You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Aabybro Plejehjem

Velkommen til Aabybro Plejehjem.

Jammerbugt Kommune overtager 1. januar 2026 driften af Aabybro Plejehjem.
Telefonnummer 41 91 38 51

Velkommen til Aabybro Plejehjem

Aabybro Plejehjem er et HJEM. For os er omsorgen for vores beboere det allervigtigste, og derfor har vi fokus på omsorg, nærvær og livskvalitet. Når man bor her, skal man føle sig set, respekteret og tryg. Det skal være tydeligt, at her er rart at bo – alle beboere skal have et godt seniorliv.

Vi er som mennesker forskellige. Vi kommer med forskellig baggrund og har levet forskellige liv. En medmenneskelig og lydhør omsorg tager for os altid sit afsæt i det enkelte menneske og den enkeltes behov.
Vi lægger derfor stor vægt på

  • at respektere den enkelte beboers holdninger, levevis og vaner
  • at støtte og styrke den enkelte beboers indflydelse og selvbestemmelse
  • at hjælpe – og måske også udfordre – den enkelte i dagligdagens gøremål
  • at skabe tryghed og hjemlighed, og at beboeren mærker et stort nærvær i vores omsorg
  • at have et bredt og givende samarbejde med beboere, pårørende, samarbejdspartnere og frivillige

Vi vil skabe et aktivt seniorliv med meningsgivende fællesskaber. Det gør vi sammen med plejecentrets mange frivillige og det omkringliggende samfund. Dette kan eksempelvis være fællesspisning, syng-sammen, musikterapi, plejehjemsbaren, udflugter og meget andet.

Aabybro Plejehjem består af 45 boliger, herunder 2 ægtefælleboliger. Hver bolig har en lille gang med et lille tekøkken, badeværelse og stue. I alle boliger er der skabe og et stort vinduesparti, som giver lys i boligen. Fra boligen er der udgang til egen terrasse.

På Aabybro Plejehjem er der både somatiske og demensboliger, samt en aflastningsbolig til demente.

Du finder os her

Aabybro Plejehjem
Vestergade 30B
9440 Aabybro
Telefon: 41 91 38 51

Yderligere oplysninger