You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Oplysningspligt - GDPR

Du kan læse om Jammerbugt Kommunes oplysningspligt jf. gældende GDPR-bestemmelser.

Oplysningspligt GDPR

Jammerbugt Kommunes oplysningspligt

 

Orientering om indsamling af personoplysninger til Børne- og Familierådgivningen


Dette er en orientering til dig om, at vi behandler personoplysninger om dig.

I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 skal vi nemlig give dig en række oplysninger, når vi modtager personoplysninger om dig enten fra dig eller fra andre.

De oplysninger, vi skal give dig, er følgende:

 

  1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
  2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
  3. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
  4. Kategorier af personoplysninger
  5. Modtagere eller kategorier af modtagere
  6. Hvor dine personoplysninger stammer fra
  7. Opbevaring af dine personoplysninger
  8. Retten til at trække samtykke tilbage
  9. Dine rettigheder
  10. Klage til Datatilsynet

 

I det vedlagte bilag 1 finder du en nærmere beskrivelse af ovenstående forhold.

Indholdet af dette brev, herunder det vedlagte bilag 1, er alene til din orientering. Du behøver derfor ikke at foretage dig noget særligt i relation til dette brev.

Har du spørgsmål, er du dog velkommen til at kontakte os. Du kan se vores kontaktoplysninger i bilag 1.

 

Med venlig hilsen

Børne- og Familierådgivningen

Jammerbugt Kommune

Bilag 1 - Oplysninger om vores behandling af
dine personoplysninger mv.

1.    Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Jammerbugt Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

Jammerbugt Kommune
Toftevej 43
9440 Aabybro
CVR-nr.: 29189439
Telefon: 7257 7777
Mail: raadhus@jammerbugt.dk

2.    Kontaktoplysninger på Databeskyttelsesrådgiveren

Som offentlig myndighed har vi pligt til at have en Databeskyttelsesrådgiver. Databeskyttelsesrådgiveren er en person, som er uafhængig og kan udøve uvildig rådgivning til organisationen og borgere om databeskyttelse.

Du kan altid kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som borger i den forbindelse.

Du kan kontakte Jammerbugt Kommunes Databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

3.    Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne tilbyde dig og dit barn den bedst mulige indsats jf. servicelovens regler. Det kan ex. dreje sig om en eller flere af følgende indsatser:

  • Forebyggende foranstaltninger for eksempel: Rådgivning, vejledning og kursus, servicelovens § 11
  • Tabt arbejdsfortjeneste og/eller nødvendige merudgifter medvidere, jf. servicelovens §§ 41, 42 og 43
  • Børnefaglig undersøgelse for at klarlægge, hvilken hjælp, der bedst matcher jeres familie, jf. servicelovens § 50
  • Indsats efter servicelovens bestemmelser om foranstaltninger, fx støtte- kontaktperson, anbringelse uden for hjemmet, familiebehandling, aflastning, økonomisk støtte til efterskoleophold mv. jf. servicelovens §§ 52 og 52 a 
  • Støtte til forældre til anbragte børn jf. § 54 
  • Hjælp til efterværn eller fortsat anbringelse 76 og 76 a
  • Handleplaner og opfølgning jf. servicelovens §§ 70 og 140
  • Aflastning ved nedsat funktionsevne jf. servicelovens § 84, stk. 1

Vi behandler personoplysningerne efter Databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og dansk lov på området.

Vores lovhjemmel er databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a og e for så vidt angår almindelige oplysninger. For så vidt angår følsomme oplysninger, sker behandlingen efter artikel 9, stk. 2, litra a eller f.

Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

Såfremt du selv har oplyst om strafbare forhold, sker behandlingen af oplysninger om straffe og lovovertrædelser efter databeskyttelsesforordningens artikel 10.

4.                         Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

  • Almindelige personoplysninger, fx navn, adresse, telefonnummer, sociale forhold, herunder evt. væsentlige sociale forhold.
  • Følsomme personoplysninger, fx helbredsoplysninger
  • Oplysninger om cpr.nr.

5.    Modtagere eller kategorier af modtagere

I Jammerbugt Kommune benytter vi databehandlere. Det kan f.eks. være IT-leverandører.
Databehandleren må alene behandle oplysninger for kommunen efter vores instruks.
Det er stadig os, der er ansvarlig for dine oplysninger, selvom vi overlader oplysningerne til databehandlere.
Derfor fører vi bl.a. tilsyn med, at databehandleren beskytter dine oplysninger tilstrækkeligt.

I Jammerbugt Kommune vil i forbindelse med sagsbehandlingen måske have brug for at videregive dine personoplysninger til andre offentlige myndigheder.
Det kan ex. være politi, domstole, andre offentlige myndigheder, interne samarbejdspartnere såsom skoler og dagtilbud etc..

I Jammerbugt Kommune er det kun ansatte, som arbejder med det sagsområde, som din sag vedrører, der har adgang til dine oplysninger. Alle ansatte i kommunen har desuden tavshedspligt.

 

6.    Hvor dine personoplysninger stammer fra

Oplysningerne kan bl.a. komme fra skoler og dagtilbud i Jammerbugt Kommune, andre kommuner, fra regionens hospitaler, praktiserende læge, kommunen selv, øvrige samarbejdspartnere, dig selv, dit barn og din evt. partner.

7.    Opbevaring af dine personoplysninger

Vi gemmer kun dine oplysninger, så længe det er nødvendigt, herunder f.eks. fordi vi er forpligtet hertil i henhold til lovgivningen. Længden på opbevaringsperioden afhænger af en række forskellige forhold.

Ved vurderingen af, hvor længe vi har brug for at gemme dine oplysninger, lægger vi vægt på om sagen er aktiv, hvornår sagen blev afsluttet og muligheden for, at den kan blive aktuel igen. Vi lægger også vægt på hvilke typer af oplysninger, der indgår i sagen.

Vi har vedtaget en række slettepolitikker på baggrund af ovenstående parametre.

Visse sagsrelaterede oplysninger skal dog afleveres til arkiv, før de slettes hos Jammerbugt Kommune. Det følger af arkivloven. Derfor vil nogle af vores sager skulle afleveres til arkiv, før vi kan slette dem hos kommunen.

8.    Retten til at trække samtykke tilbage

Hvis behandlingen af dine personoplysninger baserer sig på et samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a eller artikel 9, stk. 2, litra a, skal du være opmærksom på, at du til enhver tid har ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Du skal dog være opmærksom på, at vi i nogle tilfælde alene indhenter dit samtykke for at overholde forvaltningsretlige principper og retssikkerhedsloven (men ikke i henhold til databeskyttelseslovgivningen). I disse tilfælde vil en tilbagekaldelse af et samtykke ikke nødvendigvis betyde, at vi ikke må fortsætte behandlingen af din oplysninger. 

9.                         Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i relation til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet/berigtiget. I de fleste tilfælde skal du dog være opmærksom på, at vi som kommune alene kan tilbyde at tilføje dine eventuelle rettelser/bemærkninger på sagen, hvis du ikke er enig i de oplysninger, vi har registreret.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Du skal dog være opmærksom på, at som offentlig myndighed, er vi forpligtede til at kunne dokumentere det grundlag, som vi har baseret en afgørelse eller en beslutning på, og har derfor kun i begrænset omfang adgang til at slette personoplysninger.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores legitime eller lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

10.                     Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Du kan læse mere om dine rettigheder og om Jammerbugt Kommunes behandling af personoplysninger på: www.jammerbugt.dk