You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Birkelse Plejecenter

Velkommen til Birkelse Plejecenter.

Jammerbugt Kommune overtager 1. januar 2026 driften af Birkelse Plejecenter.
Telefonnummer 41 91 39 25

Velkommen til Birkelse Plejecenter

I hjertet af Birkelse ligger et trygt og hyggeligt plejecenter, med fokus på livsglæde, nærvær og respekt.

Hverdagen på Birkelse Plejecenter er præget af fællesskab, og vi samler på gode oplevelser. Vi griber enhver lejlighed til at invitere gæster, og vi fejrer både beboere, medarbejdere og årets gang. Her er mottoet: Det behøver ikke at være kedeligt at blive gammel!

Birkelse Plejecenter skal være et rart sted at være, både for beboere og medarbejdere - det skal være et nyt hjem.

Med kun 20 min til Vesterhavet ligger plejecentret omkranset af grønne områder fordelt på 3 tønder land. Foran huset er anlagt en dejlig sansehave med en lille sø, hvor vores fisk kan svømme rundt. Der er en dejlig stor terrasse, hvor havemøbler, og et par hængesofaer giver rig mulighed for at nyde havens farver og dufte.

Der er flisebelagte stier rundt i haven og rundt om hjemmet, så der er mulighed for en travetur med rollator eller kørestol uden besvær.

Det er vores mål at skabe rammer for et udfordrende og ældrevenligt miljø, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker. Når du bliver beboer på plejecenteret, skal hverdagen stadig være fuld af glæde, nærvær, tryghed, trivsel og så vidt muligt ligne den hverdag, du havde i dit hjem. Birkelse Plejecenter er DIT hjem.

Vi tilstræber en humoristisk og varm atmosfære, hvor trivslen for den enkelte er i fokus, og hvor dine pårørende altid er velkommen.

Der er i ejendommen 22 et-rums plejeboliger. Boligerne har eget lille tekøkken og er udstyret med skabe, samt eget badeværelse. Boligerne er placeret i to fløje med tilhørende fællesarealer og servicearealer, som primært er placeret midt i plejecentret. I fællesarealerne er etableret et stort åbent køkken, som anvendes af plejecentret.

Du finder os her

Birkelse Plejecenter
Birkevangen 2
Birkelse
9440 Aabybro
Telefon: 41 91 39 25

Yderligere oplysninger