Stress

Stress kan ikke forebygges af den enkelte alene. Familieforhold, der giver langvarig stress, må løses af familien i fællesskab, et psykisk belastende arbejdsmiljø må ændres sammen med arbejdspladsen. Men du kan også selv gøre noget. For at kunne forebygge stress, er det vigtigt, du kender din krops signaler.

Overvej, hvor du mærker størst belastning:

• i privatlivet?
• på arbejdet/uddannelsesinstitutionen?
• i balancen mellem arbejde og privatliv?

Forebyg stress i dit privatliv

Det kan du selv gøre i din hverdag for at forebygge og afhjælpe stress:

• lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen og husk at indlægge pauser, der kan give ny energi.
• brug tid på noget, der giver dig glæde. Det kan fx være at dyrke en hobby, være i naturen, gå en tur eller andet.
• sørg for at få motion ofte.
• få en god nattesøvn.
• overvej om du kan have glæde af meditation eller afspænding. Det kan for nogle give en indre ro.
• brug tid med dine venner og familie.
• lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser. Øv dig i at sige nej, sige fra og sige pyt!
• tal med andre (kolleger, familie, venner) om belastningerne og om, hvordan du oplever det

Forebyg stress på dit arbejde

Hvis det først og fremmest er arbejdet, der stresser dig, er det vigtigt, at problemet løses der. Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kollegaer og din tillids- og sikkerhedsrepræsentant.-.

Du kan bidrage til at forebygge stress på dit arbejde ved at tage en række forholdsregler:

• planlæg og strukturer din dag med luft til det uventede. Det kan give ro at skrive det ned, så du ikke skal have det hele oppe i hovedet. Læg også en plan for, hvad du vil nå på længere sigt.
• prioriter dine opgaver og sig fra, hvis du ikke har den nødvendige faglige viden eller tid til det. Husk på at din leder kan hjælpe dig med at prioritere i dine arbejdsopgaver, hvis det er svært.
• tal med dine kollegaer. Kolleger kan bruges som støtte og til at læsse af på.
• hold pauser og brug også tiden til at tale med kolleger om andet end arbejde.
• fokuser på det du nåede, frem for det du ikke nåede.
• sørg for, at du kan tale med din leder om at - få tilrettelagt arbejdet, så det ikke stresser dig. Få afstemt jeres forventninger til hinanden.
• både din arbejdsplads og dine pårørende - kan gøre meget i håndteringen og forebyggelsen af stress.

Føler du dig stresset i din hverdag , bør du kontakte din læge.

Når du kommer til lægen med symptomer på stress, vil lægen først undersøge om:

• dine symptomer skyldes sygdom eller stress har en beslægtet psykisk sygdom – fx angst eller depression
• har en fysisk sygdom – fx en hjerte-kar-sygdom

Hvordan foregår behandlingen af stress?

Der er forskel på, hvordan den enkelte læge griber behandlingen af stress an, og hvilke behov den enkelte stressramte har.

Behandling af stress kan være en kombination af:

• en samtale, hvor du får værktøjer til at få hverdagen til at fungere
• evt. en mulighedserklæring, som laves i samarbejde med din arbejdsgiver.
• henvisning til psykolog

Hvad spørger lægen ind til?

Den praktiserende læge vil undersøge- dig, og se på hvilke symptomer du har.

Skyldes dine symptomer stress, kan din læge gennem samtale give dig værktøjer til at nedbringe stress. Det kan fx være:

1. Afklaring: Hvad stresser dig?

Typisk vil læge spørge ind til, om der kan være en bestemt årsag til stress. Det kan fx være forhold på dit arbejde, din uddannelse, i dit privatliv eller andre forhold i din hverdag.

2. Overblik: Få struktur på hverdagen

Lægen kan spørge ind til din livsstil, som kan have indflydelse på, om du har langvarig stress:

• Motionerer du, ryger du, får du nok søvn, ser du dine venner, hvad er dine alkoholvaner?
• Har du nogen at tale med om stress?

Lægen kan også hjælpe dig til at skabe overblik ved at:

• bede dig lave en liste over 5-10 ting, der stresser dig
• bede dig lave en liste over 5-10 ting, der giver dig energi og gør dig glad.

3. Handling: Hvad kan du gøre anderledes?

Som en hjælp til at afklare, hvad der udløser stress hos dig, kan lægen bede dig om at
udpege de ting, der stresser dig mest og overveje, hvad du selv kan gøre anderledes.

Derefter kan du lettere indføre tiltag i din hverdag, der kan afhjælpe stress.

Husk på, at det tager tid at komme sig over et stressforløb, og du har brug for andres hjælp til at få nye, stress-forebyggende vaner og tankebaner.

Det er centralt at tale med andre om det, når man er ramt af stress. Også ens pårørende.

Hvad kan du som stressramt gøre for de pårørende?

Som pårørende kan det være svært at sætte sig ind i din situation. Det er derfor vigtigt, at du taler med dine pårørende og fortæller dem, hvordan du har det, så de får en forståelse for din tilstand.

Fremhæv:

• hvad er dine symptomer?
• hvad er dine handlingsmønstre – opfører du dig anderledes, end du plejer?
• kend dine signaler på stress

Hvad kan du som pårørende gøre for den stressramte?

Du kan hjælpe den stressramte ved at:

• lytte
• være til rådighed
• klare praktiske ting.

Og du kan især være en støtte:

• når en konkret situation opstår, hvor du oplever, at din nærmeste er ramt af stress
• i forhold til at forebygge eventuelle tilbagefald. Det kan du gøre ved at kende og kunne genkende den stressramtes signaler.