Nogle tilbud henvender sig til borgere uanset forsørgelsesgrundlag. Andre tilbydes specifikt til eksempelvis sygemeldte borgere, og nogle tilbud har et beskæftigelsesmæssigt fokus på borgers tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Kontakt
Under de enkelte beskrivelser finder du et link eller kontaktoplysninger på de afdelinger, hvor du kan få yderligere information. Borgerne henvises til et forløb/projekt enten fra Sundhed og Bevægelse eller fra Jobcenter Jammerbugt.
Sundhed og Bevægelse, tlf.: 7257 7777, sundhed@jammerbugt.dk
Jobcenter Jammerbugt, tlf.: 7257 7255, jobcenter@jammerbugt.dk
Tilbud til borgere med fysiske udfordringer
Fastholdelsesteam
Når en virksomhed har en medarbejder bosiddende i Jammerbugt Kommune, som er ramt af sygdom, eller som på grund af helbredsmæssige problemer har svært ved at klare jobbet, kan virksomheden anmode om en hurtig indsats fra Jobcenter Jammerbugts Fastholdelses- og Forebyggelsesteam.
En hurtig indsats kan betyde, at medarbejderen enten helt undgår en sygemelding eller hurtigere genoptager sit job helt eller delvist efter en sygemelding. I samarbejde med virksomheden og medarbejderen udarbejdes således en handlingsplan for, hvordan medarbejderen kan støttes til at undgå en sygemelding eller påbegynde arbejdet igen.
Kontakt Jobcenter Jammerbugt (virksomhedsservice), tlf.: 7257 8990, jobcenter@jammerbugt.dk
Lær at mestre job og sygdom
Er du sygemeldt, eller på anden måde har udfordringer med helbredet og dagligdagen, kan du deltage i dette mestringsforløb. Kurset, som varer seks uger, giver dig inspiration og konkrete værktøjer til aktivt at håndtere din sygdom og jobsituation.
Kurset kan i særlige tilfælde også anvendes af andre målgrupper.
Kontaktperson: Majbritt Krogh Stendahl, tlf. 7257 8990, mks@jammerbugt.dk
Jobcenter: tlf. 7257 7255, jobcenter@jammerbugt.dk.
Rehabiliteringsforløb
Forløbene tilrettes individuelt efter behov og kan bestå af fysisk træning, undervisning, kostvejledning og hjælp til rygestop.
Forløbet starter op med en samtale med en specialsygeplejerske og slutter af med en drøftelse af, hvorledes ændringer kan sikres fortsat.
Borgeren skal være udredt af læge, der skal sende en elektronisk henvisning – med undtagelse af borgere med kræft, som IKKE nødvendigvis skal henvises af lægen.
Borgeren skal være motiveret for at komme i gang med en livsstilsændring og skal kunne deltage på et hold i Sundhedshuset i Brovst eller Pandrup.
Diabetesrehabilitering
Målgruppen er borgere med diabetes type 2 i en stabil fase.
Læs mere om Diabetesrehabilitering
Hjerterehabilitering
Målgruppen er borgere med hjertesygdom i stabil fase, men som har nogle begrænsninger som følge af sygdommen.
Læs mere om Hjerterehabilitering
KOL-rehabilitering
Målgruppen er borgere med mild til moderat KOL eller svær KOL i stabil fase, som samtidig har fysiske og/eller psykiske begrænsninger som følge af sygdommen.
Læs mere om KOL-rehabilitering
Kræftrehabilitering
Formålet med kræftrehabilitering er at give borgeren redskaber og støtte til at håndtere livet med og efter en kræftsygdom.
Læs mere om Kræftrehabilitering
Osteoporoserehabilitering
Osteoporoserehabilitering henvender sig til borgere, der har osteoporose og som er selvhjulpne.
Yderligere tilbud
Bassintræning
Bassintræning er en del af træningstilbuddet i Jammerbugt Kommune, hvis du har en genoptræningsplan fra sygehuset.
Ergo- og fysioterapi til børn
Der tilbydes sansemotorisk undersøgelse af barnet, rådgivning og vejledning af barnets forældre, dagplejere, pædagoger, lærere m.v.
Ud fra en individuel vurdering kan der tilbydes træningsforløb.
Læs mere om Ergo- og fysioterapi til børn
Genoptræning
Genoptræning efter Sundhedsloven til borgere udskrevet fra sygehus med genoptræningsplan.
Genoptræning/vedligeholdende træning efter Serviceloven til borgere, der oplever pludselig nedgang i funktionsniveau.
GLA:D genoptræning
Genoptræning til borgere, der har symptomer på artrose eller har artrose.
Der kræves en henvisning fra egen læge eller sygehus.
Læs mere om GLA:D genoptræning
Hjerneskade – café og samværstilbud
Hjernesagen tilbyder et café- og samværstilbud for både borgere med følger efter erhvervet hjerneskade samt pårørende.
Lungefunktionsmåling
Der tilbydes lungefunktionsmåling til alle borgere over 35 år, der har røget eller ryger.
Læs mere om Lungefunktionsmåling
Naturtræning
Naturtræning er en del af træningstilbuddet i Jammerbugt Kommune, hvis du er tilknyttet et rehabiliteringstilbud eller har en genoptræningsplan fra sygehuset.
Rygestoptilbud
Der tilbydes både rygestopvejledning og rygestopkursus.
Samtale med kostvejleder
Der tilbydes samtale om mad- og måltidsvaner til dig over 18 år med udgangspunkt i specifikke helbredsudfordringer.
Tilbuddet kræver henvisning fra egen læge/sygehus - eller at der deltages i forløb i Sundhedshuset.
Læs mere om Samtale med kostvejleder
Samvær og bevægelse
Jammerbugt Kommune og Kræftens Bekæmpelse tilbyder fysisk træning og sociale aktiviteter for personer, som har eller har haft kræft. Der er tilbud om motion to gange ugentligt og café én gang om ugen.
Læs mere om Kræftrehabilitering
Vederlagsfri fysioterapi
Holdtræning til borgere med følger efter en apopleksi eller progressiv neurologisk sygdom.
Tilbud til borgere med psykiske udfordringer
Fastholdelsessager
Støttende samtaler ved psykolog i Forebyggelses- og Fastholdelsesteamet
Individuelt beskæftigelsesrettet samtaleforløb målrettet borgere, der er i beskæftigelse. Samtalerne er tænkt som en hurtig og forebyggende indsats til borgere, der er i risiko for at blive sygemeldt fra arbejde, eller til nysygemeldte borgere, der har en arbejdsgiver.
Der kan rettes henvendelse til jobcentrets Forebyggelses- og Fastholdelsesteam, hvorefter teamets psykolog ved en indledende samtale vurderer, om borger vil profitere af et samtaleforløb. Der tilbydes ikke støttende samtaler, såfremt der vurderes at være et egentligt psykologisk eller psykiatrisk behandlingsbehov.
Henvendelse kan ske fra borger selv, fra arbejdsgiver eller fra medarbejdere ved Jobcenter Jammerbugt. Borger skal være i et ansættelsesforhold og være bosat i Jammerbugt Kommune. Samtalerne kan som udgangspunkt iværksættes inden for et par uger fra henvendelse.
Kontakt Jobcenter Jammerbugt (virksomhedsservice), tlf. 7257 8990, jobcenter@jammerbugt.dk
Projekt VIVA
Forløbet er for sygemeldte borgere, som lider af angst, stress og depression. Borger kan henvises på et hvilket som helst tidspunkt i sygeperioden, og der er ikke krav til varighed på ydelsen.
Tilbuddet er ikke til borgere med alvorlig psykisk sygdom eller personlighedsforstyrrelser. Der er derfor ikke tale om psykoterapi men psykoedukation - kombineret med undervisning i mindfulness og fysisk træning.
Formålet med forløbet er, sideløbende med relevant behandling, at gøre borgeren mere bevidst om egen situation og understøtte tilbagevenden til job.
Kontakt Jobcenter Jammerbugt, tlf.: 7257 7255, jobcenter@jammerbugt.dk
Screening ved psykolog
Screening ved psykolog tager udgangspunkt i en specifik forespørgsel fra rådgiver, f.eks. vurdering af psykisk tilstand, evt. behandlingsbehov, forslag til tiltag eller beskrivelse af skånehensyn. Borger skal være tilknyttet jobcentret og henvises af rådgiver.
Psykologen udformer efter 1-2 samtaler med borger et notat, hvori rådgivers spørgsmål besvares. Notatet gennemgås med borger, før det sendes til rådgiver.
Kontakt Jobcenter Jammerbugt, tlf.: 7257 7255, jobcenter@jammerbugt.dk
Støttende samtaler ved psykolog
Individuelt beskæftigelsesrettet samtaleforløb på op til fem samtaler. Borger skal være tilknyttet jobcentret og henvises af rådgiver.
Psykologen vurderer ved en indledende samtale, om borger forventes at profitere af forløbet. Der tilbydes ikke støttende samtaler, såfremt der vurderes at være et egentligt psykologisk eller psykiatrisk behandlingsbehov. Ved samtaleforløbets afslutning udformer psykologen et kort notat, som gennemgås med borger og sendes til rådgiver. Der kan i perioder forekomme ventetid.
Kontakt Jobcenter Jammerbugt, tlf.: 7257 7255, jobcenter@jammerbugt.dk
Yderligere tilbud
Rusmiddelcenter Jammerbugt
Ved bekymringer omkring forbrug af alkohol eller stoffer har borger og pårørende mulighed for rådgivende samtaler med Rusmiddelscenter Jammerbugts rusmiddelskonsulent Lars Sodborg Svenstrup, tlf.: 7257 7684, rus@jammerbugt.dk.
Tilbud i Rusmiddelcenter Jammerbugt kan være individuelle samtaler med en rusmiddelbehandler, døgnbehandling eller medicinsk behandling af stofmisbrug, herunder substitutionsbehandling. Hvilken behandling der tilbydes, afhænger af borgerens situation, ønsker og eventuel tidligere erfaring med behandling.
Der er behandlingsgaranti, som betyder, at tilbuddet gives senest 14 dage efter henvendelse.