolernes kontaktklasser kan have vanskeligt ved sociale sammenhænge.
  • Understøtte fritidslivet
  • Makerspaces

Bosætning

  • Fortsat fokus på bosætning ved at lade de forskellige initiativer understøtte hinanden
  • Ejstruphøj - følge med i byggeprocessen med visualisering (fx som ved Aabybro midtby). Skal synliggøres og markedsføres.
  • Arbejde mere med bosætning gennem Facebook og Instagram
  • Flere byggegrunde

 

Vores lokale kontaktperson

Tranums repræsentant i Landdistriktsrådet

Lisa Kronborg Sørensen

lisaksorensen@gmail.com

51 74 24 44

Har du yderligere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte "én indgang til Jammerbugt Kommune":

Lars Haagensen 41 91 24 54 eller lah@jammerbugt.dk

Andrea Kuzevski 41 91 28 97 eller akv@jammerbugt.dk