You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Affaldssortering og affaldstyper

Her kan du læse om affaldssortering, få inspiration til indretning af dit eget affaldssystem derhjemme, finde aktuelle sorteringsvejledninger og blive klogere på de forskellige affaldstyper og håndteringen af dem.

Sidens indhold

De ti landsdækkende affaldstyper

I hele landet skal vi sortere på samme måde derhjemme, på arbejde og på ferie. Til april 2023 træder den nye affaldsordning i kraft i Jammerbugt Kommune. Din nuværende ordning fortsætter indtil da.

I dag indsamles allerede de landsdækkende affaldsfraktioner: Papir, pap, plast, metal, mad- og drikkekartoner, batterier, småt elektronik og restaffald.

Ved boliger udvides indsamlingen med tre fraktioner: Madaffald, farligt affald og tekstilaffald.

Ved sommerhuse udvides indsamlingen med: Papir, pap, plast, metal, mad- og drikkekartoner, tekstilaffald og madaffald. 

Glas skal afleveres i kuber til glas eller i glascontainerne på genbrugspladserne.

Nej, vi blander ikke dit affald!

Din genbrugsbeholder har to rum, og det samme har bilen, den bliver tømt over i. Et til papir og pap og ét til plast, metal og mad- og drikkekartoner. Det sikrer, at affaldet på intet tidspunkt bliver blandet sammen. Skraldebilen, som henter dit madaffald og restaffald, har ligeledes to rum.

Når beholderen tømmes, sørger skillevæggene for, at skraldet falder ned i hvert sit rum. Skraldebilen kan også tømme ét rum ad gangen, så affaldet bliver på intet tidspunkt blandet sammen.

Det sorterede affald bliver altså på intet tidspunkt blandet sammen!

Gode vaner, når du sorterer dit affald

Skil affaldet ad

Hvis du skiller affaldet ad, kan vi genanvende mest muligt. Her er et par eksempler: Skru metallåget af glasset, fjern blød plast fra hård plast på pålægspakken og skil forskellige typer affald ad.

Læg affaldet løst i genbrugsbeholderen

Plast, metal, mad- og drikkekartoner, papir og småt pap skal altid lægges løst i genbrugsbeholderen.

Tryk kartoner flade

Tryk mad- og drikkekartoner og små papæsker flade, inden du lægger dem i genbrugsbeholderen. Derved sparer du plads i din beholder.

Tøm emballage for indhold

Tøm emballagerne for madrester og andet indhold.
Du behøver ikke at vaske dit affald, inden du lægger det i genbrugsbeholderen. Er emballagen meget snavset, er det god skik at skylle den med en sjat vand af hensyn til dem, der håndterer affaldet på sorteringsanlægget.

Sorteringsvejledninger

I hele landet skal vi sortere på samme måde derhjemme, på arbejde og på ferie. Til april 2023 træder den nye affaldsordning i kraft i Jammerbugt Kommune. Din nuværende ordning fortsætter indtil da. 

Dit affald bliver ikke blandet sammen! Din genbrugsbeholder har to rum, og det samme har bilen, den bliver tømt over i. Et rum til papir og pap og ét til plast, metal og mad- og drikkekartoner. Det samme gør sig gældende for skraldebilen, som henter dit madaffald og restaffald. Det sikrer, at affaldet på intet tidspunkt bliver blandet sammen.

Nedenunder finder du printvenlige sorteringsvejledninger til den nye ordning. Har du spørgsmål til sortering, er du velkommen til at give os et kald - vi hjælper dig gerne videre.

OBS! Vejledningerne på engelsk og ukrainsk er uden madaffald, tekstiler og farligt affald.

Affaldstyper

Affaldshåndbog 2024

Henvendelser vedr. affald

Vores selvbetjeningsløsning er åben, når du har tid.

Selvbetjening for borgere

Selvbetjening for virksomheder

9815 6566
jammerbugt@nordvaerk.dk
Troensevej 2
9220 Aalborg Ø

Åbningstider - telefon

Mandag-onsdag

9-15.30

Torsdag

9-17

Fredag

9-12