You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Socialøkonomiske virksomheder

Som virksomhed kan du tage socialt ansvar ved at samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed.

I Jammerbugt Kommune er der fire velfungerende socialøkonomiske virksomheder. De spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre arbejdspladser for socialt udsatte borgere. Samtidig bidrager virksomhederne til udviklingen i vores landsbyer.

Jammerbugt Kommune har indgået en partnerskabsaftale med virksomhederne - med det formål at styrke denne særlige virksomhedsform.

Læs mere om de socialøkonomiske virksomheder og kommunens aftale med dem

Samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed

Eksempler på varer og tjenesteydelser der leveres af de socialøkonomiske virksomheder:

  • Pakkeopgaver
  • Mindre håndværksydelser
  • Systue
  • Frugt og grønt
  • Catering, hotel og konferencevirksomhed
  • Ejendomsservice
  • Oprydning på byggepladser
  • Naturpleje
  • Gavekurve

Har du opgaver i din virksomhed, der kan løses af en socialøkonomisk virksomhed, kan du kontakte Jammerbugt Kommunes konsulent for socialøkonomi, der kan sætte dig i kontakt med den rette virksomhed.

Mere viden og kontakt

Læs folderen om socialøkonomiske virksomheder eller kontakt Jammerbugt Kommunes konsulent for socialøkonomi, Peter Mortensen, på tlf.: 4191 1484 eller mail: pmn@jammerbugt.dk