Til dette års inspirationsaften dykker vi ned i, hvordan kunstig intelligens kan gøre din hverdag lettere og mere effektiv – og du får konkrete værktøjer, du kan bruge allerede dagen efter.
Du bliver også skarpere på netværkets kraft – hvordan du kan udvide, styrke og bruge dine relationer til at skabe salg, finde kompetencer og hente ny viden.
Som selvstændig uden ansatte kan man mangle et fagligt fællesskab i hverdagen – denne aften giver dig mulighed for at møde andre i samme situation og udvide dit netværk. Undervejs er der nemlig god tid til netværk, lækre tapas og et glas vin i hyggelige omgivelser hos Hr. Nielsens Specialiteter i Brovst.
📸 Vi gør opmærksom på at der tages billeder til arrangementet til efterfølgende markedsføring.
☎ Spørgsmål til arrangementet kan rettes til erhvervskonsulent Lars Kronborg på mail lkb@jammerbugt.dk eller telefon 4191 3982.
Program
Kl. 18.00 Velkomst og tapas i Hr. Nielsens hyggelige lokaler
Digitalisering og AI v/ Kristian Bluhme, DCEO.
Dette er et praksisnært foredrag med intro til brugen af AI i din hverdag. Du vil allerede dagen efter kunne bruge den nye indsigt og mulighederne med AI til at optimere og gøre din hverdag mere effektiv.
Bliv en bedre netværker v/ Lise Nordklitgaard - Verbesser ApS
Vidste du, at du kan løse langt det meste gennem og med dit netværk? Salg, kompetencer, viden kan hentes lige dér i dit netværk - hvis du ved hvordan! Som iværksætter er der kæmpe gevinst i at dyrke, udvide og bruge dit netværk - det kaster vi os her over og ind i med viden, øvelser og cases. Så vil du styrke, udvide og bruge dit netværk endnu mere, er det lige her du skal være :-)
Nyt fra Vækst Jammerbugt v/ Lars Kronborg
Gennemgang af relevante tilbud til iværksættere og soloselvstændige.
Kl. 21.00: Tak for i aften