You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Coronavirus/COVID-19

Generel information om Corona/COVID19, smittetal i Jammerbugt kommune, testmuligheder, vaccination og smitteopsporing.

Sidens indhold

Generel information

På www.coronasmitte.dk har de danske myndigheder samlet alle informationer om Coronavirus/COVID-19. Her kan du læse om den generelle udvikling for Coronavirus og tiltag. Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 7020 0233.

Se teststeder og åbningstider

Sundhedsstyrelsens hotlines og rådgivning

Sundhedsstyrelsens vejledninger

Coronaprover.dk - Bestil tid til COVID-19-test

Hvornår anbefales test?

Selvisolation og isolationsophold

Nær kontakt og 'Anden kontakt'

Om COVID-19, forebyggelse, symptomer og vaccination på tegnsprog

Vaccination

Tredje stik til krydsvaccinerede

Frontpersonale som i foråret blev vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca og derefter en mRNA-vaccine (Moderna eller Pfizer) kan få et tredje stik med en mRNA-vaccine for at imødekomme udfordringer med rejser.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke på nuværende tidspunkt et 3. stik til gruppen ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, da krydsvaccinerede personer er godt beskyttet mod COVID-19.

Du vil ikke modtage en invitation via e-Boks eller brev. Det vil fremgå på www.vacciner.dk, hvor du også kan booke tid til vaccination.

Har du fået 2. stik med Pfizer, anbefales det, at du tidligst tager imod dit 3. stik efter 3 uger.

Har du fået 2. stik med Moderna, anbefales det, at du tidligst tager imod dit 3. stik efter 4 uger.

Læs mere om personer der er krydsvaccineret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Testmuligheder

OBS: Falck har lukket alle hurtigteststeder i Nordjylland. I stedet er der PCR-test i alle nordjyske kommuner. I Jammerbugt er der PCR-test i Brovst:

  • Sygehusvej 3 i Brovst
    PCR-test: mandage kl. 9-12, tirsdage 13.30-17, onsdage 9-12, torsdage 13.30-17, fredage 9-12, lørdage 13.30-17 og søndage 9-17. Bestil tid på www.coronaprover.dk.

Den gennemsnitlige svartid på PCR-test er 10-12 timer. Skulle der opstå et nødstilfælde, hvor du med kort varsel har brug for en test, så vil det på udvalgte PCR-teststeder være muligt at få lavet en hurtigtest.

www.coronasmitte.dk og www.rn.dk/coronatest kan du se alle teststeder, åbningstider og hvor der er mulighed for hurtigtest i nødstilfælde.

Har du ikke NemID?

Hvis du ikke har NemID, kan du få hjælp til at bestille tid til PCR-test ved at kontakte Region Nordjylland på tlf. 9764 8463.

HUSK når du skal til test

  • Brug mundbind
  • Medbring sundhedskort/sundhedskort-app
  • Hold afstand når du står i kø

Du skal altid ringe til din læge

  • Hvis du har symptomer på COVID-19, og føler dig så syg, at du gerne vil tale med en læge
  • Hvis du er bekymret eller i tvivl
  • Hvis det drejer sig om et barn under 2 år

Har du spørgsmål?

Den myndighedsfælles coronahotline: tlf. 7020 0233

Coronaopsporing, Styrelsen for Patientsikkerhed: tlf. 3232 0511

Hotline på 12 forskellige sprog: åben alle dage fra 17-19
Hvert sprog har et individuelt telefonnummer samt en chatfunktion, som du kan finde på coronadenmark.dk

Hotline for rejsende: tlf. 3392 1112

Se flere hotlines hos Sundhedsstyrelsen