Dagsordener og referater udvalg samt råd, nævn og samråd

Her kan du finde alle dagsordener og referater fra de forskellige udvalg, råd, nævn og samråd.

 

Udvalg: Kommunalbestyrelsen

Mødedato: 10-12-2020 16:00:00

Hent PDF-version

  • 177

    Godkendelse af budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2020

    • Beslutningstema

      Godkendelse af budgetopfølgning 3 - 2020 pr. 30. september samt stillingstagen til konsekvenserne heraf.

    • Sagsfremstilling

      Administratonen har gennemført budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2020.


      Budgetopfølgningen er foretaget med udgangspunkt i udviklingen i de første ni måneder og er gennemført på alle driftsbudgettets aktivitetsområder, ligesom budgetforudsætningerne er gennemgået vedrørende indtægter og anlæg.

      I denne budgetopfølgning er 2/3 af overførslerne fra tidligere år på drift placeret på politikområde 16 i 2020. Den resterende del er fordelt i det korrigerede budget under fagområderne.

      Som det fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper, har det enkelte udvalg i forlængelse af budgetopfølgningen til opgave at beslutte kompensernede besparelser inden for det enkelte politikområde, såfremt budgetopfølgningen viser merudgifter.


      Såfremt dette ikke er muligt, skal det enkelte fagudvalg drøfte muligheden for at finansiere en eventuel afvigelse inden for udvalgets samlede område. En sådan løsning kræver efterfølgende behandling i Økonomiudvalget samt i Kommunalbestyrelsen.


      Hvis udvalget ikke kan finde de nødvendige kompenserende tiltag inden for eget udvalgsområde, har Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til opgave at anvise tiltag hertil. Er øvrige finansieringsmuligheder udtømte, kan udvalget indstille tillægsbevillinger til Kommunalbestyrelsen.


      For at tydeliggøre hvilke type tillægsbevilling, der er tale om samt sikre, at alle muligheder for at overholde budgettet er afsøgt, arbejder forvaltningen med forskellige typer af tillægsbevillinger. Disse typer af tillægsbevillinger skal hjælpe med at tydeligøre, i hvilken rækkefølge man skal søge tillægsbevillingerne.


      Bevilling

      Påvirkes overførselssagen af bevillingen

      A

      Omplaceringer mellem politikområder

      Ja

      B

      Normstyrede områder – demografireguleringer

      Ja

      C

      Væsentlige afvigelser – som ikke kan indhentes ved andre tiltag

      Ja

      D

      §40 – bevilling på politikområde niveau

      Nej


      I forbindelse med budgetopfølgning 3 bliver der givet tillægsbevillinger til hhv. type A,B og C. Alle tillægsbevillinger, som vil have betydning i forbindelse med overførselssagen. Under Økonomi er de samlede ansøgninger beskrevet.


      Budgetopfølgningen pr. 30. september

      Det forventede regnskab

      Det forventede regnskab afspejler forbruget pr. 30. september samt forvaltningernes forventninger til resten af året.

      Den ordinære drift viser et forventet overskud på 71,6 mio. kr.

      Anlægsforbruget på det skattefinansierede område (netto) er vurderet til 83,6 mio. kr.

      Dette giver et samlet forventet underskud på det skattefinansierede område på 12,0 mio. kr.

      På det brugerfinansierede område forventes der samlet et forbrug på 16,4 mio. kr.

      Det samlede forventede resultat inkl. det brugerfinansierede område bliver herefter et underskud på 28,4 mio. kr.

      Efter nettolåneoptagelse og finansforskydninger bliver det samlede forventede resultat et forbrug af likvide aktiver på 42,1 mio. kr.


      Det forventede regnskab i forhold til oprindelig budget

      På indtægtssiden forventes en merindtægt på 63,6 mio. kr. inklusiv COVID-19 kompensation i forhold til det oprindelige budget.

      På driften forventes der et merforbrug i forhold til det korrigerede budget på 72,9 mio. kr. inklusiv COVID-19 udgifter- Denne afvigelse skyldes hovedsageligt

      · Økonomiudvalgets område (merforbrug på 8,8 mio. kr.)

      · Børne- og Familieudvalget (merforbrug på 16,0 mio. kr.)

      · Beskæftigelsesudvalget (merforbrug på 27,6 mio. kr.)

      · Social- og Sundhedsudvalget (merforbrug på 25,1 mio. kr.)

      Anlægsforbruget på det skattefinansierede område (netto) forventes at blive 0,6 mio. kr. større end oprindelig budget.

      Resultatet på det skattefinansierede område forventes dermed at blive et merforbrug på 9,8 mio. kr. i forhold til det oprindeligt budget.

      På forsyningsområdet forventes forbruget at blive 16,4 mio. kr. højere pga. overførte anlægsudgifter til renovering af Aabybro genbrugsplads. Der er indregnet låneoptagelse hertil.


      Resultatet i alt forventes at afvige med 26,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Efter nettolåneoptagelse og finansforskydninger forventes forbruget af likvide aktiver at blive 7,8 mio. kr. større end oprindeligt budget.

      Det forventede regnskab i forhold til korrigeret budget

      På indtægtssiden forventes en merindtægt på 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

      På driften forventes der et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 7,7 mio. kr. Denne afvigelse skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på 29,5 mio. kr. på tværgående aktiviteter under økonomiudvalget og et merforbrug på 22,5 mio. kr. på social og sundhedsudvalgets område.

      Anlægsforbruget på det skattefinansierede område (netto) er vurderet til 97,2 mio. kr. mindre end korrigeret budget, dog forventes 73,5 mio. kr. overført til 2021.

      Resultatet af det skattefinansierede område forventes at afvige fra det korrigerede budget med 105,9 mio. kr.

      Under finansieringsposterne forventes der merudgifter på samlet 32,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, dette skyldes hovedsageligt mindreindtægter på låneoptag på samlet 28,0 mio. kr. Dermed forventes den samlede ændring i de likvide aktiver at blive 74,2 mio. kr. bedre end det korrigerede budget.

      Nedenfor er resultatopgørelsen vist.

      bemærk: Positive tal angiver udgift/merforbrug. Negative tal (-) angiver indtægt / mindreudgift

      Budgetopfølgningerne er vedhæftet som bilag.


      Budgetopfølgningen behandles i Kommunalbestyrelsen 10. december 2020.


    • Lovgrundlag

      'Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune'

    • Økonomi

      Se sagsbeskrivelsen og de tilknyttede bilag.


      Servicerammen er med det godkendte budget vedtaget til 1.761,1 mio. kr. Hvis forudsætningerne i det forventede regnskab for 2020 holder, vil overskridelsen af servicerammen være på ca. 14,9 mio. kr. inklusiv merudgifter til COVID-19. Udelades merudgifterne til COVID-19 forventes serviceudgifterne at være 4,1 mio. kr. under servicerammen. Bemærk i denne beregning er de 1,2 mio. kr. til nye tiltag på Social- og Sundhedsudvalgets område ikke indregnet.


      I budgetopfølgning 3 forventes de samlede bruttoanlægsudgifter at blive på 103,1 mio. kr. (inklusiv jordforsyning og ekslusiv forsyningsområdet) i 2020. Men på grund af COVID-19 aftalte Regeringen og KL den 26. marts at sætte kommunerne fri af den tidligere aftalte anlægsramme for 2020. Det betyder, at kommunerne får mulighed for at fremrykke investeringer, som skulle være udført i de kommende år. Der er dermed ingen bruttoanlægsramme i 2020.



      Der søges samlet om følgende bevillinger på Økonomiudvalgets områder:

      Omplaceringer drift

      Tillægsbevillinger drift

      Tillægsbevillinger vedr. COVID-19 drift

      Omplaceringer anlæg

      Tillægsbevillinger anlæg

      Tillægsbevillinger finansielle konti



      Der søges samlet om følgende bevillinger:

      Omplaceringer drift

      Tillægsbevillinger drift

      Tillægsbevillinger vedr. COVID-19 drift

      Bemærk, at der i tabellen vedr. COVID-19 er indregnet de 1,2 mio. kr., som Social- og Sundhedsudvalget ansøger om til tre nye tiltag.


      Omplaceringer anlæg

      Tillægsbevillinger anlæg

    • Kommunikation

      Budgetopfølgningen er drøftet i direktionen den 3. november 2020 og på borgmestermødet den 10. november.


      Budgetopfølgningen har været behandlet i fagudvalgene ultimo november. Protokollat fra fagudvalgene er tilknyttet som indstillinger til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.


    • Indstilling

      Indstillinger fra fagudvalgene:

      Teknik og Miljøudvalget, den 23. november 2020

      Indstillingen anbefales godkendt med den præcisering, at budgettilretningen vedr. neutralisering af asfaltkontrakt på Pol 10 er 3,037 mio.kr og ikke 3,0 mio.kr.


      Børne- og Familieudvalget, den 23. november 2020

      Anbefales godkendt.

      Social- og Sundhedsudvalget, den 24. november 2020

      Indstillingen anbefales godkendt.

      Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen herudover godkender tillægsbevilling på tilskud fra Staten vedr. tre nye tiltag, som er indført i forbindelse med Covid-19. Det drejer sig om følgende tiltag:

      • 780.000 kr. - Fastholdelse af social kontakt på seniorområdet (pol. 7)
      • 312.000 kr. – Dagsture til plejecenterbeboere (pol. 7)
      • 132.000 kr. – Dagsture til beboere i botilbud (pol. 17)

      Beskæftigelsesudvalget, den 25. november 2020

      Anbefales godkendt.

      Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 26. november 2020

      Anbefales godkendt.

      Direktionen indstiller


      Direktionen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen

      at

      budgetopfølgning 3 godkendes

      at

      de budgetneutrale omplaceringer både på drift og anlæg mellem politikområderne godkendes

      at

      tillægsbevillingen på 3,2 mio. kr. på driftsområderne godkendes

      at

      tillægsbevillingen på 11,9 mio. kr. vedr. COVID-19 på driftsområderne godkendes

      at

      tillægsbevillingen på -86,5 mio. kr. på anlæg godkendes - herunder at 73,5 mio. kr. overføres til 2021 med en positiv bevilling

      at

      tillægsbevillingen vedr. skatter, moms og tilskud på -1,0 mio. kr. godkendes

      at

      tillægsbevillingen vedr. finansforskydninger på 4,8 mio. kr. godkendes




      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 188:

      Anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger.

    • Beslutning

      Godkendt.

    • Bilag

      Bilag Samlet overblik - budgetopfølgning 3 2020 - opdateret 9. november: Samlet overblik - budgetopfølgning 3 2020 - opdateret 9. november

      Bilag ØKU 300920 - Borgmestermøde: ØKU 300920 - Borgmestermøde

      Bilag SSU BO3 - Version 6: SSU BO3 - Version 6

      Bilag KFL 300920 - udfyldt: KFL 300920 - udfyldt

      Bilag BEU budgetopflølgning 3 pr. 30. septebmer 2020: BEU budgetopflølgning 3 pr. 30. septebmer 2020

      Bilag Budgetopfølgning 3-2020 BFU: Budgetopfølgning 3-2020 BFU

      Bilag TMU 30092020.docx: TMU 30092020.docx

    • Luk
  • 178

    Godkendelse af §40 - tillægsbevillinger vedr. regnskab 2020

    • Beslutningstema

      Godkendelse af tillægsbevillinger vedrørende regnskab 2020.

    • Sagsfremstilling

      Af den kommunale styrelseslov §40 stk. 2 fremgår at:


      Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt.


      Ifølge den anvendte revisionspraksis gives der dog alene tillægsbevillinger ved større forventede afvigelser (mer/mindreforbrug) mellem forventet regnskab og den aktuelle bevilling (det korrigerede budget).


      Budgetopfølgning 3 pr. 30. september bliver behandlet i Kommunalbestyrelsen den 10. december. I forbindelse med budgetopfølgning 3 bliver der søgt tillægsbevillinger til hhv. omplaceringer, demografiregulreinger og væsentlige afvigelser. Alle tillægsbevillinger, som vil have betydning i forbindelse med overførselssagen.


      Efter disse tillægsbevillingerne i budgetopgfølgning 3 er der stadig en række områder, hvor der er afvigelser mellem forventet forbrug og korrigeret budget, men disse afvigelser skal overføres til næste år hvorfor, der ikke er givet tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgning 3. Dette drejer sig altså i høj grad om områder, som er omfattet af økonomisk decentralisering og derfor har overførselsadgang.

      Disse områder ansøges der om en §40 bevilling til, for at sikre balance mellem budget og regnskab og dermed overholdelse af bevillingsreglerne. Der ansøges derfor om en tillægsbevilling på 19,1 mio. kr. vedrørende mindreforbrug på driften til de politikområder, hvor der forventes større afvigelser mellem budget og forbrug.


      I forbindelse med overførselssagen, der udarbejdes på baggrund af regnskab 2020, vil §40-tillægsbevillngen ikke blive indregnet i det korrigerede budget dvs., at bevillingen på 19,1 mio. kr. til mindreforbruget på driften ikke påvirker overførselssagen.


      Ansøgningen om tillægsbevillinger er udarbejdet med udgangspunkt i det forventede regnskab for 2020 i budgetopfølgning 3.


      I tabellen under 'Økonomi og finansiering' er tillægsbevillingerne vist pr. politikområde og i det vedhæftede bilag er selve beregningen af §40-tillægsbevillingen vist.

    • Lovgrundlag

      'Principper for Økonomistyring i Jammerbugt Kommune' og den kommunale styrelseslov

    • Økonomi

      Se sagsbeskrivelsen.


      Der indstilles en §40-tillægsbevilling på samlet 19,1 mio. kr. til mindreforbruget på drift.

      De fordeler sig på politikområderne på følgende måde.



      Tabellen er samlet et udtryk for, at der forventes et mindreforbrug på en række politikområder i forhold til det korrigerede budget. Det korrigerede budget reduceres derfor, således at korrigeret budget og forventet regnskab stemmer overens. Beregningen af §40 - tillægsbevillingerne er vist i bilaget.

    • Indstilling

      Direktionen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen

      at

      §40-tillægsbevilling på 19,1 mio. kr. i mindreudgifter på driftsområderne godkendes




      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 189:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.

    • Bilag

      Bilag Skema til §40-tillægsbevilling 2020: Skema til §40-tillægsbevilling 2020

    • Luk
  • 179

    Omlægning af låneporteføljen 2020

    • Beslutningstema

      Godkendelse af omlægning af lån

    • Sagsfremstilling

      Jammerbugt Kommune har pt. en samlet gæld på ca. 560,9 mio. kr. eksl. lån til ældreboliger mv.

      I figuren nedenfor er udviklingen i restgæld vist sammen med afdragsprofilen.


      Note: i tabellen ovenfor vises kun det resterende afdrag for 2020 pr. 30. september 2020. Det samlede afdrag for 2020 er på 39,7 mio. kr. Desuden er der ikke indarbejdet låneoptag vedr. 2020 i tabellen, da lånene endnu ikke er effektueret hos KommuneKredit.


      I 2019 gennemførte Jammerbugt Kommune en optimering af låneporteføljen, hvor 22 lån med variabel rente blev sammenlagt til 4 nye lån med variabel rente. Dermed blev låneporteføljen mere overskuelig og gennemsigtig. I takt med at et af de fire store lån (likviditetslån) med variabel rente udløber, falder størrelsen på det årlige afdrag markant. Dette kan også ses i figuren ovenfor.


      Af den samlede låneportefølje udgør ca. 28 pct. lån med fast rente. Figuren nedenfor viser udviklingen i restgælden med den nuværende restgældsfordeling.



      Regelgrundlag

      I forhold til optimering af Kommunens låneportefølje skal det bemærkes, at der for kommunerne gælder en speciel lovgivning vedrørende låneoptag jf. bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 201. Det betyder, at

      · Lån kan ikke løbetidsforlænges ud over den maksimale løbetid, der var gældende for de pågældende formål ved lånets etablering (Man kan dermed ikke forlænge løbetiden i forbindelse med at lånet omlægges)

      · Ved sammenlægning/omlægning af lån skal restløbetid beregnes som en vægtet gennemsnitlig sum af de enkelte låns restløbetid. (Man kan dermed ikke forlænge løbetiden i forbindelse med at flere lån sammenlægges)


      Kommunalbestyrelsen kan dog altid vælge at afdrage ekstraordinært og dermed reducere løbetiden på et lån samt ændre imellem fast og variabelt forrentet lån i forbindelse med en låneetablering/omlægning.


      Forslag til omlægning af lån

      Med baggrund i den renteudvikling og det nuværende renteniveau har Staben i samarbejde med KommuneKredit lavet en beregning på konvertering af to lån fra variabel rente til fast rente.

      Konverteringstidspunktet tilrettelægges således, at der ved konverteringen skal betales mindst muligt kompensation. Renten kan fastlåses umiddelbart efter beslutningen om omlægning og konverteringen vil ske i første kvartal 2021.


      Ved omlægningen sikres en fast lav rente i hele lånets løbetid og renterisikoen fjernes dermed.



      Økonomiske konsekvenser ved omlægning:



      Tabellen viser at der ved omlægning af de to lån til fast rente vil være en årlig merudgift på 0,3 - 0,4 mio. kr. i forhold til den nuværende renteudgift ved variablet forrentede lån. Der vil dog stadig være tale om en mindreudgift i forhold til budgettet til renteudgifter.

      I forbindelse med omlægningen vil der være et kompensationsbeløb (engangsudgift) ved indefrielse af eksisterende lån på 1,7 mio. kr.


      Det skal bemærkes, at beregningerne er udarbejdet i november 2020, hvorfor den endelige rente kan have ændret sig på konverteringstidspunktet, desuden vil der mellem årerne være mindre forskydninger i afdragene i forhold til afdragsprofilen på de eksisterende variabelt forrentede lån.


    • Lovgrundlag

      Lånebekendtgørelsen og Jammerbugt Kommunes finansieringspolitik

    • Økonomi

      Betydning for 2020

      Konverteringen forventes først at finde sted primo 2021, derfor forventes det ikke at have indflydelse på 2020.


      Betydning for 2021-2024

      Konsekvens for budget 2021-2024 er beskrevet i tabellerne ovenfor. Ved en evt. konvertering vil konsekvenserne blive indregnet i budgetopfølgningerne i 2021 og Budget 2022 - 2025.

    • Indstilling

      Staben indstiller at Kommunalbestyrelsen godkender

      at de to lån med en restgæld på i alt 247,0 mio. kr. konverteres fra variabel til fast rente jf. sagsbeskrivelsen

    • Beslutning

      Godkendt.

    • Luk
  • 180

    Godkendelse af skema A - 36 almene ungdomsboliger - Fjerritslev College, Skovgårdene, Fjerritslev

    • Beslutningstema

      Godkendelse af skema A til yderligere 36 almene ungdomsboliger ved Fjerritslev Gymnasium (Skovgårdene, Fjerritslev)

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen gav i januar 2019 tilsagn til Domea Aabybro til opførelsen af 40 almene ungdomsboliger som et college ved Fjerritslev Gymnasium. Boligerne er blevet opført som 1-rumsboliger på 25 m² med bad/toilet og mindre køkken. Endvidere blev der opført 400 m² fællesareal (10 m² pr. bolig). Fælleshuset er et centralt samlingssted for boliger og indeholder en række fællesfaciliteter bl.a. fælles stue, større køkken og vaskerum.

      Boligerne stod færdig helt færdige 1. februar 2020 og 1. august 2020 og alle boliger blev udlejet med det samme.


      Afledt af den store succes med collegemodellen, har det været henvendelser fra Fjerritslev Gymnasium og Domea Aabybro om yderligere et antal boliger til colleget. Sagen har været drøftet med partnerne og der foreligger nu en forslag om yderligere 36 boliger.


      Boliger placeres lige nord for fælleshuset fra første etape på et areal, der er ejet af Jammerbugt Kommune. I den anledning har Domea Aabybro anmodet om at købe et areal til de yderligere boliger. Arealet er omfattet af lokalplan 18 for et område til tæt/lav boligbebyggelse i Fjerritslev By. Projektet forventes at kunne holdes indenfor eksisterende plangrundlag evt. med enkelte dispensationer.

      Boligerne opføres efter sammen koncept. Det vil sige, at der opføres 36 1-rums boliger på 25 m² med samme indretning, som i første etape, og der opføres fællesarealer på 360 m² (svarende til 10 m² fællesareal pr. bolig).

      Fællesarealerne kommer til at bestå af et fælleshus og et gæstehus. Fælleshuset skal indeholde hall/ophold, fællesrum, køkken, rum til byttecentral, kontor og mødelokale samt toiletter. Gæstehuset indeholder 5 gæsteboliger med toilet/bad og et vaskeri.

      Der opføres således i alt 1.260 m².


      Boligerne forventes klar til indflytning primo 2022.


      Domea Aabybro har oplyst, at de kan opføre de 36 ungdomsboliger til samme rammebeløb pr. bolig som ved den første etape. Den samlede anskaffelsessum for 36 boliger bliver således 30.202.000 kr. inkl. moms.


      Beløb i kr.

      % af udg.

      Grundudgifter

      6.488.000 kr.

      21,5%

      Entrepriseudgifter

      19.719.000 kr.

      65,3%

      Omkostninger

      3.506.000 kr.

      11,6%

      Gebyr m.v.

      489.000 kr.

      1,6%

      I alt

      30.202.000 kr.

      100,0%


      Anskaffelsessummen finansieres ved:


      Beløb i kr.

      %

      Kommunal grundkapital

      3.020.000 kr.

      10,0%

      Beboerindskud

      604.000 kr.

      2%

      Støttede lån

      26.578.000 kr.

      88%

      I alt

      30.202.000 kr.

      100,0%


      Den kommunale grundkapital på 3.020.000 kr. skal indbetales til Landsbyggefonden.


      Den beregnede husleje er opgjort til 1.032 kr./m²/årligt ekskl. forbrugsafgifter. Beboerne på kollegiet antages at være studerende og opfylde betingelserne for at modtage ungdomsboligbidrag. Netto huslejen vil således være 846 kr./m²/årligt, svarende til en nettohusleje på ca. 2.475 kr. pr. måned. Det kan bemærkes, at Jammerbugt Kommune skal refundere staten 20% af udbetalte ungdomsboligbidrag, der i 2020 udgør 186 kr./m² pr. år. Det vil medføre en årlig driftsudgift på 47.000 kr. når boligerne tages i anvendelse.


      Domea Aabybro har oplyst at denne afdeling med 36 ungdomsboliger forventes at blive slået sammen med afdelingen med 40 ungdomsboliger efter byggeriet er afsluttet.


      Udover at betale den kommunale grundkapital på 10%, skal kommunen efter lov om almene boliger stille regaranti for staten for den del af lånet, der på tidspunkt for realkreditlånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60% af ejendomsværdien. Ved de 40 boliger beregnede Realkredit Danmark en garantiprocent på ca. 81% af lånets størrelse.


    • Lovgrundlag

      Lov om almene boliger.

    • Økonomi

      Indbetalingen til Landsbyggefonden udgør 3.020.000 kr., der må forventes at skulle indbetales i 2021. Endvidere skal der stilles regaranti for lånoptagelsen. Regarantien har ikke konsekvens for kommunens lånerammer.

    • Indstilling

      Staben indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen godkender

      at skema A med 36 almene ungdomsboliger ved Fjerritslev Gymnasium godkendes
      at der i 2021 budgettet gives en tillægsbevilling på 3.020.000 kr. til den kommunale grundkapital (indskud i Landsbyggefonden)
      at der godkendes en foreløbig husleje på 1.032 kr./m²/årligt
      at der i budgettet 2022 indarbejdes en driftsudgift på 47.000 kr. til dækning af ungdomsboligbidrag ifm. projektet



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 190:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.

    • Bilag

      Bilag Oversigtsplan over etape 1 og 2 - Fjerritslev College: Oversigtsplan over etape 1 og 2 - Fjerritslev College

      Bilag Skitse 2. etape - 36 almene ungdomsboliger - Fjerritslev College: Skitse 2. etape - 36 almene ungdomsboliger - Fjerritslev College

      Bilag Notat, Fjerritslev Gymnasium, betydningen af College i tal: Notat, Fjerritslev Gymnasium, betydningen af College i tal

    • Luk
  • 181

    Orientering om styringsdialog med almene boligorganisationer

    • Beslutningstema

      Orientering om styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer i 2020.

    • Sagsfremstilling

      Der har, i overensstemmelse med aftalen med de almene boligorganisationer om gennemførelse af den styringsprægede dialog efter almenboligloven, været afholdt styringsdialogmøder med boligorganisationerne. Den 12. maj 2020 blev der via Teams afholdt fællesmøde med deltagelse fra boligorganisationerne og repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og administrationen.


      I løbet af efteråret er der gennemført styringsdialogmøder med følgende boligorganisationer:


      • Fjerritslev Boligforening (hjemhørende i Jammerbugt Kommune)
      • DOMEA Aabybro (hjemhørende i Jammerbugt Kommune)
      • Nørresundby Boligselskab (hjemhørende i Aalborg Kommune)
      • Lejerbo Aalborg (hjemhørende i Aalborg Kommune)
      • Boligselskabet Nordjylland (hjemhørende i Hjørring Kommune)


      Der har i år ikke været afholdt styringsdialogmøde med Vivabolig (hjemhørende i Aalborg Kommune). Det skyldes, at der ikke er sket ændringer i den helhedsplan, som boligorganisationen har indsendt til Landsbyggefonden på 10 boliger i Brovst. De 10 boliger er de eneste boliger som Vivabolig har i Jammerbugt Kommune.


      Der skal afholdes styringsdialogmøder med de organisationer, der er hjemmehørende i kommunen, mens det kan vælges at afholde tilsvarende møder med de ikke-hjemmehørende organisationer, der har afdelinger i kommunen.


      Møderne tager udgangspunkt i den indgåede aftale samt i organisationernes regnskaber og styringsrapporter. Styringsrapporterne indeholder nogle forskellige nøgletal, som er angivet for alle boligorganisationer. Det drejer sig bl.a. om administrationsomkostninger, dispositionsfond og arbejdskapital, der alle opgøres pr. lejemål. Med hensyn til dispositionsfond og arbejdskapital kan det godt være vanskeligt at lave deciderede sammenligninger på tværs mellem boligorganisationerne, da de 2 poster afhænger meget af den situation, som den enkelte boligorganisation står i. Det er forhold som alderen på deres boliger, strategier om konsolidering, større vedligeholdelsesarbejder og helhedsplaner.


      Der er også nøgletal for henlæggelse til vedligeholdelse. Et nøgletal, der også er påvirket meget af den konkrete situation, som den enkelte afdeling står i og hvilken vedligeholdelsesstrategi, som boligorganisationen har valgt. Endvidere indeholder styringsrapporterne nøgletal for effektiv på en række driftskonti beregnet på baggrund af "bedst praksis". Generelt er boligorganisationernes afdelinger i Jammerbugt Kommune meget effektive på de målte parametre og kommunegennemsnittet er over 5 procentpoint højere for afdelinger i Jammerbugt Kommune set i forhold til regionsgennemsnit.


      Hovedparten af boligorganisationerne gav udtryk for at være interesseret i udbygning af nye almeneboliger i Jammerbugt Kommune.


      Der er vedhæftet et særskilt bilag med angivelse af de nævnte nøgletal. For at belyse huslejeniveauet i de enkelte afdelinger, er der endvidere anført den gennemsnitlige husleje pr. m²/år for hver afdeling. Der er udarbejdet referat af møderne, og kommunen offentliggør en redegørelse, som indeholder referaterne fra møderne, herunder eventuelle indgåede aftaler. Offentliggørelsen, som er et lovkrav, sker på kommunens hjemmeside.


    • Lovgrundlag

      Almen boliglovgivningen.

    • Indstilling

      Staben indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen tager orientering til efterretning.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 191:

      Orienteringen taget til efterretning.

    • Beslutning

      Orienteringen taget til efterretning.

    • Bilag

      Bilag Referat fra styringsdialogmøde med Fjerritslev Boligforening 29.10.2020: Referat fra styringsdialogmøde med Fjerritslev Boligforening 29.10.2020

      Bilag Referat af styringsdialogmøde med Domea Aabybro den 7.10.20.: Referat af styringsdialogmøde med Domea Aabybro den 7.10.20.

      Bilag Referat fra styringsdialogmøde med Nørresundby Boligselskab 5.10.20: Referat fra styringsdialogmøde med Nørresundby Boligselskab 5.10.20

      Bilag Referat fra styringsdialogmøde med Lejerbo 27.10.2020: Referat fra styringsdialogmøde med Lejerbo 27.10.2020

      Bilag Referat af styringsdialogmøde med boligselskabet Nordjylland 12.11.2020: Referat af styringsdialogmøde med boligselskabet Nordjylland 12.11.2020

      Bilag Nøgletal fra styringsdialog 2020: Nøgletal fra styringsdialog 2020

    • Luk
  • 182

    Godkendelse af indstilling af nyt medlem til Bevillingsnævnet

    • Beslutningstema

      Udpegning af nyt medlem til Bevillingsnævnet

    • Sagsfremstilling

      Efter restaurationslovens § 10, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen nedsætte et bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efter restaurationsloven er henlagt til kommunalbestyrelsen. Bevillingsnævnet skal bestå af en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren, et sagkyndigt medlem og indtil 6 andre medlemmer.


      I Jammerbugt Kommune er der nedsat et sådant bevillingsnævn.


      I henhold til bevillingsnævnets forretningsorden § 1, stk. 1 skal der udpeges to medlemmer af og blandt restauratørene i Jamerbugt Kommune.


      Det ene af de to medlemmer er udtrådt af Bevillingsnævnet pr. 1. oktober 2020, idet han ikke længere driver restaurationsvirksomhed i Jammerbugt Kommune.


      Det ene medlem udpeges af Horesta, det andet medlem vælges blandt kommunens restauratører. Ved indrykning af annonce i de lokale ugeaviser den 7. oktober 2020 blev kommunens restauratører opfordret til at indstille kandidater til Bevillingsnævnet. Ved fristens udløb den 30. oktober 2020 var der indkommet et kandidatforslag:


      Direktør Konrad Helenius Nielsen, Restaurant Klim Bjerg, Klimstrandvej 156, 9690 Fjerritslev. Konrad Helenius Nielsen er medlem af Horesta.


    • Lovgrundlag

      Restaurationslovens § 10

      Bevillingnævnets forretningsorden § 1

    • Indstilling

      Sekretariatet indstiller at økonomiudvalget godkender:


      • at Konrad Helenius Nielsen indtræder som medlem af Bevillingsnævnet.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 192:

      Godkendt.


    • Beslutning

      Godkendt.

    • Luk
  • 183

    Godkendelse af plan for de fire kommunale administrationsbygninger

    • Beslutningstema

      Godkendelse af plan for de fire kommunale administrationsbygninger.

    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med Budgetaftalen 2020 er det vedtaget, at der skal udarbejdes en plan for fysisk indretning af de kommunale administrationsbygninger i Jammerbugt Kommune. Det er således tanken bl.a. at sikre en indretning, der giver forbedrede forhold for navnlig borgerne, når de er i kontakt med den kommunale administration. Økonomiudvalget godkendte d. 17. juni 2020 igangsættelse af arbejdet med en samlet plan for de fire administrationsbygninger. Projektet kan finansieres delvist af restbeløbet fra de fremrykkede anlægsinvesteringer, som drøftet på møde i Økonomiudvalget d. 17. juni 2020. De konkrete initiativer ligger nu til godkendelse. Planen er udarbejdet med udgangspunkt i en fælles linje for indretningen og inventar for de fire administrationsbygninger.


      Med en samlet plan for indretningen af de fire kommunale administrationsbygninger vil borgerne og medarbejderne i fremtiden blive mødt af et ensartet udtryk i alle administrationsbygninger. Tiltagene vil bidrage til bedre trivsel på arbejdspladserne, samt i det hele taget vil medvirke til at gøre kommunens arbejdspladser mere attraktive. Planen er udarbejdet med henblik på at skabe mere imødekommende og indbydende faciliteter for både borgere og medarbejdere, under hensyntagen til bygningernes arkitektur og forskellighed, hvad angår udtryk og anvendelse.


      Bygningerne lysnes. Dette sker ved at arbejde med lyssætning, dagslys og ved at male i ens lyse farver. Samtidig ensrettes indretning af venteområder. Der er nedsat en arbejdsgruppe med én repræsentant fra hver administrationsbygning til udarbejdelse af et produktkatalog til ensartet møblement. Dette indgår som en del af en samlet vejledning; ”Designlinje for indretning af de kommunale administrationsbygninger”, der sætter rammerne for indretning af de fire administrationsbygninger i Jammerbugt Kommune. Vejledningen vil bl.a. bestå af:


      • Produktbilleder af møblement til venteområder.
      • Billedmateriale af glasvægge med folie.
      • Angivelse af gardintyper til brug ved mødelokaler med glasvægge, hvor der er behov for diskretion
      • Angivelse af farvekoder til brug ved maling af døre, vægge m.v.


      Der foreligger en plantegning for hver administrationsbygning med angivelse af hvilke områder, der skal udvælges møbler til. Her kan bl.a. nævnes nye ventefaciliteter til borgerservice i Aabybro. Tegningerne fremgår af ”Bilag 2, Tegningsmappe”.


      Planen for de kommunale administrationsbygninger består af tre dele:

      1. Indretning af de fire kommunale administrationsbygninger – borgerperspektivet.

      2. Indretning af de fire kommunale administrationsbygninger – medarbejderperspektivet.

      3. Indretning under hensyntagen til GDPR.


      1 Indretning af de fire kommunale administrationsbygninger – borgerperspektivet

      For at sikre imødekommende modtagelsesområder for borgerne lysnes de fire administrationsbygninger, med særligt fokus på ankomst- og venteområderne. De konkrete tiltag for hver administrationsbygning er beskrevet i Bilag 1, ”Plan for de kommunale administrationsbygninger”, s. 4. Af Bilag 2, ”Tegningsmappe” fremgår de konkrete venteområder m.v.


      2 Indretning af de fire kommunale administrationsbygninger – medarbejderperspektivet

      For at sikre lyse og imødekommende faciliteter for medarbejderne arbejdes med at lysne kontorer og sikre gode arbejdsmiljøvilkår. De konkrete tiltag for hver administrationsbygning er nærmere beskrevet i Bilag 1, ”Plan for de kommunale administrationsbygninger”, s. 9.


      3 Indretning under hensyntagen til GDPR


      De konkrete tiltag for hver administrationsbygning fremgår af Bilag 1, ”Plan for de kommunale administrationsbygninger”, s. 11.


      For at kunne realisere det samlede projekt, søges der en tillægsbevilling på 2,5 mio. kr.


      Økonomi

      Økonomien for de ovenfor beskrevne tiltag fremgår af nedenstående skema.


      Tema

      Kr.

      Del 1: Indretning af de fire kommunale administrationsbygninger – borgerperspektivet

      1,6 mio.

      Del 2: Indretning af de fire kommunale administrationsbygninger – medarbejderperspektivet

      1,07 mio.

      Del 3 Indretning under hensyntagen til GDPR

      1,03 mio.


      Omkostningerne til indretning af de fire kommunale administrationsbygninger andrager samlet 3,7 mio. kr. Til finansiering af projektet forventer Ejendomscenteret at kunne finde 1,2 mio. kr. til finansiering. For at kunne realisere det samlede forslag, søges der en tillægsbevilling på 2,5 mio. kr.

    • Indstilling

      Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende:

      at planen for de fire kommunale administrationsbygninger godkendes, og
      at der gives en tillægsbevilling på 2,5 mio. kr., og at pengene samtidig frigives.





      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 194:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.


      Imod: Anne Mette Ulstrup (O), Merete Fuglsang Hansen (Borgerlisten)

      Anne Mette Ulstrup og Merete Fuglsang Hansen var imod, at der gives en tillægsbevilling.

    • Bilag

      Bilag Bilag1_Plan for de kommunale administrationsbygninger: Bilag1_Plan for de kommunale administrationsbygninger

      Bilag Bilag2_Tegningsmappe: Bilag2_Tegningsmappe

      Bilag Bilag3_Økonomioversigt: Bilag3_Økonomioversigt

    • Luk
  • 184

    Endelig godkendelse af Lokalplan 19-012 for Centerområde Hune - Kulturhus mm. samt Kommuneplantillæg nr. 25 (3. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      Vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan 19-012, Centerområde, Vesterhavsvej, Hune. For dermed at sikre mulighed for at udvikle centerområdet Hune Kulturcenter, XL. Byg mv

    • Sagsfremstilling

      Lokalplanen er disponeret med særligt fokus på den omgivende bebyggelse og sikring mod indsigt fra den høje - fire etagers - bebyggelse i den centrale del af lokalplanområdet.


      Lokalplanen er delt op i fem delområder, der kan anvendes til henholdsvis publikumsorienterede funktioner som koncerter, udstillinger, butik, boder ol., hotel, etageboliger og detailhandel med udvalgsvarer, randbebyggelse langs Hunetorpvej og Vesterhavsvej, hvor der kan etableres boliger samt butikker.


      Der er et krav om, at bebyggelsen langs Vesterhavsvej og Hunetorpvej etableres med symmetrisk saddeltag - dette for at sikre, at den karakteristiske byggestil langs vejene bevares som beskrevet i Visionskataloget for Hune.


      Området skal have vejadgang fra Vesterhavsvej og Hunetorpvej.


      Det sikres desuden, at mindst 20% af arealerne i området til hotel- og etagebebyggelsen udlægges til fælles friarealer.


      Lokalplanen sikrer ligeledes, at området ved den tidligere Hune Skole (Kulturhuset) udlægges til bymidteformål. Herigennem sikres Kulturhusets fortsatte udvikling.


      For at mindske støj- og lyspåvirkningen af nabobebyggelserne stilles der krav om et støjhegn mod syd.


      Miljøvurdering

      Kommunen har udarbejdet en screening ud fra kriterierne i Miljøvurderingsloven.

      Udfaldet af screeningen er, at kommunen vurderer, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Baggrunden herfor er bl.a., at det vurderes, at:


      • Lokalplanen ikke vil påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde.
      • Lokalplanen kun omfatter et mindre område på lokalt plan.
      • En dispensation eller reduktion af skovbyggelinjen ikke vil have væsentlig indvirkning på skoven.
      • Lokalplanen ikke vil udgøre en væsentlig påvirkning af kysten og det visuelle udtryk heraf.
      • Forurenet jord i området vil blive håndteret iht. lovgivningen og forventes derfor ikke at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning.
      • At lokalplanen ikke fastlægger rammer for projekter, som må antages at få en væsentlig indflydelse på miljøet.


      Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Helhedsplan17 (Kommuneplanen).


      Lokalplanen er delvist omfattet af rammeområde 19.O2 (Hune Skole mm.) og rammeområde 19.C2 (Hune bymidte).


      Lokalplanen giver mulighed for byggeri i op til fire etager, en maksimal højde på 15 m og en bebyggelsesprocent op til 140. Dette
      er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, hvorfor der er udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.


      Med kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde 19.C6, der dækker samme område som lokalplan 19-012 og rammebestemmelserne ændres jf. ovenstående. Samtidig aflyses 19.O2 og 19.C2 indskrænkes så rammen ikke dækker området omfattet af Lokalplan 19-012.


      For at give mulighed for butiksbyggeri i lokalplanområdet og samtidig bevare en rimelig ramme for udvikling af detailhandlen i den resterende del af bymidten udvider forslaget til kommuneplantillæg nr. 25 bymidteafgrænsningen i Hune til at gælde hele lokalplanområdet. Den samlede ramme til butiksformål i Hune hæves fra 5.000 til 9.500 m² - det giver en restrummelighed på i alt 1.380 m2 i Hune bymidte.


      I forbindelse med kommuneplantillægget er der afholdt foroffentlighed. Foroffentligheden omfattede udover kommuneplantillæg nr. 25 også byudvikling i Hune mod øst - kommuneplantillæg nr. 24. Der er indkommet 5 bemærkninger, hvoraf bemærkninger, hvad angår Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25 og Forslag til Lokalplan 19-012, er vedlagt som bilag med svar på bemærkninger.


      En del af de indkomne bemærkninger henvender sig til udviklingen i Hune mod øst og tages med i den videre planlægning for området, herunder Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24. og Forslag til Lokalplan 19-009.

      I forhold til nærværende planlægning for udvikling mod vest i Hune vedrører et par bemærkninger trafikforhold, hvoraf flere bemærkninger medtages i den videre planlægning. I den forbindelse er der iværksat en trafikundersøgelse af Vesterhavsvej med henblik på fremtidige trafikale foranstaltninger. Resultaterne af denne undersøgelse vil indgå i arbejdet med en trafikplan for Hune.


      Forventet tidsplan for Kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan 19-012.


      Forslag:


      TMU 3. februar 2020

      ØKU 12. februar 2020

      KMB 27. februar 2020


      Forslag til Kommuneplantillæg og Forslag til lokalplan udsendes umiddelbart herefter i 8 ugers høring.


      Endelig vedtagelse:


      TMU 8. juni 2020

      ØKU 17. juni 2020

      KMB 25. juni 2020


      Den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplanen offentliggøres umiddelbart herefter.

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Miljøvurderingsloven

    • Økonomi

      Kulturhus og hotel skal vejbetjenes via den eksisterende vej, Vesterhavsvej. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at etablere venstresvingsbane på Vesterhavsvej samt at ombygge krydset mellem Hunetorpvej og Vesterhavsvej jf. "Vurdering af trafikafviklingen i Hune" gennemført af COWI. Trafikspørgsmål behandles i en trafikplan for Hune.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25 og Forslag til Lokalplan 19-012 fremlægges offentligt i 8 uger.


      Teknik og Miljøudvalget, 3. februar 2020, pkt. 13:

      Indstillingen anbefales godkendt med bemærkninger, idet Teknik- og Miljøudvalget ønsker, at kravet om saddeltag ud mod Vesterhavsvej tages ud af forslaget til lokalplan, samt at illustrationerne side 11 og 12 ændres tilsvarende/udtages.

      Teknik- og Miljøudvalget ønsker endvidere indarbejdet, at træ kan anvendes som byggemateriale, og at der kan arbejdes med grønne tage i projektet.


      Økonomiudvalget, 12. februar 2020, pkt. 34:

      Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.


      Kommunalbestyrelsen, den 27. februar 2020

      Godkendt.


      Afbud:

      Susanne Møller Jensen. Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder.

      Kiki Bach. Karl Schrøder deltog som stedfortræder.

      Per Halsboe-Larsen afbud. Der var ikke indkaldt stedfortræder.

      _____________________________________


      Genbehandling, 31. august 2020


      Sagsfremstilling

      Planforslagene har været udsendt i offentlig høring. Der er indkommet 13 høringssvar (se bilag - "Skema med bemærkninger og kommentarer" ). 2 af bemærkningerne (nr. 5 og 8) er blot tilkendegivelse om, at de ikke har nogle bemærkninger til planforslagene. De resterende 5 bemærkninger handler primært om:


      • Et byggeri, som lokalplanen lægger op til, vil virke massiv og skæmme byen, og vil ikke passe ind i den eksisterende bebyggelse. (Ingen ændringer)
      • Et byggeri i fire etager vil skabe indsigtsgener (Ingen ændringer)
      • En realisering af planen vil skabe trafikale problemer og parkeringsproblemer. (Ingen ændringer)
      • En realisering af planen vil skabe øgede miljømæssige gener, herunder støj, og lys. (Ingen ændringer)
      • Der stilles spørgsmål til, at planen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra projektudvikler/grundejer. (Ingen ændringer)
      • Bredden på delområde V (bredden er ændret til 5 meter syd for Kulturhuset)
      • Der er stillet forslag om, at der ikke må etableres parkeringspladser i Delområde II ud mod Vesterhavsvej og Hunetorpvej (Der tilføjes en bestemmelse om, at evt. parkering (bortset fra kanstensparkering) skal etableres bag bebyggelsen i delområde II)
      • Der ønskes mulighed for parkering i delområde V (Parkering tilføjes til anvendelsen i delområde V)
      • Det ønskes sikret, at området ikke kan anvendes til genvejskørsel mellem Vesterhavsvej og Hunetorpvej. (Der tilføjes en bestemmelse om, at det sikres ved planlægningen af bebyggelsen, at de interne veje ikke opfordrer til genvejskørsel)
      • Et ønske om at etablere hotel og boliger i Delområde I (Delområdet opdeles, så der kan etableres Hotel i 2½ etager ud mod Vesterhavsvej)


      På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår Vækst og Udvikling, at delområde V til fem meter syd for Delområde I, at der tilføjes en bestemmelse om parkering bag bebyggelse i delområde II så bebyggelsens karakter af randbebyggelse bevares. Det præciseres, at der kan parkeres i delområde V samt, at det sikres, at de interne veje ikke kan anvendes til genvejskørsel. Delområde I opdeles i to, og der gives mulighed for hotelbyggeri ud mod Vesterhavsvej.


      Derudover har de indkomne høringssvar ikke medført ændringsforslag i den endelige lokalplan.


      Det vurderes, at den anbefalede ændring af delområde I vil kræve minimum to ugers supplerende høring jfr. Planloven.


      Økonomi

      Ikke relevant.


      Kommunikation

      Lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg har været udsendt i 18 ugers høring - fra den 4. marts 2020 til og med 9. juli 2020. Der er i den offentlige høring indkommet 13 høringssvar.

      Forlængelsen af høringsperioden fra 8 til 18 uger skete på baggrund af ønske fra kommunalbestyrelsen om, at der i hørringsperioden skulle afholdes et offentligt møde.

      Dette møde kunne i en periode ikke afvikles som følge af nedlukningen af samfundet som konsekvens af Covid-19.


      Den anbefalede ændring af delområde I vil kræve minimum to ugers supplerende høring jfr. Planloven.


      Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, kunne inden 4 uger fra offentliggørelsen af planforslagene påklages til Planklagenævnet. Der er indkommet en klage.

      Klagen har ikke opsættende virkning.


      Indstilling


      Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at Lokalplan 19-012 sendes i to ugers supplerende høring med ændringer jfr. skema.


      Beslutning fra Teknik og Miljøudvalget, 31. august 2020, pkt. 94:

      Afbud fra Malou Skeel.


      Godkendt.


      Genbehandling, 23. november 2020


      Beslutningstema

      Endelig vedtagelse af Lokalplan 19-012, Centerområde Hune samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25 (3. forelæggelse).


      Sagsfremstilling

      Planforslagene har været i supplerende offentlig høring i 2 uger.


      I den supplerende høring er der indkommet to yderligere høringssvar. De 13 høringssvar som indkom i den oprindelige høring fremgår ovenfor. De nye høringssvar omhandler følgende:


      • Generel modstand mod Skulpturparken og planerne for området
      • Ønske om at beplantningsbæltet mellem Skulpturparken og reetableres jf. den gældende lokalplan 226


      De indkomne høringssvar i den supplerende høring giver ikke anledning til følgende ændringer.


      • Bestemmelserne omkring lyd- og lyshegn præciseres så der stilles krav om at hegnet udføres som et hegn af en absorberende type.


      Planklagenævnet har den 27. oktober 2020 afgjort at det eksisterende beplantningsbælte ikke er i overensstemmelse med den gældende lokalplan 226. Dette forhold kan enten lovliggøres fysisk ved etablering af et nyt beplantningsbælte eller retsligt ved dispensation eller en ny lokalplan. I dette tilfælde indeholder lokalplan 19-012 bestemmelse om etablering af et støj- og lyshegn som afskærmning mod syd i stedet for det 10 meter brede beplantningsbælte. Forholdet vurderes således lovliggjort hvis ejer etablerer det beskrevne hegn efter planens vedtagelse. Jammerbugt Kommune vil kræve hegnet mellem skulpturparken og området mod syd etableret senest den 1. juni 2021, såfremt hegnet ikke etableres, vil beplantningsbæltet skulle reetablere som beskrevet i lokalplan 226 jf. Planklagenævnets afgørelse af den 27. oktober 2020.


      Såfremt hegn eller beplantning ikke er etableret som beskrevet, vil det fra denne dato ikke være muligt at give en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven til f.eks. Juleshow, træskulpturfestival og musik i parken


      Endelig vedtagelse (justeret):

      TMU 23. november 2020

      ØKU 2. december 2020

      KMB 10. december 2020

      Offentliggørelse umiddelbart herefter.


      Kommunikation

      Ændringsforslag til Lokalplan19-012 samt Kommuneplantillæg nr. 25 har været i supplerende høring i to uger fra 6. oktober 2020 til 20. oktober 2020. Der indkom to bemærkninger i perioden.


      Indstilling

      Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplan 19-012 og Kommuneplantillæg nr. 25 vedtages endeligt med ændringer jf. skemaer



      Beslutning fra Teknik og Miljøudvalget, 23. november 2020, pkt. 133:

      Indstillingen anbefales godkendt.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 196:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.

    • Bilag

      Bilag Bemærkninger samlet: Bemærkninger samlet

      Bilag Skema med bemærkninger og kommentarer Lokalplan 19-012: Skema med bemærkninger og kommentarer Lokalplan 19-012

      Bilag Høringssvar supplerende høring - Samlet: Høringssvar supplerende høring - Samlet

      Bilag Skema med bemærkninger og kommentarer til supplerende høring 19-002: Skema med bemærkninger og kommentarer til supplerende høring 19-002

      Bilag Forslag 19-012 supplerende høring: Forslag 19-012 supplerende høring

      Bilag Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25

    • Luk
  • 185

    Godkendelse af deltagelse i Natur på tværs af Nordjylland – samarbejde om mere og vildere natur.

    • Beslutningstema

      Godkendelse af deltagelse i "Natur på Tværs af Nordjylland", der er et samabejde mellem de nordjyske kommuner og Business Region North til fremme af etableringen af naturnationalparker, hvor der skabes plads til vild og dynamisk natur. Arbejdet skal munde ud i et konkret indspark til regeringens plan om mere biodiversitet ved at skabe 15 naturnationalparker i Danmark, heraf flere i Nordjylland.
      For Jammerbugt Kommune betyder det, at projektet Naturnationalpark Han Herred bliver synliggjort, da det er et af de Nordjyske områder med de største naturværdier og et stort sammenhængende område samt et af de projekter, hvor der forventes størst fremkommelighed.

    • Sagsfremstilling

      Nordjylland har allerede en fantastisk natur og enestående landskaber, som vi er meget stolte af. De nordjyske kommuner har i de senere år stået sammen for at præsentere den nordjyske natur på ’Naturmødet’ i Hirtshals, ligesom der har været samarbejdet på tværs af kommunerne med ’Grønt Danmarkskort’. Der er således skabt et solidt fælles fundament - både fagligt og organisatorisk.

      Der er nu behov for en fælles politisk retning i Nordjylland i forhold til at satse på mere og vildere natur. Det kan samles under projektet for ’Natur på tværs af Nordjylland’.

      ’Natur på tværs af Nordjylland’ blev præsenteret under en debat på ’Naturmødet’ 2019, hvor nordjyske politikere, repræsentanter for Landbrug og Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening drøftede mulighederne for at fremme store og vilde naturområder i Nordjylland. Nordjylland har nemlig et særligt potentiale for vildere natur, hvis der bliver samarbejdet på tværs af kommunegrænser.

      ’Natur på tværs af Nordjylland’ er et samarbejde mellem Business Region North (BRN) og de 11 nordjyske kommuner.

      Udvælgelse af naturområder

      Målet er at identificere og beskrive en række konkrete naturområder i Nordjylland, som har potentiale til at blive udpeget til naturnationalparker. Områderne vil efterfølgende blive sendt til regeringen som hele Nordjyllands invitation til et samarbejde om at indfri regeringens mål om at udpege 15 naturnationalparker i Danmark. Mere og vildere natur i Danmark er nemlig også et landspolitisk ønske.

      Udvælgelse af områder vil ske på baggrund af en faglig rapport fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, som forventes klar den 1. januar 2021. Den bygger på den nyeste viden om natur og biodiversitet og indeholder en screening af hele Nordjylland i forhold til at udpege de områder med største potentialer for vild natur. BRN og de nordjyske kommuner vil på baggrund af rapporten udpege en række pilotprojekter, og derfra gå i dialog med lodsejere og interessenter for at beskrive rammerne for en naturnationalpark.

      Det er en forudsætning for projektets succes, at lodsejere indgår på 100 procent frivillig basis, og at der er en solid lokal forankring og opbakning til projektet.

      ’Natur på tværs af Nordjylland’ har det hovedformål at bremse tabet af biodiversitet ved at afsætte plads til vild og dynamisk natur, men der vil også være en række positive, afledte effekter af de store naturområder, som kommer både lokalsamfundet og regionen til gavn.

      Udtagning af landbrugsjord til natur vil bidrage til at fremtidssikre landbrugserhvervet ved, at der kompenseres for ophør af dyrkning af arealer, som i dag ikke er rentable. Vild natur er også et effektivt klimaværktøj, både i forhold til lagring af kulstof og tilbageholdelse af mere vand i landskabet, ligesom vild natur kan fjerne uønskede næringsstoffer. Det er en meget vigtig kulisse for et levende friluftsliv og byder på gode muligheder for både sundhedsfremme og undervisning på alle niveauer. Endelig vil vild natur være et trækplaster i forhold til bosætning og turisme.

      Værktøjerne til at skabe plads til vild natur kan være mange, herunder multifunktionel jordfordeling, men det vil afhænge af de lokale forhold i hvert af de enkelte fyrtårnsprojekter.

      Samarbejde og organisering

      Natur på tværs af Nordjylland organiseres som et tværgående samarbejde inden for de eksisterende økonomiske og organisatoriske rammer i BRN og de nordjyske kommuner. Det tværgående samarbejde er et vigtigt element, fordi naturen ofte går på tværs af kommunegrænserne og fordi chancen for succes øges, når vi løfter i flok.

      Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra fire kommuner, Jammerbugt, Vesthimmerland, Mariagerfjord og Aalborg Kommune. De varetager projektledelsen og sikrer projektets fremdrift. Arbejdsgruppen refererer til en styregruppe, som består af de tekniske chefer fra samtlige nordjyske kommuner. Business Region North’s bestyrelse og de enkelte nordjyske byråd sikrer det politiske ophæng.

      I starten af 2021 etableres et kommunalt netværk med repræsentanter fra forvaltningerne i hver af de nordjyske kommuner. Netværket skal identificere relevante ressourcepersoner i de enkelte kommuner, som arbejdsgruppen og styregruppen løbende kan trække på i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver. Derudover skal netværket bidrage til dialog og borgerinddragelse i forbindelse med udviklingen af de konkrete naturnationalparker.

      Proces og workshop

      Der afholdes en workshop i foråret 2021, hvor alle nordjyske politikere samt en række interessenter inviteres for at styrke kendskabet og ejerskabet til projektet. Workshoppen vil bestå af en række faglige indlæg og konkrete drøftelser. Arbejdsgruppen vil derefter udarbejde en endelig projektbeskrivelse, som vil blive forelagt BRN’s bestyrelse og de lokale byråd for endelig godkendelse.

      Program for workshoppen er vedlagt som bilag. Workshoppen var planlagt til efteråret 2020, men er udskudt som følge af Covid-19.

      For at skabe opmærksomhed om projektet vil arbejdsgruppen frem mod workshoppen præsentere idéerne og det faglige grundlag bag ’Natur på tværs af Nordjylland’ for de nordjyske politikere via en oplysningskampagne. Kampagnen vil tage udgangspunkt i de potentialer og fordele, der er ved at afsætte plads til vild natur. Det vil både være specifikt for den truede biodiversitet, men også generelt for Nordjylland.

    • Økonomi

      Udgifter til projektet afholdes indenfor eksisterende budget.

    • Kommunikation

      Der udarbejdes informationsmateriale som en del af projektet.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage orienteringen om projektet Natur på tværs af Nordjylland til efterretning.



      Beslutning fra Teknik og Miljøudvalget, 23. november 2020, pkt. 129:

      Indstillingen anbefales godkendt.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 198:

      Orienteringen taget til efterretning.

    • Beslutning

      Orienteringen blev taget til efterretning.

    • Bilag

      Bilag NTN vision november 2020.pdf: NTN vision november 2020.pdf

    • Luk
  • 186

    Godkendelse af udvidelse af Vesterbjergvej frem til ny byggemodning

    • Beslutningstema

      Godkendelse af igangsætning af udvidelse af Vesterbjergvej frem til ny byggemodning samt at Kommunalbestyrelsen bemyndiger Teknik og Miljøudvalget til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen har den 25. juni 2020 frigivet 9,2 mio. kr. til byggemodning af 23 byggegrunde på Vesterbjergvej. Indeholdt i denne bevilling er en vejudvidelse af Vesterbjergvej frem til byggemodningen. Vejudvidelsen er nødvendig for at kunne opfylde betingelserne i Lokalplan 15-006, Boligområde Vesterbjergvej Brovst.



      Det matrikulære vejudlæg udvides til en bredde på 10m. Vejen etableres med 6m kørebane, 1,5m fortov i sydsiden og græsrabat i nordsiden.


      For at kunne gennemføre vejudvidelsen vil det være nødvendigt at erhverve mindre arealer fra nogle af de tilgrænsende ejendomme. Der vil derfor i forlængelse af projekteringen blive gennemført en ekspropriationsforretning. Den foreløbige ekspropriationsplan findes i vedlagte bilag. Forvaltningen foreslår i denne sammenhæng, at Kommunalbestyrelsen bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.


    • Lovgrundlag

      Lov 2014-12-27 nr. 1520 om offentlige veje m.v.

      Kapitel 10 Ekspropriation og Taksation


    • Økonomi

      Udgifterne til vejudvidelsen af Vesterbjergvej er indeholdt i den samlede bevilling til byggemodningen.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender,

      at udvidelsen af Vesterbjergvej gennemføres som beskrevet
      at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.



      Beslutning fra Teknik og Miljøudvalget, 23. november 2020, pkt. 132:

      Indstillingen anbefales godkendt.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 199:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.


    • Bilag

      Bilag ekspropriationsplan: ekspropriationsplan

    • Luk
  • 187

    Godkendelse af frigivelse af anlægsmidler til anlæg af 3 cykelstier

    • Beslutningstema

      Godkendelse af frigivelse af anlægsmidler til anlæg af nye cykelstier langs Tranumvej, Strandvejen og Thorupstrandvej.

    • Sagsfremstilling

      Jammerbugt Kommune søgte i 2017 cykelpuljen om tilskud til projektet "Fremme af turist- og skolecyklisme i Jammerbugt". Projektet bestod primært af etablering af 4 cykelstier, Saltum-Faarup, Kollerup Strandvej, Brovst-Tranum og Tranum-Vestkystvejen (der blev ved denne lejlighed alene givet tilskud til cykelstien Saltum-Faarup til hvilken, der blev bevilget midler). Cykelstien er efterfølgende anlagt 1. halvår 2019.


      Som følge af den politiske aftale mellem forligspartierne bag aftalen om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik af 10.10.2018 har Vejdirektoratet på vegne af Transportministeren meddelt tilsagn om tilskud til det fulde projekt. Der er således givet tilsagn om tilskud på 9,7 mio. kr. Dog maksimalt 40 %. Da Saltum-Faarup cykelstien allerede er lavet, har det betydet, at der er plads til en projektudvidelse i det nye tilsagn svarende til 5,5 mio. kr. inkl. tilskud.



      Projektoverslag

      mio. kr.

      Kommunens andel

      mio. kr.

      40% tilskud

      mio. Kr.

      Kollerup Strandvej

      7,4

      4,5

      2,9

      Tranumvej

      8,5

      5,1

      3,4

      Strandvejen

      3,0

      1,8

      1,2

      Projektudvidelse

      5,5

      3,3

      2,2

      I alt

      24,4

      14,7

      9,7


      Kommunalbestyrelsen har den 31. januar 2019 givet tilsagn om kommunens egenfinansiering på 14,7 mio. kr. I denne ramme er indeholdt ovenstående eventuelle projektudvidelse.


      Vejdirektoratet har efterfølgende godkendt en cykelsti langs Thorupstrandvej som projektudvidelse. Teknik- og Miljøudvalget har den 25. november 2019 godkendt projektudvidelsen.


      Anlægsmidlerne til finansiering af cykelstien Kollerup Strandvej blev frigivet i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 31. januar 2019, men er medtaget i skemaet nedenfor af hensyn til det samlede overblik.


      De resterende anlægsmidler søges nu frigivet med henblik på at få projekteret og anlagt cykelstierne langs Tranumvej, Strandvejen og Thorupstrandvej.


      Alle fire cykelstier forventes anlagt inden den 1. juli 2021. Herefter skal gennemføres en evalueringsproces som bl.a. indeholder målinger, kampagner og interviews med de berørte skoler mv. Det samlede projekt inkl. slutevaluering er sat til at være afsluttet januar 2023. Den samlede projektbeskrivelse findes i bilag.


    • Økonomi

      De resterende anlægsmidler, som er indeholdt i budget 2020 og 2021, søges frigivet, således at den samlede bevilling udgør 24,4 mio. kr. på udgiftssiden og 9,7 mio. kr. på indtægtssiden. Dvs. en samlet nettoudgift på 14,7 mio. kr.



      2019

      mio. kr.

      2020

      2021

      Total

      Udgift




      24,4

      Kollerup Strandvej

      0,1

      4,2

      3,1

      7,4

      Tranumvej, Strandvejen,Thorupstrandvej


      4,5

      12,5

      17,0

      Indtægt




      -9,7

      Kollerup Strandvej


      -2,9


      -2,9

      Tranumvej, Strandvejen,Thorupstrandvej



      -6,8

      -6,8


    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen frigiver de resterende anlægsmidler, som er indeholdt i budget 2020 og 2021 således, at den samlede udgiftsbevilling udgør 24,4 mio. kr. og den samlede indtægtsbevilling udgør 9,7 mio. kr.



      Beslutning fra Teknik og Miljøudvalget, 23. november 2020, pkt. 131:

      Indstillingen anbefales godkendt.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 200:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.


    • Bilag

      Bilag Bilag 1 - Projektbeskrivelse - Jammerbugt cykelpulje 2017_Projektændring 2019: Bilag 1 - Projektbeskrivelse - Jammerbugt cykelpulje 2017_Projektændring 2019

    • Luk
  • 188

    Godkendelse af CO2-regnskab 2019

    • Beslutningstema

      Godkendelse af CO2-regnskab 2019 for Jammerbugt Kommune som virksomhed.

    • Sagsfremstilling

      Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligter Jammerbugt Kommune som virksomhed sig til at nedbringe CO2-udslippet med 2% om året frem til 2025. Jammerbugt Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening baserer sig på et basisår, som kommunen har fastsat til 2008 – det sidste hele år før borgmester-erklæringen blev underskrevet. Som et led i aftalen skal der hvert år opgøres og indberettes et regnskab til DN. Det er regnskabet for 2019, der her fremstilles.


      Resultat af CO2-kortlægning

      Bygninger og tekniske anlæg

      Den samlede CO2-udledning fra de kommunale bygninger og tekniske anlæg i 2019 er på 2447,3 tons. Det er en reduktion på 29,3 % i forhold til 2018. CO2-reduktionen er på ca. 63,3 % i forhold til 2008 (basisåret). Reduktionen skyldes primært, at emissionsfaktoren for el er reduceret (fra 0,449 til 0,153 ton CO2/mwh) samt at emissionsværdierne i 2019-regnskabet er korrigeret efter varmeværkernes hel- eller delvise konvertering til vedvarende energikilder. Generelt er både elforbruget og varmeforbruget faldet i 2019 i forhold til 2018.



      Kørsel

      Den samlede CO2-udledning fra kørsel i Vej og Park samt hjemmeplejen i 2019 er på 1229,7 tons. Det er en reduktion på 8,3 % i forhold til 2018 – sammenlignet med den nye beregningsmetode (se "forudsætninger for CO2-kortlægningen" i bilag 1).


      Samlet CO2-udledning for Jammerbugt Kommune

      Samlet set er CO2-udledningen reduceret med 22 % siden 2018 og med 49,6 % siden 2008. Jammerbugt Kommune skulle som minimum have reduceret udledningen

      med 19,9 %, og Jammerbugt Kommune lever derfor op til Klimakommuneaftalen. Varmeforbruget i de kommunale bygninger og tekniske anlæg er siden 2018 faldet med 25,5 %. Elforbruget er faldet med 4,9 %.


      Hvad gøres der for at nedbringe forbruget?

      Selvom der er sket en stor reduktion i CO2-udledningen siden 2009, er de kommunale bygninger stadig en stor kilde til CO2-udledning. Det er et område, hvor kommunen har stor indflydelse og investerer mange ressourcer, tid og penge på at reducere CO2-udledningen.


      Energibesparende tiltag

      Der er årligt afsat 1,0 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger i forbindelse med vedligehold af kommunens ejendomme. Denne pulje prioriteres bl.a. i forbindelse med ombygninger og renoveringer, hvor der konstateres relevante tiltag, der kan bidrage yderligere til nedbringelse af bygningens energiforbrug. Et eksempel kan være udskiftning af ældre ventilationsanlæg eller efterisolering i forbindelse med en tagudskiftning. Derudover prioriteres midlerne løbende til energibesparende tiltag. En afledt effekt ved de energibesparende investeringer er, at flere af projekterne giver et forbedret indeklima, der bidrager til bedre arbejdsvilkår og trivsel for brugerne af bygningerne.


      I 2019 har de energibesparende investeringer i de kommunale bygninger primært været på klimaskærm og primært på skolerne. Af større opgaver kan nævnes, at der er opstartet et energirenoveringsprojekt på Biersted Skole. Projektet løber over tre år. Desuden blev der igangsat energibesparende initiativer på Saltum Skole i forbindelse med ombygning af denne.

      Der arbejdes fortsat videre med den strukturerede energistyring i kommunen. Dette er med til at sikre fortsat nedbringelse af kommunens energiforbrug – og med til at lokalisere potentielle indsatsområder.


      I 2020 blev det grundet Covid-19, politisk besluttet at fremrykke flere anlægsarbejder. Der er bl.a. igangsat flere tagrenoveringer samt større vinduesudskiftninger. Jammerbugt Kommunes serverrum bliver også udskiftet, hvilket forventes at generere en stor besparelse i elforbruget.


      Strategisk Energiplan for Nordjylland

      Siden 2013 har alle 11 kommuner og regionen i Nordjylland samarbejdet om projekt Grøn Energi Nordjylland (tidligere kaldt for SEP Nord) for at skabe arbejdspladser og merværdi gennem strategisk energiplanlægning og grøn energiomstilling. Fra 2019-2021 bliver der arbejdet på at få vedtaget en fælles Strategisk Energiplan på tværs af kommuner og Region i Nordjylland i samarbejde med erhverv, organisationer, forsyninger og øvrige interessenter.


      DK2020

      Jammerbugt Kommune er en del af klimaprojektet DK2020, der understøttes af Realdania, C40 og Concito. Målet er at udarbejde en klimaplan med et strategisk sigte og konkrete handlinger. Klimaplanen dækker kommunen som geografisk enhed. Der skal opstilles ambitiøse mål for klimagasreduktionen på de fire sektorer; energi, landbrug, transport og affald. Desuden skal kommunen ruste sig mod klimaforandringerne. Der skal desuden opstilles ambitiøse delmål (f.eks. for 2030). Jammerbugt Kommune har arbejdet på en klimaplan, der lever op til disse krav siden 2019. Grøn Energi Nordjylland-projektet vil derfor understøtte kommunens handlinger på energi og transportområdet, og vil bidrage til at kommunen kan opfylde målet på disse to områder.


      Jammerbugt Kommunes arbejde med at nedbringe forbruget i kommunen som virksomhed kommer som følge af DK2020 til at indgå i en større sammenhæng.


      Compact of Mayors

      Compact of Mayors er en international klimaalliance. Jammerbugt Kommune underskrev Compact of Mayors-aftalen den 2. dec. 2015. Det er et frivilligt initiativ, hvor lokale myndigheder forpligter sig til at nå klima- og energimål og udarbejde planer for, hvordan de vil nå målene. Compact of Mayors blev i 2016 sammenlagt med ”Covenant of Mayors for Climate and Energy” og er i dag formelt samlet i ”Global Covenant of Mayors for Climate & Energy”. Som "deltager" skal kommunen, som geografisk enhed, dels reducere udledningen af drivhusgasser, og dels skal kommunen gøres mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne.


      Se bilag 2 for sammenhængen mellem de forskellige klimaindsatser.


    • Lovgrundlag

      Ingen relevans.

    • Økonomi

      Der er ikke direkte udgifter forbundet med aftalen eller med regnskabet, men der er udgifter til de energibesparende tiltag i de kommunale bygninger samt medarbejder-ressourcer til diverse klimarelaterede projekter, herunder CO2-regnskabet.

    • Kommunikation

      CO2-Regnskabet offentliggøres på kommunens hjemmeside, der udsendes en pressemeddelelse og det offentliggøres endvidere på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende CO2-regnskab 2019 for Jammerbugt Kommune som virksomhed.



      Beslutning fra Teknik og Miljøudvalget, 23. november 2020, pkt. 128:

      Indstillingen anbefales godkendt.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 202:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.


    • Bilag

      Bilag CO2-regnskab, rapport 2019, endelig version: CO2-regnskab, rapport 2019, endelig version

      Bilag sammenhæng ml. DN, CoM, DK2020 og SEP: sammenhæng ml. DN, CoM, DK2020 og SEP

    • Luk
  • 189

    Nye takster spildevand, vand og tømningsordning 2021

    • Beslutningstema

      Fastlæggelse af takster for vand, spildevand og tømningsordning for år 2021.


    • Sagsfremstilling

      På baggrund af udmeldte prislofter fra Forsyningssekretariatet, budgetlægningen for 2021 samt det ønskede investeringsniveau til fornyelse og vedligeholdelse af de eksisterende vandforsynings- og spildevandsanlæg, anbefales følgende reguleringer:


      • Det variable vandbidrag (drikkevand) hæves med 0,25 kr./m3 inkl. moms svarende til drikkevandsbidraget.
      • Drikkevandsbidraget bortfalder i 2021 (afgift til staten).
      • Det variable vandafledningsbidrag (spildevand) hæves med 2,00 kr./m3 inkl. moms.
      • Tilslutningsbidrag og de faste bidrag for vand og spildevand indeksreguleres iht. gældende lovgivning og prisindekser udmeldt af DANVA.
      • Taksterne i trappemodellen justeres i henhold til vandafledningsbidraget.
      • Det kommunale vejbidrag hæves til 8 % af anlægsudgifterne.
      • Tømningsordningens takster fastholdes på samme niveau som for 2020
      • Gebyrerne fastholdes på samme niveau som for 2020.


      Vandforsyning:

      Det variable vandbidrag hæves med 0,25 kr./m3 inkl. moms, således taksten stiger til 6,50 kr./m3 inkl. moms i 2021. Dette vurderes nødvendigt pga. en nedgang i omsætning efter lukningen af flygtningecenteret.


      DANVA anbefaler, at vandforsyninger anvender samme pris- og produktionsudviklingsindeks, som Forsyningssekretariatet anvender i forbindelse med fastlæggelsen af de økonomiske rammer. Dette indekstal er baseret på en vægtning af i alt fire indeks, hvilket medfører en negativ prisudvikling på -0,11% for perioden ultimo 2019 til ultimo 2020. Dette betyder, at:


      • Tilslutningsbidraget falder til 34.823 kr. i 2021 (inkl. moms).
      • Det faste bidrag falder til 812 kr. i 2021 (inkl. moms).


      Drikkevandsbidraget på 0,24 kr./m3 inkl. moms bortfalder i 2021, jf. Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand (LBK nr. 171 af 25/2-2020).


      Vandafgiften (statsafgift for ledningsført vand) forbliver uændret 7,73 kr./m3 inkl. moms i 2021, jf. Skatteministeriets hjemmeside.


      Dermed vil den samlede ”variable vandpris" (vandbidrag + vandafgift) i 2021 blive 14,23 kr./m3 inkl. moms.


      Forslaget til reviderede vandtakster fremgår endvidere af vedlagte bilag (takstbladet).


      Spildevand:

      Det variable vandafledningsbidrag hæves med 2,00 kr./m3 inkl. moms, således taksten stiger til 29,50 kr./m3 inkl. moms i 2021. Dette vurderes nødvendigt pga. en nedgang i omsætning som følge af ændring i beregningen af vejbidraget, tilbagebetaling af vejbidrag samt afslutningen af den kommunale tilbagebetaling af gæld.


      Som følge af et stigende vandafledningsbidrag vil takster for trappemodellen ligeledes stige:


      Trin 1: (fuld takst) 23,60 kr./m3 ekskl. moms (29,50 kr./m3 inkl. moms)

      Trin 2: (Trin 1÷20%) 18,88 kr./m3 ekskl. moms (23,60 kr./m3 inkl. moms)

      Trin 3: (Trin 1÷60%) 9,44 kr./m3 ekskl. moms (11,80 kr./m3 inkl. moms)


      Iht. Betalingsloven (LBK nr. 553 af 24/4-2020) samt DANVAs anbefalinger reguleres tilslutningsbidraget og det faste bidrag for spildevandsselskaber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks indeks for jordarbejder BYG61. Som følge heraf falder bidragene fra indeks 108,47 (2019K2) til indeks 108,02 (2020K2), svarende til en pristalsregulering på ca. -0,41 %. Dette betyder, at:


      • Tilslutningsbidraget (inkl. regnvand) falder til 64.688 kr. inkl. moms i 2021.
      • Tilslutningsbidraget (ekskl. regnvand) falder til 38.813 kr. inkl. moms i 2021.
      • Det faste bidrag falder til 781 kr. inkl. moms i 2021.


      Forslaget til reviderede spildevandstakster fremgår endvidere af vedlagte bilag (takstbladet).


      Iht. LOV nr. 168 af 29/02/2020 hæves spildevandsafgifterne for ejendomme med private spildevandsanlæg. Takststigningerne fremgår af tilhørende bilag (takstbladet).


      I samme lov hæves afgifterne for udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra renseanlæg., svarende til en stigning 11,3% for udledning. Takststigningerne fremgår af tilhørende bilag (takstbladet).


      Det kommunale vejbidrag:

      Det kommunale vejbidrag anbefales hævet til 8%, eftersom der (iht. landsretsdom) kun må opkræves for anlæg, der modtager vejvand. Dvs. anlægsomkostninger til f.eks. renseanlæg og spildevandskloak ikke må indgå i beregningen af vejbidraget. Dette har medført en reduktion i indtægten fra vejbidraget på ca. 47%.


      Tømningsordning:

      Tømningsordningens takster for 2021 anbefales fastholdt på samme niveau som for 2020.


      Forslaget til takster for tømningsordningen fremgår endvidere af vedlagte bilag (takstbladet).


      Gebyrer:

      Det anbefales, at gebyrerne for Jammerbugt Forsyning A/S fastholdes på samme niveau som for 2020.


      Forslaget til gebyrer for 2021 fremgår endvidere af vedlagte bilag (gebyrbladet).


      Takstbladet skal legalitetsgodkendes af Kommunalbestyrelsen. Gebyrbladet skal kun godkendes af Jammerbugt Forsynings bestyrelse.



      Direktionen indstiller, 8. december 2020, pkt. 4:

      til Bestyrelsen, at de fremlagte takster og gebyrer for 2021 godkendes, og takstbladet fremsendes til legalitetsgodkendelse ved Jammerbugt Kommune.



      Beslutning fra Bestyrelse Jammerbugt Forsyning A/S, 8. december 2020, pkt. 4:

      Godkendt.


      Takstbladet fremsendes til legalitetsgodkendelse i Jammerbugt Kommune.


      Afbud: Torben Sørensen

    • Lovgrundlag

      Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand (LBK nr. 171 af 25/02/2020)

      Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (LBK nr. 553 af 24/04/2020)

      Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. (BEK nr. 1327 af 10/12/2014).

      LOV nr. 168 af 29/02/2020 Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love.

    • Beslutning

      Takstbladet blev legalitetsgodkendt.

    • Bilag

      Bilag Takstblad 2021: Takstblad 2021

      Bilag Gebyrblad 2021: Gebyrblad 2021

    • Luk
  • 190

    Godkendelse af driftsorienteret tilsyn ved Brovst Friplejehjem

    • Beslutningstema

      Orientering om gennemført driftstilsyn med regnskabet for 2019 for Brovst Friplejehjem

    • Sagsfremstilling

      Jammerbugt Kommune har modtaget det andet driftsregnskab for Brovst Friplejehjem.


      Kommunalbestyrelsen skal foretage en kritisk gennemgang af årsregnskabet for boligdelen for friplejehjem beliggende i kommunen, jf. friplejelovens § 91.


      Der er foretaget et økonomisk tilsyn af regnskab 2019 for boligdelen af Friplejehjemmet Brovst i overensstemmelse med reglerne i friplejeloven og driftsbekendtgørelsen for friplejeboliger. Som led i det økonomiske tilsyn er regnskabsmaterialet for 2019 for friplejehjemmet blevet gennemgået. Der er ingen forbehold i revisionspåtegningen og kun en supplerende oplysning om, at budgettal ikke har været underlagt revision. Der er desuden ingen kritiske kommentarer i revisionsprotokollen og ingen kritikpunkter til det kommunale tilsyns gennemgang af regnskabsmaterialet.


      Regnskabet for boligdelen for Brovst Friplejehjem for 2019 er vedlagt som bilag. Regnskabet udviser et underskud på 10.257 kr. Underskuddet skyldes primært, at der ikke har været henlagt nok til istandsættelse ved fraflytning.

    • Lovgrundlag

      Friplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26.10.2017) § 91


      Driftsbekendtgørelsen for friplejeboliger (bekendtgørelse nr. 1065 af 31.08.2015)

    • Økonomi

      Ikke relevant.

    • Kommunikation

      Ikke relevant.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler driftsregnskabet for Brovst Friplejehjem til Kommunalbestyrelsens godkendelse



      Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 24. november 2020, pkt. 101:

      Anbefales godkendt.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 203:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.


    • Bilag

      Bilag 585 Underskevet Årsregnskab 2019.pdf: 585 Underskevet Årsregnskab 2019.pdf

      Bilag 585 Underskrevet Referat 2019.pdf: 585 Underskrevet Referat 2019.pdf

      Bilag 585 Underskrevet Revisionsprotokollat 2019.pdf: 585 Underskrevet Revisionsprotokollat 2019.pdf

    • Luk
  • 191

    Orientering om evaluering af frikommuneforsøg. En mere fleksibel beskæftigelsesindsats

    • Beslutningstema

      Orientering om evaluering af frikommuneforsøg i Nordjylland - En mere Fleksibel Beskæftigelsesindsats.

    • Sagsfremstilling

      Baggrund og processen fremadrettet

      Jammerbugt Kommune har sammen med de øvrige nordjyske kommuner deltaget i Social og Indenrigsministeriets Frikommuneforsøg II i perioden 2016-2020 under temaet ”En mere fleksibel beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet”.


      Netværket har de sidste 4 år ansøgt om i alt 24 frikommuneforsøg og fået helt eller delvist tilsagn til 18 forsøg, der har varieret i omfang og indhold. Nogle forsøg har omfattet flere tusinde borgere og har involveret stort set alle nordjyske kommuner, mens andre forsøg har været afprøvet i få eller en enkelt kommune med under 100 borgere i målgruppen.


      Jammerbugt Kommune har i perioden fået godkendelse til at deltage i følgende 11 forsøg;



      I perioden maj 2020 til september 2020 er alle de nordjyske frikommuneforsøg blevet evalueret af de kommuner, som har været involveret i de konkrete forsøg. De to store forsøg med samtaler og rehabiliteringsteams er blevet evalueret at konsulentfirmaet Rambøll.


      Evalueringerne er blevet forelagt KKR Nordjylland den 13. november 2020 og bliver i november og december forelagt de kommunale udvalg inden evalueringerne fremsendes til Social og Indenrigsministeriet senest den 31. december 2020. I løbet af 2021 vil regeringen vurdere, hvorvidt evalueringerne skal danne grundlag for en permanentgørelse af forsøgene og dermed resultere i ændringer i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Imens regeringen arbejder med dette, vil de nordjyske kommuner fortsat kunne anvende forsøgsbestemmelserne indtil udgangen af 2021.


      Frikommunerne vil bruge tiden frem til regeringsbeslutning om eventuel permanentgørelse af forsøgene til løbende at skabe interesse og fokus på resultater og anbefalinger. Det forventes, at der vil blive igangsat såvel tværkommunal som lokal interessevaretagelse.


      En arbejdsgruppe på tværs af kommunerne arbejder løbende med dette, herunder med ideer om pressedækning i forbindelse med KKR mødet den 13. november, kontakt til Beskæftigelsesministeren, Folketingets Beskæftigelsesudvalg, kontakt til relevante ordfører på Christiansborg, drøftelser med relevante aktører om deres interesse og muligheder for at bidrage med interessevaretagelse, eksempelvis KL og a-kasser og deltagelse i webinar om resultater i samarbejde med VIVE (Det nationale forsknings- og evalueringscenter for velfærd).


      Overordnede evalueringsresultater og – erfaringer fra på tværs af forsøgene

      De mange evalueringer har hver især bidraget med resultater og viden, der i forskelligt omfang vurderes at kunne bidrage til regeringens overvejelser og beslutninger om eventuelt at permanentgøre forsøgenes indhold.


      På tværs af de 18 aktive forsøg i Nordjylland er der udarbejdet en evalueringsrapport, der med afsæt i de enkelte forsøg uddrager tværgående erfaringer og resultater fra forsøgene, samt kommer med en række anbefalinger.


      Frikommunenetværkets helt overordnede konklusioner er følgende:


      • Forsøgene og de større frihedsgrader har forbedret eller i hvert fald fastholdt jobcentrenes resultater som hidtil
      • Forsøgene og de større frihedsgrader har givet mulighed for bedre ressourcefordeling ift. at understøtte de, der har mest brug for hjælp og i forhold til at kunne sætte flere indsatser i værk – tidligere
      • Forsøgene og de større frihedsgrader har generelt set øget tilfredsheden blandt borgerne, hvor meningsskabelsen har været motiverende faktor
      • Forsøgene og de større frihedsgrader har på samme vis øget tilfredsheden blandt virksomheder, læger og A-kasser
      • Endelig har forsøgene og de større frihedsgrader i høj grad motiveret medarbejderne i jobcentrene, som i højere grad har anvendt deres faglighed til meningsfuld indsats i dialog med borgere, virksomheder m.fl.


      På den baggrund er det frikommunenetværkets anbefaling, at forsøgene permanentgøres i fremtidig lovgivning, idet det er netværkets vurdering, at kommunerne i Nordjylland gennem Frikommuneforsøg II har vist, at de med succes kan forvalte den større frihed, og til glæde for borgere. Desuden anbefaler netværket, at de forsøg, der ikke blev givet lov til, revurderes i lyset af at kommunerne har vist, at de arbejder ansvarligt med frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen.


      Mere konkret lægger frikommunenetværket op til følgende pointer og anbefalinger;


      • Færre proceskrav er godt for borgere og medarbejdere – minimer og fjern dem fra lovgivning
      • Samtaler skal også fremadrettet kunne afholdes telefonisk eller digitalt
      • Harmoniser lovgivningen endnu mere
      • Ryd op i de mange regelsæt, der er overlappende og skaber forvirring for borger
      • Smidigere regler og færre proceskrav til lægeattester og rehabiliteringsteams går ikke ud over resultaterne
      • Fjern de krav der fører til over-sagsbehandling og ”one-size-fits-all” og lad kommunerne give en værdig og individuelt tilpasset sagsbehandling til alle
      • Lad beslutningen om at indhente lægeattester bero på et kommunalt skøn
      • Lad kommunerne spare penge på at undlade de obligatoriske lægeattester
      • Forholdstalskravene bør følge med tiden – udsatte borgere bør ikke tælle med i opgørelsen
      • Giv jobrotationsordningen et boost – se bort fra kravet til ledighedslængde
      • Lad beskæftigelseslovgivningen understøtte iværksætteri
      • Psykologbehandling i jobcentret bør permanentgøres
      • Borgere bliver mødt på deres behov og drømme – det er værdigt og giver mening

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget;

      • drøfter evalueringen af frikommuneforsøg
      • sender evalueringen til orientering og drøftelse i Økonomiudvalget
      • sender evalueringen til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen



      Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 25. november 2020, pkt. 67:

      Indstillingen godkendt.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 204:

      Orienteringen taget til efterretning.

    • Beslutning

      Orienteringen blev taget til efterretning.

    • Bilag

      Bilag Pixi Frikommuneevaluering: Pixi Frikommuneevaluering

      Bilag Frikommune Evalueringsrapport -En mere fleksibel beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet: Frikommune Evalueringsrapport -En mere fleksibel beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet

      Bilag Bilagsmappe. Evalueringsrapporter fra frikommuneforsøg: Bilagsmappe. Evalueringsrapporter fra frikommuneforsøg

    • Luk
  • 192

    Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2021

    • Beslutningstema

      Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2021.

    • Sagsfremstilling

      Beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune havde lagt op til en mere dybdegående drøftelse af beskæftigelsesindsatsen i 2021, men grundet COVID-19 har det ikke været muligt at afholde en temadag herom i foråret 2020. Beskæftigelsesplan 2021 blev i stedet behandlet på Beskæftigelsesudvalgets møde den 12. august 2020, således at der fortsat var tid til at arbejde med prioriteringer, mål mv. forud for Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af Beskæftigelsesplanen den 10. december 2020. Ligeledes har udkast til Beskæftigelsesplan 2021 været drøftet i Det lokale Beskæftigelsesråd.


      Udkastet til Beskæftigelsesplan 2021 har været i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd, Handicaprådet og Ungerådet med høringsfrist den 20. november 2020.


      Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2021 - Ministerens mål

      Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2021.


      • Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
      • Flere ledige skal opkvalificeres
      • Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
      • Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
      • Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft


      Målet om en mere værdig sagsbehandling spiller lige ind i dagsordenen om nærhedsreform samt af de nordjyske frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet.


      Frikommuneforsøgene er netop evalueret og dokumenterer, at det er muligt at forenkle regelgrundlaget og sætte jobcentrene mere fri, uden at det går ud over resultaterne og herigennem skabe en mere meningsgivende og værdig sagsbehandling sammen med borgerne.


      Beskæftigelsesudvalgets drøftelse af Beskæftigelsesplan 2021

      I lighed med tidligere år har Beskæftigelsesudvalget drøftet de overordnede indsatsområder og rammer samt prioritering af målgrupper i forhold til ressourcerne som er til rådighed.


      Det blev besluttet, at der arbejdes videre med indsatsområderne fra Beskæftigelsesplan 2020 som er;

      • Ungeindsatsen
      • Samarbejdet med virksomhederne


      Udvalgte tiltag og fokusområder i 2021:

      Samarbejdet mellem Sundheds- og Arbejdsmarkedsafdelingen og Sundheds- og Handicapafdelingen om projekter, som kan understøtte, at flere borgere med handicap kommer tættere på arbejdsmarkedet, skal prioriteres.


      I 2021 er der endnu mere fokus på optimering af samarbejdet mellem beskæftigelsesindsatsen og psykiatrien.


      I forhold til den tidlige indsats for unge er det i Budgetaftalen for 2021 besluttet, at der skal sættes særlige initiativer i gang for at honorere den tidlige indsats i 2021. Således er der allerede blevet ansat en overgangsmentor, der skal understøtte de planer, som i samarbejde mellem de kommunale fagområder og med borger aftales skal være gældende for borgeren i overgangen fra barn til voksen. Ligeledes skal samarbejdet mellem UU og folkeskolen evalueres mhp. evt. optimering.


      Som et led i udmøntning af budget 2020 har Ungeenheden iværksat en intensiveret gennemførselsindsats, hvor to gennemførselsmentorer i tæt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne understøtter frafaldstruede unge i at gennemføre deres uddannelse. Begrundelsen for denne indsats ses i potentialet i at få flere unge til at gennemføre en uddannelse og dermed øge chancerne for en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, frem for at skulle modtage offentlig forsørgelse.


      Der er fokus på at understøtte, at virksomhederne har relevant arbejdskraft til rådighed. Dette kan ske gennem rekruttering og/eller kompetenceudvikling. Et særligt fokusområde er fortsat samarbejde med virksomhederne i klynger, hvorved der herigennem kan opnås mere synergi i relation til kvalificeret arbejdskraft. Et redskab i denne sammenhæng er opkvalificering, som såvel i Jammerbugt Kommune som på nationalt plan er et særligt fokuspunkt.


      I forsøget på at møde virksomhedernes behov og sikre, at flest muligt borgere, også de borgere der er længst fra arbejdsmarkedet, får tilknytning til arbejdsmarkedet, vil Jobcenter Jammerbugt sætte fokus på ordinære løntimer, bl.a. gennem det nye virksomhedsnetværk Værdijob.


      Beskæftigelsesplan 2021 blev drøftet på Direktionens møde den 10. november 2020. Direktionen anbefalede planen til politisk godkendelse.

    • Kommunikation

      Input til beskæftigelsesplan 2021 er drøftet på LBR Jammerbugts møde den 11. marts 2020


      • Formanden opfordrede til, at LBR Jammerbugt løbende melder ind med ideer og tanker til planen.


      LBR’s bemærkninger på mødet var bl.a.:

      • Ordinære jobs og uddannelse skal prioriteres.
      • Vigtigt at overveje nøje, hvor borgere sendes i praktik. Sikre at det skal være ordentligt beskrevet, hvad formålet er.
      • Vigtigt at evaluere på indsatserne, herunder på praktikker.
      • De unge skal i gang. Der er fx 66 unge i skolepraktik i Aalborg.
      • Formanden pointerede, at mange af de ledige er borgere med svære udfordringer, som ikke er klar til at gå direkte i job. Der må ikke være tale om nytteløs aktivering, men virksomhederne gør en stor social indsats for nogle borgere.
      • Der opfordres til at se på forgæves rekruttering.


      Høringssvar november 2020:


      Handicaprådet


      Vi har fået beskæftigelsesplanen for 2021 til høring og det er vi selvfølgelig glade for, så tak for det.


      Handicappede fylder dog ikke meget i Jammerbugt Kommunes beskæftigelsesplan 2021, og det syntes Handicaprådet er en mangel.


      I september 2018 kom der et udspil fra beskæftigelsesministeriet - Flere mennesker med handicap skal i job – udover at omhandle jobdelen omhandler den også uddannelse,
      som jo sådan set hænger sammen med muligheden for job.

      Man kunne sagtens nævne de muligheder der er for job som mennesker med en funktionsnedsættelse- flex, skåne, personlig assistance, hjælpemidler og som i skriver et sted i dokumentet, at der ikke er en særlig strategi for borgere med handicap, og hvis de skal være en del af beskæftigelsesplan, bør man måske arbejde med en særlig strategi for disse borgere.


      Lige et par enkelte kommentarer udover dette;


      Som nævnt i planen, er det særlig
      vigtigt, at fokusere på værdig behandling. Handicaprådet går ud fra at det betyder, at ingen sendes ud i meningsløse afprøvninger, blot for at fastholde
      dem i systemet - at være udskrevet fra sygehus/genoptræningsophold, betyder ikke automatisk, at man er klar til jobafprøvning.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget;

      • drøfter eventuelle ændringer og tilføjelser til Beskæftigelsesplan for 2021
      • anbefaler Beskæftigelsesplan for 2021 til Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse



      Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 25. november 2020, pkt. 66:

      Anbefales godkendt.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 205:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.


    • Bilag

      Bilag Jammerbugt Kommune. Beskæftigelsesplan 2021. november 2020: Jammerbugt Kommune. Beskæftigelsesplan 2021. november 2020

      Bilag Brev til kommuner og jobcentre fra beskæftigelsesministeren: Brev til kommuner og jobcentre fra beskæftigelsesministeren

      Bilag Høringssvar på Jammerbugt Kommunes Beskæftigelsesplan 2021: Høringssvar på Jammerbugt Kommunes Beskæftigelsesplan 2021

    • Luk
  • 193

    Godkendelse af kvalitetsstandard Sundhed og Handicap 2021.

    • Beslutningstema

      Godkendelse af kvalitetsstandarder på Sundhed og Handicap 2021.

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen har årligt kvalitetsstandarderne for Sundhed & Handicap til godkendelse, da der er tradition for, at Kommunalbestyrelsen godkender alle kvalitetsstandarderne på Sundheds- og Handicapområdet inden årets udgang.

      Forvaltningen har ikke forslag til ændringer i 2021, og det vedlagte forslag til kvalitetsstandarder for 2021 er dermed identisk med de nuværende kvalitetsstandarder for 2020.

    • Kommunikation

      Kvalitetsstandarderne for Sundhed & Handicap 2021 har været i høring hos Handicaprådet med frist den 17. november 2020.

      Høringssvar fra Seniorråd.

      Seniorrådet har ingen bemærkninger til kvalitetsstandarderne.

      Høringssvar fra Handicapråd.

      Generelt en fin kvalitets standard som vi håber kommunen kan løfte. Godt med borgeren i fokus.


      Borgeren bør ved modtagelse af ansøgningen have et svar om, at ansøgningen er modtaget.


      Kvalitetsmål:

      Svar på ansøgningen sker så hurtigt som muligt, det betyder vel at der gerne må svares hurtigere end i de enkelte svarfrister inden for hver enkelt område.


      Ledsagelse paragraf 97:

      Her bør det fremgå hvordan kommunen håndterer brugen af opsparede timer - i hvilke rækkefølge bliver de opsparede timer brugt.


      Merudgifter paragraf 100:

      Merudgift satsen bær være opdateret til 2020 hvor minimumsgrænsen er kr. 6.672 pr. mdr.

      Og med tilføjelse af at overstiger den 6.672 bestemmes tilskuddets størrelse efter intervaller.


      Støtte til køb af bil paragraf 114:

      Hvad med støtte til bil til unge under 18 år ? I bekendtgørelsen paragraf 11 stk. 3 står der noget om for enkelte sagsbehandling i form af tro og love. Det vælger man ikke at nævne ligesom en henvisning til paragraf 1-3 ville være på sin plads - helbreds- erhvervs, uddannelse og aktivitets betingelser.


      Kropsvarme hjælpemidler paragraf 112:

      Er usikre på omkring leverandører på det her område- Abena spøger lidt i baghovedet.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at kvalitetsstandarder for Sundhed og Handicap 2021 anbefales til Kommunalbestyrelsens godkendelse.



      Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 24. november 2020, pkt. 106:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.


    • Bilag

      Bilag kvalitetsstandarder-sundhed-og-handicap 2021: kvalitetsstandarder-sundhed-og-handicap 2021

    • Luk
  • 194

    Godkendelse af kvalitetsstandarder for Sundheds- og Seniorområdet

    • Beslutningstema

      Godkendelse af kvalitetsstandarder for Sundhed & Senior 2021.

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen har årligt kvalitetsstandarderne for Sundhed & Senior til godkendelse, dels da det er lovmæssigt bestemt, at kvalitetsstandarderne for servicelovens §§ 83 og 83a skal godkendes årligt, og dels da der er tradition for, at Kommunalbestyrelsen godkender alle kvalitetsstandarderne på Sundheds- og Seniorområdet inden årets udgang.
      Forvaltningen har ikke forslag til ændringer i 2021, og det vedlagte forslag til kvalitetsstandarder for 2021 er dermed identisk med de nuværende kvalitetsstandarder for 2020.

      Kvalitetsstandarderne for Sundhed & Senior 2021 har været i høring hos Seniorrådet, som har afgivet følgende høringssvar:

      Høringssvar fra Seniorrådet

      ”Kvalitetsstandart for personlig hjælp og pleje:

      Seniorrådet ønsker at vide, om visitatorerne har fået afsat tid til at sidde ansigt til ansigt med borgerne én gang årligt.

      Kvalitetsstandart for forbyggende hjemmebesøg

      Seniorrådet mener ikke at kvalitetsstandarten for forebyggende hjemmebesøg er tilstrækkelig. Seniorrådet finder det ikke tilfredsstillende at borgerne selv skal kontakte kommunen, hvis de ønsker at få besøg. Endvidere har Jammerbugt Kommune heller ikke samme mulighed for, at opdage f.eks. begyndende demens eller andre sygdomme hos borgeren, hvis ikke de kommer ud på besøg.


      Øvrige bemærkninger:

      Seniorrådet foreslår at man i kvalitetstandarterne laver en generel bemærkning om, at der grundet Corona kan ske tilsidesættelser af kvalitetstandarterne.

      Generelt handler kvalitetstandarterne meget om rehabilitering. Seniorrådet mener at der i kvalitetsstandarterne skal være mere fokus på, ældre borgere der har brug for omsorg og pleje både generelt, og ved livets afslutning.

      Seniorrådet har et ønske om, at Jammerbugt Kommune igen benytter de tidligere kvalitetsstandarter fra 2019. Dog med en bemærkning om, at enlige ældre på 70 år skal have tilbudt et forebyggende hjemmebesøg.”


      Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende kvalitetsstandarder for Sundhed og Senior

      Handicaprådet ønsker at bakke op om seniorrådets høringssvar dog med følgende bemærkninger

      Hovedrengøring

      • 1x2 timer årligt er simpelthen ikke nok. Hvis man f.eks skal vaske gardiner, vil der være behov for 2 besøg.
      • sortering af tøj og vask heraf hører i min optik hjemme under hovedrengøring. Det hører i stedet hjemme under 3. Praktisk hjælp

      Madservice

      • Flere og flere (herunder også ældre) ønsker at leve økologisk.. Der bør være mulighed for at vælge udelukkende økologiske fødevarer

      Nødkald

      • Det er urimeligt at pålægge borgeren udgift til en dyr fastnetforbindelse.
      • Mobil løsning bør tilbydes, hvor det er teknisk muligt.(mobildækning)

      Afløsning i hjemmet

      • Er 6 timer ugentlig nok?

      Døgnkost plejecentre

      • Her bør økologi også være en mulighed.

    • Lovgrundlag

      Jævnfør Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 (BEK nr 1575 af 27/12/2014) skal Kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §§83 og 83a. Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, Kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter lovens §§ 83 og 83 a.

      I Jammerbugt Kommune er der tradition for, at alle kvalitetsstandarderne for Sundhed & Senior godkendes én gang årligt og ikke blot de kvalitetsstandarder, som er påkrævet efter ovenstående bekendtgørelse.

    • Kommunikation

      Seniorrådet har på deres møde 5. november 2020 haft kvalitetstandarderne i høring og har i den forbindelse afgivet høringssvar.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler kvalitetsstandarder for Sundhed & Senior 2021 til Kommunalbestyrelsens godkendelse.



      Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 24. november 2020, pkt. 103:

      Indstillingen godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.


    • Bilag

      Bilag Kvalitetsstandarder 2021 Sundheds- og Seniorområdet: Kvalitetsstandarder 2021 Sundheds- og Seniorområdet

    • Luk
  • 195

    Godkendelse af takster for servicebetalinger på plejecentre i 2021

    • Beslutningstema

      Godkendelse af takster for servicebetalinger på plejecentre i 2021.

    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet takster for servicebetalinger på plejecentre i Jammerbugt Kommune med udgangspunkt i Servicelovens §§ 79,83 og 84. Taksterne gælder fra 1. januar 2021.



      Forklaringer på prisændringer:

      • Faste beboere/fuldkost: Beregnet på baggrund af forbruget i årets først 5 måneder 2020 - pris og løn fremskrevet, samt reguleret på baggrund af tidligere års mindreforbrug.
      • Rengørings- og toiletartikler: Forbruget er steget, og der er reguleret for underskud i tidligere år.
      • Leje og vask af linned: Forbruget er steget, og der er reguleret for underskud i tidligere år.
      • Småinventar: Forbruget er steget, og der er reguleret for underskud i tidligere år.
      • Arrangementer: Forbruget er steget, og der er reguleret for underskud i tidligere år.
      • Vask af eget tøj (vask på plejecenter): Forbruget er steget, og der er reguleret for underskud i tidligere år.
      • Vask af eget tøj (egen maskine): Forbruget er faldet, og der er reguleret for overskud i tidligere år.


      Taksterne er som tidligere år beregnet som et gennemsnit af udgifterne året før (langsigtede gennemsnitlige omkostninger) set i forhold til de faktiske belægningstal for plejecentrene for samme periode. Der er indarbejdet over-/underskud fra regnskab 2019, som den gældende lovgivning foreskriver.


      Beregningen for 2021 viser, at forplejning falder med ca. 7,50 kr. pr. døgn og øvrige serviceomkostninger stiger med ca. 34 kr. pr. måned.

    • Lovgrundlag

      Servicelovens § 79, stk. 3 og § 161


      Bek. 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

      Jf. § 1 træffer kommunen beslutning om betaling for tilbud efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler taksterne for servicebetalinger for 2021 til Kommunalbestyrelsens godkendelse.


      Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 24. november 2020, pkt. 107:

      Anbefales godkendt.


      Der udarbejdes et bilag, som viser udviklingen i takster for servicebetalinger de seneste 3 år.



      Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. december 2020, pkt. 207:

      Anbefales godkendt.

    • Beslutning

      Godkendt.


    • Bilag

      Bilag Servicebetalinger 2018-21: Servicebetalinger 2018-21

    • Luk
  • 196

    Anmodning om drøftelse af punkt på kommunalbestyrelsens møde den 10. december

    • Beslutningstema

      Kommunalbestyrelsesmedlem Merete Fuglsang Hansen (T) har anmodet om, at få følgende optaget som en drøftelse på kommunalbestyrelsens møde den 10. december 2020 .

    • Sagsfremstilling

      ”Tilladelse til opførelse af et sommerhus med anneks - Ruthsvej 28, 9480 Løkken

      Beslutningstema

      Godkendelse af opførelse af et sommerhus samt udhus med anneks på ejendommen Ruthsvej 28, 9480 Løkken.

      Dermed godkendelse af, at der meddeles en dispensation fra Byplanvedtægt nr. 4 ang. bebyggelsens placering, størrelse, højde og taghældning.

      Sagsbeskrivelse

      Plan- og Miljøafdelingen har modtaget en ansøgning om dispensation til opførelse af sommerhus på ovenstående ejendom.


      Der var tidligere ansøgt om dispensation til en om- og tilbygning af et eksisterende sommerhus samt opførelse af et anneks. Det ansøgte skulle udføres i forlængelse af eksisterende hus med samme form og materialer som på det eksisterende hus, således at byggeriet ikke vil ændre husets karakter og dermed kunne indpasses i området. Det var hensigten at bevare den originale sommerhusvilla i så vidt omfang som muligt.


      Under ombygningsprocessen blev der konstateret, at på grund af råd i de bærende konstruktioner samt saltskader og forvitring i det eksisterende murværk, den oprindelig bygning ikke kunne bevares.


      De løbende ændringer i projektet har medført, at huset fremstår som nybyggeri, og dermed vurderes det ikke at være opført i overensstemmelse med byggetilladelsen meddelt den 18. marts 2019. Derfor er der blevet påbudt standsning af byggeriet.


      På baggrund af det ovenstående ansøger ejeren på nuværende tidspunkt om byggetilladelse til at muliggøre færdigopførelse af sommerhuset med placering, den ydre fremtræden og udseende svarende til det oprindelige sommerhus, samt til opførelse af en tilbygning, som der var givet dispensation tidligere.


      Det nye anneks ønskes opført lavt i terrænet, så annekset skjules mest muligt i klitlandskabet. Annekset ønskes opført med samme arkitektoniske stil og ydre fremtræden som hovedhuset, dog med anden taghældning, således at totalhøjden på bygningen mindskes. Relevante ansøgningsmateriale samt ansøgerens redegørelse for den forudgående sagens forløb vedhæftes som bilag.


      Helhedsvurdering - byggeriet er for høj

      Jf. BR18 § 178 ved sommerhuse gælder at maksimal højde for tag er 5,0 m. Det ansøgte sommerhus får en totalhøjde på 6,12 m. målt fra niveauplanet.


      Planlægningsmæssige forhold - projektet kræver 5 dispensationer

      Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 4, zone 4, af 1974.

      Ejendommen er omfattet af klitfredning. Idet bebyggelsen er placeret udenfor klitfredningslinjen, berøres denne ikke af byggeprojektet.


      Ansøgningen forudsætter, at der meddeles en dispensation fra Byplanvedtægt nr. 4, som foreskriver følgende:


      Ang. størrelse: § 6.3 Sommerhusets etageareal skal være mindst 35 m² og må højst være 150 m². I dette areal medregnes ikke udhus eller garage, der ikke er sammenbygget med

      sommerhuset.

      - Den nye bebyggelse får et samlet boligareal på 180 m², der fordeles således:

      155 m² sommerhus (boligareal) + 80 m² kælder (medregnes ikke i boligareal)

      25 m² anneks (medregnes i boligareal) + 25 m² udhus (medregnes ikke i boligareal)


      Ang. placering: § 6.4c Ingen bygning må lægges på en klit eller bakketop eller således, at den bærer præg af at være placeret højt i forhold til det omgivende terræn.

      - Det nye sommerhus opføres med samme sokkelkote, som det eksisterende, i kote 13.60. Anneksbygningen fastholder tidligere niveauplan i kote 12.40.


      Ang. orientering: § 6.4d Husene orienteres med længderetningen nord-syd eller øst-vest.

      - Det nye sommerhus får samme orientering som det eksisterende, og annekset opføres vinkelret herpå.


      Ang. højde: § 6.5 Bygningerne ikke må opføres med mere end én etage eller gives en større højde end 2,5 m fra terræn (niveauplan jf. byggelovens § 34, stk. 8) til overkant af tagskæg. I områder, hvor der på grundlag af samlede bebyggelsesplaner tillades bebyggelser med høj tagrejsning, kan dog tagetagen udnyttes til køjerum og lign., hvor dette af brandsikkerhedsmæssige grunde skønnes forsvarligt.

      - Det nye sommerhus opføres i 1½ etage som det eksisterende og med en totalhøjde på 6,12 m og en facadehøjde på 2,67 m, begge målt fra sokkelkoten.

      - Annekset opføres i 1 etage med en totalhøjde på 4,983 m og en facadehøjde på 2,42 m, begge målt fra fastlagte niveauplan.


      Ang. taghældning: § 6.6 Tage skal udføres som saddeltage uden afvalmning med en taghældning mellem 15 og 25 grader og belægges med græstørv, mørk asbestcement eller tagpap. Byrådet kan tillade andre tagformer, der sikrer en efter byrådets skøn lige så tilfredsstillende helhedsvirkning og fortrinsvis, hvor ensartede tagformer gennemføres.

      - Sommerhuset opføres med sadeltag uden afvalmning men med en taghældning på 45 gr., som eks. bebyggelse.

      - Annekset opføres med sadeltag uden afvalmning med en taghældning på ca. 38 gr.


      Planmæssig vurdering

      I den aktuelle sag er det vurderet at i lyset af, at den i forvejen eksisterende bebyggelse havde en placering, højde og omfang, der fraviger fra byplanvedtægtens bestemmelser, kan det ønskede byggeri indpasses i området uden at det omkringliggende område ændrer karakter af sommerhusområde på trods af, at huset ligger højt i terræn og er meget synligt i området. I vurderingen er der lagt vægt på, at sommerhuset opføres med udgangspunkt i samme placering og ydre fremtræden som det oprindelige sommerhus, der ønskes genetableret.


      Der er lagt vægt på, at ejeren havde ønske om at bevare det originale sommerhus i så stort omfang som muligt. Dog pga. råd og saltskader, har det vist sig, at bevaring af det oprindelige hus ikke var muligt, hvilket medførte nybyggeri. Der stadig bibeholdes ønsket om, at sommerhusets ydre fremtræden og udseende er tilsvarende det oprindelige sommerhus.


      • Etageareal/boligareal

      Beboelsesarealet inklusiv 25 m² anneks udgør 180 m². Idet kælderdelen indrettes med en lukket facade, medregnes dette iflg. BR18 ikke i beboelsesarealet (henvises også til "Håndbog for bygningsmyndigheder", bind 3, SB 125, juli 2018, s. 2). Udhusdelen på 25 m² medregnes heller ikke i beboelsesarealet.


      Jammerbugt Kommune er indstillet på at følge bygningsreglementet BR18, hvilket betyder, at bebyggelsesprocenten normalt kan sættes til 15, samt at der kan indarbejdes en maks. størrelse på ca. 180 m².


      • Placering i forhold til terræn og orientering

      Projektet er udformet ud fra et ønske om at genopbygge og modernisere den klassiske sommervilla fra 1916, hvor bevaring og viderebygning på den oprindelige arkitektur har vist sig ikke at være mulig. Det vurderes, at sort farve er i harmoni med omgivelserne, og at den kan visuelt indpasses i landskabet. I forhold til husets placering er det taget i betragtning, at husets historie er væsentligt længere end Byplanvedtægtens vedtagelsesdato.


      Det vurderes, at der i dette konkrete tilfælde er taget hensyn til terrænet, og at projektet er udarbejdet med respekt for omgivelserne, i så vidt omfang som muligt. Sommerhuset opføres med samme sokkelkote som det oprindelige hus, i kote 13.60.


      Bebyggelsen udføres med en kælder med en lukket facade, der indpasses i landskabet og "puttes ind" i klitten. Kælderen vil ikke være synlig for naboer, og dermed vurderes det ikke at påvirke omgivelserne i negativ retning.


      I den foreløbige dialog var der drøftet placering af annekset, og det er blevet ændret for at mindske bygningens visuelle påvirkning på området. Annekset/udhuset ønskes placeret i forlængelse af hovedhuset, forholdsvis lavt i terrænet, og således at byplanvedtægtens bestemmelser vedr. højden overholdes. Annekset placeres mest muligt skjult i klitlandskabet med den tidligere fastlagt niveauplan i kote 12.40. Annekset udføres med ydre fremtræden, der er tilsvarende den arkitektoniske stil, som det eksisterende sommerhus havde.


      Byggeriet placeres med en anden orientering end en længderetning nord/syd og øst/vest, som byplanvedtægten foreskriver. Det vurderes, at bebyggelsens anden orientering ikke ændrer sommerhusområdets karakter og medfører en negativ visuel påvirkning af omgivelserne.


      • Bebyggelsens højde

      Bebyggelsen ønskes opført i 1½ etage med samme bygningshøjde som den oprindelige bebyggelse på 6,12 m, samt en facadehøjde på 2,67 m. Byplanvedtægten fastlægger en facadehøjde på maks. 2,50 m fra terræn til overkant af tagskæg.


      Det vurderes, at bebyggelsens højde ikke overskrider den højde det oprindelige hus havde, og derfor kan det godt indpasses i området uden at medføre en negativ visuel påvirkning af omgivelserne og uden at ændre områdets karakter af sommerhusområde. Overskridelse af facadehøjden med 17 cm vurderes at være af en mindre væsentlig betydning.


      • Taghældning og tagmateriale samt udvendig beklædning

      Da bebyggelsen ønskes udført i respekt for den originale og autentiske arkitektur af den klassiske gamle sommerhusvilla, udføres taget på bygningen med hældning på 45 grader, som det gamle byggeri var. Tagmateriale er sort tagpap med listedækning, og bebyggelsen beklædes med træ i sort farve. På trods af at tagmateriale og farvevalg ikke er den samme som det var i 1916, er disse i overensstemmelse med Byplanvedtægt nr. 4 og kan derfor godt tillades.


      For at sikre helhedsindtrykket for hele ejendommen udformes udhuset med anneks med tilsvarende tagmateriale og udvendig beklædning som beboelseshuset, dog ændres taghældning til 38 grader, således at totalhøjden på bygningen mindskes.


      Det vurderes, at den ansøgte taghældning, tagmateriale og den udvendige beklædning af den samlede bebyggelse ikke ændrer sommerhusområdets karakter og ikke medfører en negativ visuel påvirkning af omgivelserne.


      Forudgående proces og partshøring

      Det ansøgte projekt har været i offentlig høring flere gange i takt med revidering og ændringer i projektet.


      • Første høring var afholdt den 3. december 2018. Der kom bemærkning fra nabo Ruthsvej 21 vedr. solceller og mod det påtænkte anneks. Projektet er blevet revideret således, at der ikke skal etableres solceller, og annekset placeres anderledes. På baggrund af ændringer i projektet er høringsbrevet blevet trukket tilbage.


      • Nyt revideret projekt har været sendt i offentlig høring igen den 16. januar 2019. Her er igen indkommet høringssvar fra nabo Ruthsvej 21 med bemærkninger vedr. det påtænkte anneks samt bebyggelsens højde og samlet størrelse.


      • Den 5. februar 2019 er der blevet meddelt dispensation fra Byplanvedtægt nr. 4 til opførelse at tilbygning på 45 m² og et anneks med udhus. Afgørelsen er ikke blevet påklaget, og den 18. marts 2019 er byggetilladelsen meddelt.


      • Ved en besigtigelse af ejendommen er det konstateret, at det påbegyndte byggearbejde ikke er i overensstemmelse med, hvad der er givet byggetilladelse til. Derfor er der den 23. juni 2020 meddelt påbud om standsning af byggearbejde på ejendommen. Det er konstateret, at den eksisterende bebyggelse var helt nedrevet, og det er vurderet, at der er tale om nybyggeri.


      • På nuværende tidspunkt ansøges der om lovliggørelse af det opførte byggeri for at muliggøre færdigopførelse af sommerhuset med placering, den ydre fremtræden og udseende tilsvarende det oprindelige sommerhus, og dermed om dispensation fra Byplanvedtægt nr. 4.


      Det ansøgte projekt var i offentlig høring i 3 uger, fra den 30. september 2020 til og med den 21. oktober 2020.


      Bemærkninger til nuværende projekt

      Der er indkommet flere bemærkninger og indsigelser mod projektet. De fleste kommentarer til sagen omhandler bebyggelsens højde og størrelse. Bygninger er meget synlige i landskabet og til gene for naboer. Det bemærkes, at bebyggelsens udseende ikke er i overensstemmelse med det oprindelige gamle hus fra 1916. Der menes, at når der er tale om nybyggeri, skal der påkræves ændringer i projektet således, at byplanvedtægtens bestemmelser overholdes i forhold til bebyggelseshøjde, taghældning samt størrelse. Der stilles spørgsmål ved, hvorvidt poolerummet i kælder skal medregnes ind i boligareal.


      Der dispenseres ud fra kommunens administrationspraksis, hvor på baggrund af "Grundlag for nye lokalplaner i sommerhusområdet" tillades op til180 m² af boligareal.


      Der er oprindeligt givet byggetilladelse til opførelse af en tilbygning i forlængelse af eksisterende hus med tilsvarende størrelse og udseende. Vækst og Udvikling er enig i, at der er tale om et for stort byggeri, der synes voldsomt i klitlandskabet. Der ligges vægt på, efter en samlet vurdering, at en nedrivning eller reetablering af den oprindelige tilstand vil stå i misforhold til den interesse, der måtte være i forhold til værdispildsbetragtninger i en samfundsmæssig kontekst.


      På grund af komplikationer i byggeprocessen er større dele af bygningen blevet revet ned (næsten hele den oprindelige bygning) og derfor har byggeriet fået karakter af nybyggeri. Dette var grundlaget for påbud om standsning af byggeriet. Ved ny behandling af sagen, og vurdering af byggeriet iht. proportionalitet, er det vurderet, at de indgreb, som kommunen måtte kræve i forhold til at opnå, at byplanvedtægten bliver overholdt, skal stå i et rimeligt forhold til formålet, og at det mindst bebyrdende indgreb skal benyttes, i de tilfælde, at hensynet til reglerne vejer tungere end en lovliggørelse af det allerede udførte arbejde.

      Retsgrundlag

      Planloven § 19

      Høring/borger- og brugerinvolvering

      Det ansøgte projekt har været i offentlig høring af naboer og parter i sagen i 3 uger, fra den 30. september 2020 til og med den 21. oktober 2020.

      Der er i høringsperioden kommet 3 indsigelser mod byggeriet (underskrevet af flere øvrige naboer). Samlede bemærkninger med kommentar vedlægges som bilag.

      Indstilling

      Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der tillades opførelse af et sommerhus med anneks på ejendommen Ruthsvej 28, 9480 Løkken.


      Teknik og Miljøudvalget, den 23. november 2020

      Indstillingen godkendt.

      Kjeld Hedegaard erklærede sig inhabil i sagen og deltog ikke i sagens behandling.”

    • Lovgrundlag

      Efter styrelseslovens § 11 har alle kommunalbestyrelsesmedlemmer ret til at indbringe en sag og få denne sat på førstkommende kommunalbestyrelsesmøde.

    • Indstilling

      Staben indstiller

      at punktet efter anmodning fra kommunalbestyrelsesmedlem Merete Fuglsang Hansen drøftes i kommunalbestyrelsen

    • Beslutning

      Kjeld Hedegård Nielsen (V) blev erklæret inhabil og deltog ikke under punktet.


      Teknik og Miljøudvalgets beslutning fra d. 23. november 2020 blev fastholdt.


    • Luk
  • 197

    Godkendelse af kontraktmateriale

    • Beslutning

      Materiale og rammer for en kommende godkendelsesmodel blev godkendt.

    • Luk
  • 198

    Stillingtagen til indkomne bud på rekretativ-/landbrugsareal

    • Beslutning

      Tilbuddet blev afvist.

    • Luk
  • 199

    Salg af areal

    • Beslutning

      Godkendte salg af areal til Domea til ungdomsboligprojekt i Fjerritslev.

    • Luk
  • 200

    Evt. køb af ejendom

    • Beslutning

      Kommunalbestyrelsen besluttede at optage forhandling.

    • Luk
  • 201

    Internt salg af Møllebækken 5, Aabybro, til affaldsområdet

  • 202

    Godkendelse af køb og nedrivning af ejendom

    • Beslutning

      Godkendt, at kommunen køber ejendommen til snarest mulig miljøscreening og nedrivning. Grunden udbydes herefter til salg.


    • Luk
  • 203

    Godkendelse af køb og nedrivning af ejendom

    • Beslutning

      Godkendt at kommunen køber ejendommen til snarest mulig miljøscreening og nedrivning. Grunden udbydes herefter til salg.


    • Luk
  • 204

    Godkendelse af køb og nedrivning af ejendom

  • 205

    Godkendelse af køb og nedrivning af ejendom

    • Beslutning

      Godkendt at kommunen køber ejendommen samt at ejendommen snarest muligt miljøscreenes og nedrives.

      at der indgås dialog med Skovsgård bosætningsgruppe eller grunden efterfølgende udbydes til salg


    • Luk

Abonnement

Modtag en mail hver gang, der er ny dagsorden/referat fra kommunens udvalg.

Opret et abonnement HER

Se her...

Corona - Hvad betyder det for dig i Jammerbugt Kommune?

Corona - Få overblik over situationen

Symptomer og hvordan du kan forebygge smitte

coronasmitte.dk

coronasmitte.dk: Coronavirus/covid-19 i Danmark

Sundhedsstyrelsens vejledninger

Ofte stillede spørgsmål og svar om Corona

Følg kommunalbestyrelsesmøderne

Genbrugspladserne er åbne

Læs mere på derforjammerbugt.dk

Fang rotten med musen

Anmeld rotter

Den Digitale Hotline 7020 0000