Merete Fuglsang Hansen (T)



Jeg hedder Merete Fuglsang Hansen, er født i 1971, og bor i Hune ved Blokhus sammen med min mand Lars og vores 2 børn.
Jeg er valgt ind i november 2017 for Borgerlisten, og sidder i følgende udvalg: Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Jeg er gået ind i politik, da samfundet omkring mig altid har interesseret mig. Jeg vil rigtig gerne være medvirkende til, at der er gennemsigtighed og åbenhed i det, kommunen foretager sig, og at den direkte vej fra borger til kommunen bliver så direkte som mulig. Det vil jeg gøre mit bedste for.

Jeg har gennem mine sidste 14 år af mit arbejdsliv været selvstændig indenfor turisme. Oprindelig er jeg uddannet indenfor handel.

I min fritid engagerer jeg mig altid i projekter, der udvikler vores område eller projekter der har relation til vores børns hverdag.

Jeg har blandt andet været med til at

  • Udvikle Gateway Blokhus i samarbejde med Naturstyrelsen
  • Opstarte Hune private Naturbørnehave i 2011, og været formand for bestyrelsen frem til 2014
  • Er en del af DRØN projektet i Saltum, hvor vi har skaffet ca. 3,4 mill. til at udvikle området ved Saltum skole og Nols Sø
  • Aktiv indenfor vores erhvervsforening
  • Har siddet i forskellige bestyrelser, blandt andre Blokhus-Hune i Udvikling, Destination Blokhus og Skolebestyrelse

I er altid velkommen til at kontakte mig på telefon eller via mail.