You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Samværs- og aktivitetscenter Hjortdal

Velkommen til samværs- og aktivitetstilbud for voksne med betydelig nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne.

Fakta

Faglige tilgange:

  • Kommunikationspædagogisk tilgang
  • Anerkendende tilgang
  • Neuropædagogisk tilgang

Faglige metoder:

  • Pædagogisk massage
  • Alternativ supplerende kommunikation (ASK)

Etableringsår:

Antal pladser: 25

Åbningstider: 8 – 15 på hverdage

Vi holder lukket: - uge 29 og 30, mellem jul og nytår samt på alle helligdage. 

Hvad kan vi tilbyde?

Et tilbud, hvor det enkelte individ og dennes behov er i centrum. Et Kreativt og aktivt tilbud, hvor både fysisk og psykisk sundhed er i fokus. Vi lægger stor vægt på at tilpasse vores indsats til borgernes drømme og ønsker og SAH er et tilbud, som er præget af høj trivsel og en god energi imellem borgere og personale.

Bygningen er en gammel skolebygning, som nu bliver benyttet til vores tilbud. Skolen har 5 handicaptoiletter og indeholder 10 lokaler. Af lokaler kan nævnes:

  • Gymnastiksal
  • Sanserum
  • Massagerum
  • 3 arbejdsrum som bruges til kreative aktiviteter
  • Køkken
  • Værksted
  • Samt diverse personalerum

I tilknytning til bygningen, er der en have med sandkasse og græsplæne, som bruges i de varmere måneder, til udendørs aktiviteter.

Beliggenheden er i en lille by kaldet Hjortdal, som ligger få minutters kørsel fra byen Fjerritslev, hvor der er mulighed for indkøb og shopping. Desuden ligger Hjortdal tæt på strand og natur, hvilket gør stedet ideelt til aktiviteter ud af huset.

Dagligdagen på SAH er præget af god energi og masser af humor. Vi lægger vægt på at skabe en tryg ramme for den enkelte borger og for huset, hvor der også er mulighed for mange aktiviteter, afpasset efter den enkeltes evner og interesser. Aktiviteterne spænder vidt og vi lægger vægt på, at alle skal have de bedste muligheder for at dyrke og udvikle deres evner og færdigheder.

Den pædagogiske vinkel - Vi tror på, at mennesker altid gør det bedste, de kan. Vi ser det enkelte menneske som ligeværdigt og værdifuldt, og som et individ, der kan bidrage positivt til fællesskabet. Vi bestræber os på, at give den enkelte en høj grad af selv- og medbestemmelse og det er vores mål, at give mest mulig omsorg samt skabe en tryg og rolig hverdag, hvor den enkelte kan udvikle sine kompetencer og deltage i fællesskabet.

Lovgrundlaget – Servicelovens paragraf 103 og 104. Indsatsmålene og delmålene udarbejdes efter servicelovens § 141.

... Vi støtter dig i at indfri dine potentialer og mestre dit liv"

Kontakt til

Hjortdalvej 148, 9690 Fjerritslev
Samværs- Og Aktivitetscenter Hjortdal
41 91 38 93

Ansvarlig leder

Leder Forebyggelse og Aktivitetstilbud
Kent Langkjær
41912109