Uddannelse i udlandet

Hvis du går på en erhvervsuddannelse, dvs. enten en handelsskole, en social-og sundhedsskole, en landbrugsskole eller en teknisk skole, kan du søge om at komme på et oplæringsophold i udlandet. Forudsætningen er, at du har gennemført grundforløbet. Erhvervsskolerne skal være behjælpelig med at finde en lønnet beskæftigelse i udlandet.

Du kan spørge din studievejleder eller OPU-koordinator om dine muligheder. OPU står oplæring i udlandet.

Ordningen giver mulighed for, at oplæringsophold i udlandet kan blive godkendt som en del af en dansk erhvervsuddannelse, og at der gives økonomisk tilskud til eleven eller til den danske arbejdsgiver, som udsender eleven. Et OPU-ophold kan finde sted overalt i verden - dog ikke lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejse til.

Du kan læse mere om OPU-ordningen hos Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Har du fundet en godkendt læreplads i udlandet, kan du få økonomisk tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der bl.a. dækker transport, udgifter til flytning, en del af dine boligudgifter mm. Det er også muligt at få dækket dine transportudgifter til eventuelle indledende samtaler med lærestedet. Du kan læse meget mere om de økonomiske tilskud på hjemmesiden herunder.

Du kan læse mere om oplæring i udlandet (OPU) på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet og bidrager til, at danske studerende udnytter mulighederne for at studere og lære i udlandet. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har desuden lavet en hjemmeside, Gribverden.dk, hvor du kan få flere oplysninger om studier og arbejde i udlandet.

På borger.dk

Hvis du vælger at læse uden for Danmark, kan du i mange tilfælde få din SU med til udlandet. Der er forskellige regler, alt efter hvilken uddannelse og hvor i verden du vil læse. Vil du have din SU med til et studieophold i udlandet, skal du kontakte en SU-medarbejder på dit danske uddannelsessted. Vil du søge SU til en hel uddannelse i udlandet, skal du gøre to ting:

• sikre dig, at din uddannelse er godkendt til SU
• søge SU til uddannelsen

Du kan tidligst søge SU tre måneder, før du starter på uddannelsen.

Hvis du vil læse en hel uddannelse på kandidat/master-niveau i udlandet, kan du søge om at få udlandsstipendium og eventuelt udlandsstudielån, hvis du skal betale en studieafgift. Stipendiet dækker helt eller delvist studieafgiften på nogle udvalgte udenlandske uddannelser. Udlandsstipendiet er som udgangspunkt skattefrit.

Du kan få flere oplysninger om SU på dit uddannelsessted eller på su.dk.

Går du på en uddannelse i Danmark, men skal på studieophold i udlandet, skal du tale med en SU-medarbejder på dit danske uddannelsessted om din SU.

Vil du henvende dig til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om en sag om en hel uddannelse i udlandet, skal du kontakte os via Digital Post på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk.

Log ind med NemID/MitID og gør følgende:

1: Vælg Ny besked øverst i venstre hjørne

2: Vælg myndighed (statslige myndigheder)

3: Vælg Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

4: Vælg den kategori, der passer til din forespørgsel

Når du har skrevet din mail, klik ”Send"

Storbritannien forlod EU ved udgangen af 2020.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du læse mere om, hvad brexit betyder for britiske statsborgeres ret til SU og andre danske ydelser. Du kan også læse om danske og andre EU/EØS-statsborgeres ret til dansk uddannelsesstøtte i Storbritannien.

Du har mulighed for at tage hele din uddannelse i udlandet, men så skal du selv stå for at arrangere alting i forhold til kontakt med uddannelsesstedet osv.

Læs mere på hjemmesiden gribverden.dk:

Vælger du at tage en periode i udlandet som en del af sit studium i Danmark, kan du bruge et udvekslingsprogram imellem din uddannelsesinstitution og en i udlandet.

På den måde slipper du for en del praktisk planlægning, du får mulighed for at søge flere økonomiske tilskud, og du får samtidig merit. Det vil sige, at fagene fra udlandet bliver godkendt som en del af dit danske studium.

Læs mere i afsnittet om de forskellige programmer herunder og på hjemmesiden gribverden.dk.

På et studieophold under Erasmus+-programmet kan du tage på udveksling både i og uden for Europa i en periode fra to måneder og op til tolv måneder. Inden dit studieophold skal du aftale uddannelsens indhold og fag med det udenlandske undervisningssted. Du skal kunne opnå fuld merit, det vil sige, at alle fagene skal kunne godkendes som en del af dit danske studium.

Du kan også vælge at tage et praktikophold igennem Erasmus+ eller kombinere dit studieophold med praktik. Praktikophold skal ligeledes vare mellem to måneder og et år.

Erasmus+-lande

33 lande er med i Erasmus+-ordningen: Alle EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein, Tyrkiet, Nordmakedonien og Serbien.

Her kan du læse om betydningen af Brexit for Storbritanniens deltagelse i Erasmus+:

Sådan gør du

Er du interesseret i et studie- eller praktikophold igennem Erasmus+, kan du tage kontakt til det internationale kontor eller studievejlederen på dit uddannelsessted. Her kan du få al den information, du skal bruge, om bl.a. ansøgningsfrister og samarbejdsinstitutioner.

Økonomi

Som Erasmus+-studerende kan du få et tilskud på op til 4.000 kr. (2022) om måneden til ekstraomkostninger ved studieopholdet, afhængigt af destinationen. Derudover kan du tage din SU med til udlandet, og du skal ikke betale studieafgift. Ved praktikophold kan du få et tilskud på op til 4.760 kr. (2022) om måneden, afhængigt af destinationen, og du kan tage din SU med, hvis opholdet giver merit. Hvis opholdet foregår i et land uden for Europa, kan tilskuddet være op til 5.200 kr. (2022) om måneden plus tilskud til rejseudgifter alt efter destination.

Bliv klogere

Læs meget mere om Erasmus+ på hjemmesiden Gribverden.dk:

EU har flere programmer, der har til formål at oprette samarbejdsaftaler med lande uden for Europa. Ved hjælp af disse programmer kan du studere i eksempelvis Latinamerika og Afrika. Derudover findes der individuelle kulturaftaler imellem Danmark og 23 lande, inden- og uden for Europa, fx Japan og Israel.

Læs mere om dine muligheder:

Dit danske sundhedskort (det gule sygesikringskort) gælder kun i Danmark. Det gule sygesikringskort dækker fra 1. januar 2014 ikke længere uden for Danmarks grænser og altså heller ikke ved arbejdsophold eller længerevarende uddannelsesophold i udlandet. Du bør derfor som studerende i udlandet sørge for at være dækket på anden vis.

Det blå EU-sygesikringskort

Skal du på studie- eller arbejdsophold i Europa i op til et år, kan du bruge det blå EU-sygesikringskort, som giver ret til gratis læge- og hospitalsbehandling ved arbejds- og uddannelsesophold i Europa (inklusiv Schweiz), og det dækker fx ulønnede praktikophold eller studieophold i op til et år.

Uddannelsesophold over et års varighed

Hvis uddannelsesopholdet varer over et år, kan du ikke blive sygesikret gennem Danmark, men du kan i stedet søge om at blive optaget i det pågældende lands sygesikringssystem. Det gør du ved at få myndighederne i dit studieland til at kontakte Udbetaling Danmark og bede om at få oplysninger om sygesikringsperioder.

I visse lande kan du blive medforsikret via et dansk sikret familiemedlem. Det gør du ved at søge om et særligt sundhedskort, hvorefter Udbetaling Danmark udsteder blanket S072. Hvis dit studieland anerkender S072, har du ret til dansk sygesikring.

Hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan du få en vurdering af, hvad din afsluttede udenlandske uddannelse svarer til i Danmark, det vil sige hvilket uddannelsesniveau og så vidt muligt hvilket fagområde. Hvis du ikke har afsluttet uddannelsen, kan du få et fingerpeg om styrelsens vurdering ved at slå op i Landehåndbogen eller Vurderingsdatabasen.

Hvis du på baggrund af din udenlandske uddannelse har søgt om merit på en dansk uddannelse, og har du fået en afgørelse, som du er utilfreds med, kan du indbringe afgørelsen for Kvalifikationsnævnet.

Du kan ikke klage til uddannelses- og forskningsministeren over en vurdering fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, men styrelsen tager stilling til alle henvendelser og kan vælge at foretage en ny vurdering, fx hvis du har nye oplysninger, der ændrer ved vurderingsgrundlaget.

På borger.dk