Videregående uddannelser

Professionsbacheloruddannelserne består af både teoretisk og praktisk undervisning. De fleste professionsbacheloruddannelser varer 3,5 år.

Den praktiske undervisning foregår bl.a. som praktikophold på en arbejdsplads.

En professionsbacheloruddannelse er ofte rettet mod en bestemt profession, som praktikperioderne knytter sig til.

Eksempler på professionsbacheloruddannelser er:

• pædagog
• folkeskolelærer
• journalist
• sygeplejerske
• bygningskonstruktør
• diplomingeniør.

Du kan se en oversigt over alle professionsbacheloruddannelser og læse detaljerede beskrivelser af de enkelte uddannelser på informations- og vejledningsportalen UddannelsesGuiden.

Du søger optagelse på de videregående uddannelser via optagelse.dk.

Du kan hvert år søge fra 1. februar. Ansøgningsfristerne er 15. marts og 5. juli inden kl. 12.

Du kan læse om adgangskrav, ansøgningsfrister, regler og principper for optagelse på de videregående uddannelser på UddannelsesGuiden.

De fleste uddannelsessteder benytter et kvotesystem, hvor ansøgerne kan optages gennem to kvoter.

I kvote 1 bliver du vurderet på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Ansøgere med det højeste gennemsnit bliver optaget først.

I kvote 2 bliver du også vurderet på andre faglige kriterier end din adgangsgivende eksamen. Hvis du har et andet adgangsgrundlag end en hel gymnasial eksamen - fx en erhvervsuddannelse eller hf-enkeltfag - skal du søge kvote 2. Uddannelsesstederne fastlægger selv de kvote 2-kriterier, som du vurderes ud fra. Det betyder, at der kan være stor forskel på kvote 2 fra uddannelsessted til uddannelsessted.

Du kan se kvote 2-kriterierne på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Du får svar på din ansøgning den 28. juli.

Svaret kommer direkte fra uddannelsesstedet, hvis du bliver tilbudt en studieplads.

Du får svar fra Den Koordinerede Tilmelding, hvis du ikke får tilbudt en studieplads på nogen af de uddannelser, du har søgt.

Du har mulighed for at søge en ledig studieplads, hvis du ikke er kommet ind på nogen af de uddannelser, du har søgt. Der kan være ledige pladser andre steder i landet på den eller de uddannelser, du har ønsket at blive optaget på. Der kan også være ledige pladser på en uddannelse, der er beslægtet med den eller de uddannelser, du har har søgt.

Du kan få et overblik over ledige pladser på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Listen bliver opdateret løbende, efterhånden som pladserne bliver besat.

Du kan læse mere om de videregående uddannelser på informations- og vejledningsportalen Uddannelsesguiden.

Studievalg Danmark og eVejledning tilbyder gratis og institutionsafhængig vejledning om valg af videregående uddannelse både til dig, der går på en ungdomsuddannelse, og til dig, der holder sabbat.

Bacheloruddannelserne på universiteterne varer 3 år. De kan efterfølges af 2-årige kandidatuddannelser eller 1-årige akademiske overbygningsuddannelser (AO).

Uddannelserne er teoretiske og bygger på videnskabelige teorier og metoder. De giver både stor faglig bredde og specialiseret indsigt.

Efter en kandidatuddannelse kan man søge en forskerstilling og tage en ph.d.-grad.

Eksempler på universitetsuddannelser er:

• historie
• datalogi
• jura
• sociologi
• medicin
• civilingeniør.

Du kan se en oversigt over universitetsuddannelser og læse detaljerede beskrivelser af de enkelte uddannelser på informations- og vejledningsportalen UddannelsesGuiden.

Du søger optagelse på de videregående uddannelser via optagelse.dk.

Du kan hvert år søge fra 1. februar. Ansøgningsfristerne er 15. marts og 5. juli inden kl. 12.

Du kan læse om adgangskrav, ansøgningsfrister, regler og principper for optagelse på de videregående uddannelser på UddannelsesGuiden.

De fleste uddannelsessteder benytter et kvotesystem, hvor ansøgerne kan optages gennem to kvoter.

I kvote 1 bliver du vurderet på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Ansøgere med det højeste gennemsnit bliver optaget først.

I kvote 2 bliver du også vurderet på andre faglige kriterier end din adgangsgivende eksamen. Hvis du har et andet adgangsgrundlag end en hel gymnasial eksamen - fx en erhvervsuddannelse eller hf-enkeltfag - skal du søge kvote 2. Uddannelsesstederne fastlægger selv de kvote 2-kriterier, som du vurderes ud fra. Det betyder, at der kan være stor forskel på kvote 2 fra uddannelsessted til uddannelsessted.

Du kan se kvote 2-kriterierne på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Du får svar på din ansøgning den 28. juli.

Svaret kommer direkte fra uddannelsesstedet, hvis du bliver tilbudt en studieplads.

Du får svar fra Den Koordinerede Tilmelding, hvis du ikke får tilbudt en studieplads på nogen af de uddannelser, du har søgt.

Du har mulighed for at søge en ledig studieplads, hvis du ikke er kommet ind på nogen af de uddannelser, du har søgt. Der kan være ledige pladser andre steder i landet på den eller de uddannelser, du har ønsket at blive optaget på. Der kan også være ledige pladser på en uddannelse, der er beslægtet med den eller de uddannelser, du har har søgt.

Du kan få et overblik over ledige pladser på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Listen bliver opdateret løbende, efterhånden som pladserne bliver besat.

Du kan få flere oplysninger om universitetsuddannelser på hjemmesiden UddannelsesGuiden, hos din studievejleder og i de syv regionale Studievalg-centre.

Vil du vide mere om reglerne for optagelse, kan du hente information på hjemmesiden optagelse.dk.

Du kan læse mere om de videregående uddannelser på informations- og vejledningsportalen Uddannelsesguiden.

Studievalg Danmark og eVejledning tilbyder gratis og institutionsafhængig vejledning om valg af videregående uddannelse både til dig, der går på en ungdomsuddannelse, og til dig, der holder sabbat.