Dagsordener og referater udvalg samt råd, nævn og samråd

Her kan du finde alle dagsordener og referater fra de forskellige udvalg, råd, nævn og samråd.

 

 

Udvalg: Kommunalbestyrelsen

Mødedato: 29-01-2020 18:00:00

Hent PDF-version

  • 1

    Godkendelse af skema B - 29 familie- og 12 ungdomsboliger, Aabybrocentret

    • Beslutningstema

      Godkendelse af anskaffelsessum efter licitation på 29 almene familie- og 12 ungdomsboliger i Aabybrocentret.

    • Sagsfremstilling

      Kuben Management fremsender på vegne af Nørresundby Boligselskab skema B til godkendelse af 29 almene familie- og 12 ungdomsboliger i Aabybrocentret.

       

      Projektet blev ved skema A godkendt i Kommunalbestyrelsen 22. november 2018. Projektet er 1. del af renoveringen/fornyelsen af Aabybrocentret. Den vedr. Aabybrocentret 1, 4A, 4B, 6 samt en del af 4C. Der vil uændret være butiks-/erhvervslokaler i stueplan. Ovenpå etableres de almene boliger. Der opføres i alt 29 familieboliger med et samlet areal på 2.885 m² og 12 ungdomsboliger på i alt 600 m². I nr. 1 opføres 6 4-rums boliger á ca. 110 m² og 12 ungdomsboliger á 50 m². I nr. 4A og 4B opføres 6 3-rums boliger á ca. 92,5 m² og 9 3-rums boliger á ca. 96 m² og i nr. opføres 2 4-rums boliger á 103 m² og 6 3-rums boliger á 97 m²

       

      I forbindelse med skema A godkendelsen var det tanken, at der skulle opføres et fælleshus i stueetagen. Alle tilgængelige arealer i stueetagen er dog blevet videresolgt, og det har derfor været nødvendigt, at tage fælleshuset ud af denne etape.

       

      I de øverste etager på Aabybrocentret 1A og 6 etableres 16 privatfinansieret udsigts-lejligheder på i alt 1.700 m². Kuben Management har oplyst at de 16 private lejligheder alle er solgt.

       

      En del af projektet, er at der indgår nogle kommunale arealer, der sælges til projektet. I forbindelse med skema A godkendelsen blev der indregnet, at der i denne del af projektet vil indgå ca. 200 m² byggeretsarealer og 6.700 m² øvrige arealer til en værdi på 3.080.000 kr. Der foreligger dog endnu ikke en endelig udstykningsplan for denne del af projektet. Den endelig udstykningsplan kan således påvirke de indtægtsforudsætninger, der blev indarbejdet ifm. skema A godkendelsen.

       

      At der endnu ikke foreligger en endelig udstykningsplan, betyder også, at det ikke har været muligt at lave konkrete beregninger af fællesarealer og p-pladser i projektet.

       

      Nørresundby Boligselskab har ved indsendelse af skema B gjort opmærksom på, at licitationsresultatet medfører, at der skal ske en bearbejdning af materialevalg og detailløsninger i den kommende fase, hvilket vil ske i samarbejde med projekt- og styregruppe. Man har i den forbindelse set sig nødsaget til ved skema B at anvende maksimumsbeløbene for 2020. Da der ikke opføres et fælleshus, bliver nettokonsekvensen at projektsummen forøges med 57.000 kr. Den kommunale grundkapital stiger dermed med 6.000 kr.

       

      Den totale udgift for projektet er iflg. skema B (tallene fra skema A er angivet i parentes)

       

      Grundudgifter

      10.903.000 kr.

      (13.175.000 kr.)

      Entrepriseudgifter

      53.228.000 kr.

      (50.909.000 kr.)

      Omkostninger

      8.391.000 kr.

      (8.390.000 kr.)

      Gebyr m.v.

      1.168.000 kr.

      (1.160.000 kr.)

      I alt

      73.691.000 kr.

      (73.634.000 kr.)

       

       

      Den beregnede husleje i familieboligerne er opgjort til 879 kr./m²/ årligt ekskl. forbrugsafgifter. Det svarer til en månedlig husleje på ca. 7.030 kr. ekskl. forbrugsafgifter for en bolig på 96 m².

      Den beregnede husleje i ungdomsboligerne er opgjort til 1.086 kr./m²/årligt ekskl. forbrugsafgifter. Det svarer til en månedlig bruttohusleje på 4.525 kr. ekskl. forbrugsafgifter. Beboerne i ungdomsboligerne må antages at være studerende og opfylde betingelserne for at modtage ungdomsboligbidrag. Netto huslejen vil således være 898 kr./m²/årligt, svarende til en nettohusleje på ca. 3.740 kr. pr. måned. Det kan bemærkes at Jammerbugt Kommune skal refundere staten 20% af udbetalte ungdomsboligbidrag, der i 2020 udgør 188 kr./m². Den årlige udgift er ca. 22.500 kr.

       

      Projektet forventes igangsat i februar 2020 og at være klar til indflytning ca. 1. november 2021.

    • Lovgrundlag

      Lov om almene boliger.

    • Økonomi

      I forbindelse med skema A godkendelsen bevilgede Kommunalbestyrelsen 7.363.000 kr. til den kommunale grundkapital. Udgiften bliver ved en godkendelse af skema B i nuværende form 6.000 kr. større. Der er i budgettet indregnet en salgsindtægt på 3.080.000 kr. på baggrund af forudsætningerne ved skema A godkendelsen. Når der foreligger en endelig udstykningsplan, kan der forekomme justeringer.

       

      Udover betaling af den kommunal grundkapital stillede Kommunalbestyrelsen ved godkendelse af skema A (jf. §127 i Lov om almene boliger) regaranti for staten for den del af lånet, der på tidspunktet for realkreditlånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60% af ejendomsværdien.

    • Indstilling

      Sekretariatet indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse

      at skema B godkendes med en endelig anskaffelsessum på 73.691.000 kr.
      at der gives en yderligere bevilling til grundkapitalindskud på 6.000 kr.
      at der godkendes en husleje ekskl. forbrugsafgifter på familieboligerne på 879 kr./m²/årligt og 1.086 kr./m²/årligt ekskl. evt. ungdomsboligbidrag på ungdomsboligerne.
      at godkendelsen gives på følgende vilkår:
      at de i lov om almene boliger med tilhørende bekendtgørelser anførte regler overholdes
      at der opnås de nødvendige myndighedsgodkendelser, herunder godkendelse af beregninger af fællesarealer og p-pladser i forhold til det konkret projekt
      at byggeregnskabet indleveres indenfor de i reglerne forskrevne frister.

       



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 2:

      Anbefales godkendt.   

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

                              

    • Beslutning

      Godkendt.     

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder          

    • Bilag

      Bilag Skitsemateriale - Skema B - 29 almene familie- og 12 ungdomsboliger: Skitsemateriale - Skema B - 29 almene familie- og 12 ungdomsboliger

    • Luk
  • 2

    Godkendelse af skema B - 15 almene familieboliger - Posttorvet, Aabybro

    • Beslutningstema

      Godkendelse af anskaffelsessum efter licitation på 15 almene familieboliger på Posttorvet i Aabybro.

    • Sagsfremstilling

      Kuben Management fremsender på vegne af Nørresundby Boligselskab skema B til godkendelse af 15 almene familieboliger på Posttorvet i Aabybro.

       

      Kommunalbestyrelsen godkendte 29. august 2019 skema A på projektet.

       

      Projektet er en del af det større fornyelsesprojekt, der er igangsat omkring Aabybro midtby og Aabybrocentret. Projektet er placeret, hvor det tidligere posthus lå, og med godkendelse i efteråret 2018 af lokalplan 27-024, er der åbnet mulighed for bebyggelse op til 4 og 5 etager. Arealet er ejet af Tom Jacobsen A/S, der også har projekter i tilknytning til fornyelse af Aabybrocentret.

       

      I stueplan etableres der ca. 750 m² erhverv. På 1. sal etableres de 15 almene boliger på i alt 1.304 m², hvilket giver et gennemsnit på 87 m² pr. lejemål. Boligerne opføres som 3-rums boliger. På de øvrige etager etablerer Tom Jacobsen A/S 15 private lejemål i varieret størrelse med i alt ca. 1.825 m².

       

      Nørresundby Boligselskabet har ved indsendelse af skema B gjort opmærksom på, at licitationsresultatet medfører, at der skal ske en bearbejdning af materialevalg og detailløsninger i den kommende fase. Man har i den forbindelse set sig nødsaget til ved skema B at anvende maksimumsbeløbene for 2020. Det giver en merudgift til grundkapital på 27.000 kr. Boligselskabet har dog samtidigt meddelt, at de forventer den større udgift til grundkapital, kan dækkes ind via de talrige udgifts- og indtægtsposter, der er mellem parterne i forbindelse med projekterne i og omkring Aabybrocentret.  

       

      Den totale udgift for projektet er iflg. skema B (tallene fra skema A er angivet i parentes)

       

      Grundudgifter

      4.545.000 kr.

      (4.458.000 kr.)

      Entrepriseudgifter

      18.804.000 kr.

      (18.593.000 kr.)

      Omkostninger

      2.921.000 kr.

      (2.881.000 kr.)

      Gebyr m.v.

      409.000 kr.

      (409.000 kr.)

      I alt

      26.679.000 kr.

      (26.341.000 kr.)

       

      Den beregnede husleje i familieboligerne er opgjort til 975 kr./m²/ årligt ekskl. forbrugsafgifter. Det svarer til en månedlig husleje på ca. 7.075 kr. ekskl. forbrugsafgifter for en bolig på 87 m².

       

      Projektet forventes igangsat i umiddelbar forlængelse af skema B godkendelse og med forventet indflytning i foråret/forsommeren 2021.

    • Lovgrundlag

      Lov om almene boliger.

    • Økonomi

       I forbindelse med skema A godkendelsen bevilgede Kommunalbestyrelsen 2.107.000 kr. til den kommunale grundkapital. Udgiften bliver ved en godkendelse af skema B i nuværende form 27.000 kr. større.

       

      Udover betaling af den kommunal grundkapital stillede Kommunalbestyrelsen ved godkendelse af skema A (jf. §127 i Lov om almene boliger) regaranti for staten for den del af lånet, der på tidspunktet for realkreditlånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60% af ejendomsværdien.

    • Indstilling

      Sekretariatet indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse

      at skema B godkendes med en endelig anskaffelsessum på 26.679.000 kr.
      at der gives en yderligere bevilling til grundkapitalindskud på 27.000 kr.
      at der godkendes en husleje ekskl. forbrugsafgifter på familieboligerne på 975 kr./m²/årligt.
      at godkendelsen gives på følgende vilkår:
      at de i lov om almene boliger med tilhørende bekendtgørelser anførte regler overholdes
      at der opnås de nødvendige myndighedsgodkendelser,
      at byggeregnskabet indleveres indenfor de i reglerne forskrevne frister.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 3:

      Anbefales godkendt.     

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

                            

    • Beslutning

      Godkendt.     

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder          

    • Bilag

      Bilag Skitser - Posttorvet, Aabybro: Skitser - Posttorvet, Aabybro

    • Luk
  • 3

    Disponering og frigivelse af anlægsmidler 2020 under Ejendomscenter Jammerbugt

    • Beslutningstema

      Disponering og frigivelse af anlægsrammen for Ejendomscenter Jammerbugt.

    • Sagsfremstilling

       

      Med udgangspunkt i ønsket om at skabe bedst mulige rammer for borgerne i Jammerbugt Kommune er kvaliteten af kommunens bygninger prioriteret i forbindelse med Budget 2020. I budget 2020 er der disponeret med en anlægsramme på 11,6 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse, efter der er overført 2 mio. kr. på skoleområdet til varetagelse af vedligehold og arbejdsmiljøforbedringer på skolerne.

       

      På baggrund af en bygningsgennemgang har Ejendomscenter Jammerbugt udarbejdet en investeringsplan. Investeringsplanen er således tænkt ud fra princippet om rettidig omhu, sådan at investeringer i 2020 vil medføre færre drifts- og renoveringsudgifter i de efterfølgende år.

       

      Prioriteringen af bygningerne er sket ud fra to principper. Disse to principper vil danne grundlag for realiseringen af de enkelte projekter:

       

      1.    De bygninger, hvor der er risiko for følgeskader i forbindelse med nuværende skader.

      2.    De bygninger, der skaber største mulig værdi for borgerne.

       

      Derudover vil der blive afsat en pulje til mindre vedligeholdelsesarbejder og uforudsete udgifter herunder arbejdsmiljøtiltag på 2,0 mio. kr. Denne pulje, til planlagt vedligehold vil blive prioriteret på de bygninger, hvor planlagt vedligehold kan være med til at undgå større investeringer i fremtiden.

       

      Der vil blive afsat en pulje til vedligeholdelse af tekniske installationer og udearealer på 0,5 mio. kr. Flere steder er de tekniske installationer i dårlig stand og står for udskiftning og reparationer. Udearealerne er ligeledes nedslidte mange steder, og asfaltering af parkeringspladser m.v. kræver en større investering.

       

      I 2020 fortsætter Jammerbugt forsyning med separatkloakering i Halvrimmen og Fjerritslev. Derfor vil der blive afsat 1 mio. kr. til separatkloakeringen på kommunens ejendomme i de områder.

       

      Der vil i 2020 blive disponeret med 1,0 mio. kr. til energioptimeringer og energistyring i kommunens ejendomme.

       

       

      Anlægsrammen kan derfor forventes udmøntet således:

       

      [mio. kr.]

      Prioritering efter princip 1 og 2

      7,1

      Mindre vedligeholdelsesarbejder og uforudsete udgifter herunder arbejdsmiljøtiltag

      2,0

      Vedligeholdelse af tekniske installationer og udearealer

      0,5

      Separat kloakering

      1,0

      Energioptimeringer og energistyring

      1,0

       

       

      I alt

      11,6

       

      Anlægsprojekterne, der planlægges udført på baggrund af princip 1 og 2 er oplistet og kort gennemgået i nedenstående.

       

      Bygninger, hvori der drives kommunal kerneopgave:

      Bygningskategori

      Udgifter [mio. kr.]

      Biersted skole

      3,0

      Øvrige skoler

      - Nørhalne, Trekroner og Thorup-Klim

      1,65

      Børnehaver

      - Gl. Dalhøj og Skipper Clements

      0,4

      Administrationsbygninger

      - Brovst administrationsbygning

      1,8

      Aabybro Rådhus

      0,25

       

       

      Samlet i 2020

      7,17

       

       

       

      Der forefindes en kort beskrivelse af projekternes omfang i vedhæftede bilag.

    • Økonomi

      I Budget 2020 er der afsat 11,6 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at de 11,6 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse frigives samt disponeres som beskrevet.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 4:

      Anbefales godkendt.  

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

                               

    • Beslutning

      Godkendt med den bemærkning, at der henvises til budgetforliget i forhold til antallet af

      parkeringspladser ved Rådhuset i Aabybro.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

       

    • Luk
  • 4

    Frigivelse af anlægsmidler til skolebyggeri i Jetsmark i 2020

    • Beslutningstema

      I forbindelse med skolebyggeriet i Jetsmark anmodes om frigivelse af anlægsmidler til brug i 2020.

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen har i 2018 besluttet, at der skal bygges ny skole i Jetsmarkområdet. Der er indgået kontrakt med Norconsult som totalrådgiver på anlægsopgaven. Byggeriet skal stå klar til ibrugtagning i august 2023.

       

      I 2020 forventes udgifter til jordkøb, rådgiver, geotekniske undersøgelser, landinspektør, arkæologiske forundersøgelser/udgravninger, myndighedsbehandling m.v.

       

      Der anmodes på nuværende tidspunkt om frigivelse af 7,5 mio. kr.

    • Lovgrundlag

      Budget- og regnskabssystem for kommuner, kapitel 6.

    • Økonomi

      Kommunalbestyrelsen har besluttet en overordnet ramme på 152 mio. kr. til skolebyggeri i Jetsmark. Der er på anlægsbudgettet for 2020 afsat 9,4 mio. kr. til projektet

    • Indstilling

      Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget at anbefale godkendt i Kommunalbestyrelsen

      at der frigives 7,5 mio. kr. af anlægsrammen til skolebyggeri i Jetsmark



      Børne- og Familieudvalget, 13. januar 2020, pkt. 8:

      Børne- og Familieudvalget besluttede at anbefale godkendt i Kommunalbestyrelsen, at der frigives 7,5 mio. kr. af anlægsrammen til skolebyggeri i Jetsmark.

       

      Administrativ bemærkning den 16. januar 2020

      Forvaltningen har gennemgået projektet og indstiller at det samlede afsatte beløb i 2020-budgettet – 9,4 mio.kr. - frigives således at der er mulighed for at afholde eventuelle uforudsete udgifter samt sikre den fortsatte fremdrift i projektet.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 5:

      Anbefales godkendt med de administrative bemærkninger.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Luk
  • 5

    Frigivelse af anlægsmidler til renovering/ombygning af Saltum Skole i 2020

    • Beslutningstema

      I forbindelse med renovering/ombygning af Saltum Skole anmodes om frigivelse af anlægsmidler til brug i 2020.

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen besluttede i 2017, at Saltum Skole skulle ombygges/renoveres. Det samlede anlægsprojekt forventes afsluttet i 2020 til en samlet sum på 11,6 mio. kr.

       

      I 2020 forventes udgifter til rådgiver- og entreprenørydelser i forbindelse med afslutning af opgaven.

    • Lovgrundlag

      Budget- og regnskabssystem for kommuner, kapitel 6.

    • Økonomi

      Der er i budget 2020 afsat 3,240 mio. kr. til færdiggørelse af projektet.

    • Indstilling

      Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget, at det anbefales godkendt i Kommunalbestyrelsen,

      at der frigives 3,240 mio. kr. til færdiggørelse af ombygning/renovering af Saltum Skole i 2020.



      Børne- og Familieudvalget, 13. januar 2020, pkt. 9:

      Børne- og Familieudvalget besluttede at anbefale godkendt i Kommunalbestyrelsen, at der frigives 3,240 mio. kr. til færdiggørelse af ombygning/renovering af Saltum Skole i 2020.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 6:

      Anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Luk
  • 6

    Indstilling af medlemmer til skatteankenævn og vurderingsankenævn (og eventuelt fællesankenævnet).

    • Beslutningstema

      Indstilling af en kandidat samt en suppleant til Skatteankenævn Nordjylland samt en kandidat til medlem af vurderingsankenævnet i Nordjylland

    • Sagsfremstilling

      Der er truffet beslutning om en ny ankenævnsstruktur på Skatte- og Vurderingsområdet.

       

      Der vil fremover (fra 1. juli 2020) skulle være i alt 22 skatteankenævn med i alt 176 medlemmer, hvoraf 166 udnævnes efter indstilling fra kommunerne. Herudover udnævner Skatteministeren et antal særlige medlemmer med skattefaglig indsigt og relevant uddannelse. Disse medlemmer er geografisk ubundne. Med hensyn til vurderingsankenævnet vil der fremover (fra 1. januar 2021) skulle være i alt 15 vurderingsankenævn med i alt 350 medlemmer, hvoraf de 175 er indstillet af Finans Danmark og Dansk Ejendomsmæglerforening. Fællesankenævnene nedlægges den 31. december 2020.

       

      Skatteministeren bestemmer landets inddeling i henholdsvis skatte- og vurderingsnævnskredse samt antallet af medlemmer i de enkelte ankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 1.

       

      Jammerbugt Kommune bliver tilknyttet Skatteankenævn Nordjylland og Vurderingsankenævn for kredsen Nordjylland, og får mulighed for at indstillet et medlem til hvert nævn. For så vidt angår Skatteankenævnet skal der endvidere indstilles en suppleant, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3 og 4 samt kredsinddelingsbekendtgørelsen med tilhørende bilag.

       

      Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. januar 2020 indstille en kandidat samt en suppleant til det nye Skatteankenævn Nordjylland samt en kandidat til medlem af det nye Vurderingsankenævn for kredsen Nordjylland. Hvis medlemmer eller suppleanter fra det eksisterende Fællessankenævn Thisted indstilles til det nye Skatteankenævn, skal der samtidig indstilles kandidater til Fællesankenævnet, idet det ikke er muligt at være medlem eller suppleant for Fællesankenævnet samtidig med at man er medlem af det nye Skatteankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 15, stk. 2.

       

      Fællesankenævn Thisted opløses med virkning fra den 1. januar 2021 - fra den 1. juli 2020 og frem til opløsningen behandles alene vurderingssager. Det bemærkes, at de personer, der blev indstillet ved konstitueringen i 2013 er udpeget til Fællesankenævnet Thisted og forlænget frem til den 1. januar 2021 (og således ikke de personer, der blev indstillet i forbindelse med konstitueringen i 2017).

       

      Skatteankenævn Nordjylland oprettes med virkning fra den 1. juli 2020. Funktionsperioden for de indstillede medlemmer løber frem til den 30. juni 2022.

       

      Vurderingsankenævnet for kredsen Nordjylland oprettes med virkning fra den 1. januar 2021. Funktionsperioden for det indstillede medlem løber frem til den 30. juni 2022.

       

      De personer, som indstilles, skal være valgbare til kommunalbestyrelsen.

       

      Der er et ønske om, at ankenævnene generelt skal afspejle et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvorfor kommunalbestyrelsen i forbindelse med indstillingen af personer skal forholde sig til bl.a. køn, alder og etnicitet osv.

       

      Der kan ikke udnævnes kandidater, der er ansat i Skatteforvaltningen eller i Skatteankestyrelsen. Medlemmer og suppleanter må heller ikke samtidigt være medlem af eller stedfortræder i flere kollegiale organer på skatte- og vurderingsområdet. Kandidaten skal endvidere være værdig til den agtelse og tillid, som hvervet som skatteankenævnsmedlem indebærer.

       

      For så vidt angår indstillingen af kandidat til vurderingsankenævn skal kommunalbestyrelsen lægge vægt på, at den indstillede har kendskab til ejendomsvirderingsområdet.

       

      Skatteministeren kan undlade at udnævne en indstillet person.

       

      Det fastsættes i skatteforvaltningslovens § 8, at lov om kommunernes styrelse § 25 finder anvendelse også på indstillingerne. Lov om kommunernes styrelse § 25 fastsætter bl.a., at ved kommunalbestyrelsens valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig.

       

    • Lovgrundlag

      Skatteforvaltningsloven

    • Indstilling

      Sekretariatet indstiller:

      at Kommunalbestyrelsen indstiller en kandidat samt en suppleant til det nye Skatteankenævn Nordjylland. Hvis medlemmer eller suppleanter fra det eksisterende  Fællessankenævn Thisted indstilles til det nye Skatteankenævn, skal der samtidig indstilles kandidater til Fællesankenævnet.
      at Kommunalbestyrelsen indstiller en kandidat til det nye Vurderingsankenævn for kredsen Nordjylland.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 7:

      Mary-Ann Sørensen indstilles godkendt til skatteankenævntet.

      Suppleant til skatteankenævnet udpeges på kommunalbestyrelsesmødet.

      Per Vandkrog indstilles godkendt til vurderingsankenævnet.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Mary-Ann Sørensen indstilles godkendt til skatteankenævnet.

      Erling Jacobsen indstilles som suppleant til skatteankenævnet.

      Per Vandkrog indstilles godkendt til vurderingsnævnet.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Luk
  • 7

    Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Destination Nordvestkysten

    • Beslutningstema

      Udpegning af medlemmer til Destination Nordvestkystens bestyrelse.

    • Sagsfremstilling

      Holstebro, Hjørring, Jammerbugt, Lemvig og Thisted kommuner er blevet enige om at etabler et fælles destinationsselskab, med navnet ”Destination Nordvestkysten”. 

       

      Destinationsselskab Nordvestkysten etableres som en forening med de 5 kommuner som medlemmer. Foreningen etableres ved en stiftende generalforsamling i marts 2020.

       

      Efter at aftalegrundlag og vedtægter nu er godkendt og vedtaget i de 5 kommuner, skal der udpeges medlemmer til Destination Nordvestkystens bestyrelse pr. 1. april 2020.

      Beslutningen om udpegning af medlemmer blev udsat på seneste møde i økonomiudvalget.

    • Lovgrundlag

      Erhvervsfremmeloven.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at udpege 2 medlemmer samt 2 stedfortrædere til Destination Nordvestkystens bestyrelse.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 8:

      Mogens C. Gade  og Niels Jørgen Jensen anbefales godkendt til bestyrelsen.

      Jens Christian Golding og Kristian Skjødt anbefales godkendt som suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstillinger godkendt

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Notat vedr. udpegning af bestyrelse til destinationsselskab: Notat vedr. udpegning af bestyrelse til destinationsselskab

    • Luk
  • 8

    Regional udviklingsstrategi 2020

    • Beslutningstema

      Jammerbugt Kommunes bemærkninger til "Regional Udviklingsplan 2020-2023 (RUS)"

    • Sagsfremstilling

      Region Nordjylland har i november besluttet at sende Regional Udviklingsplan i høring bl.a. i de nordjyske kommuner under overskriften "Vi er sammen om at udvikle Nordjylland!" indtil den 31.1.2020.

       

      Den Regionale Udviklingsstrategi er udarbejdet efter drøftelse med kommunerne og organisationer i Nordjylland, og den hænger rigtig godt sammen med Jammerbugt Kommunes planstrategi "Sammen mod 2030".

       

      I 2015 vedtog regionen en Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS), og i forbindelse med at erhvervsfremme ikke længere er en del af regionrådets opgaver, omfatter den regionale udviklingsstrategi nu alene uddannelse, kompetenceudvikling af fremtidens arbejdskraft, grøn omstilling, miljø- og grænseoverskridende samarbejder, kollektiv trafik samt Nordjyllands yderområder, natur og kultur. Den regionale udviklingsstrategi betegnes som hele regionens strategi, og den lægger op til et tæt samspil med de kommunale planstrategier og arbejdet i bl.a. BRN.

       

      Der er i tilknytning til strategien udarbejdet et godt overblik over udviklingen i hele Nordjylland, og RUS-materialet fremstiller regionens udfordringer og muligheder på en nuanceret og tydelig måde. De indsatsområder, som regionen sætter op er:

      • Et sammenhængende Nordjylland
      • Et kompetent Nordjylland
      • Et attraktivt og bæredygtigt Nordjylland

       

      Der opstilles følgende "kerneinitiativer" med en række detaljerede effektmål ud fra bærende principper om bæredygtig udvikling, sammenhæng og balance, globaliseringens muligheder, åbenhed og samarbejdet samt nytænkning.

      • Etablering af 3. Limfjordsforbindelse
      • Optimering af regional togdrift
      • Teknologipagt om stærke tekniske kompetencer
      • Styrkelse af uddannelsesmuligheder og kompetenceudvikling i alle dele af Nordjylland
      • Cirkulær økonomi og
      • Strategisk energiplanlægning.

       

      I forhold til Jammerbugt Kommunes interesser for udviklingsstrategien anbefales det, at der afgives svar inden for mobilitet/samkørsel, infrastruktur, digitale sundhedsløsninger, uddannelse, teknologipagt, tidlig indsats i folkeskolen, natur- og friluftsområder - herunder mere mental sundhed.

       

      Der er formuleret et høringssvar, hvor kommunens synspunkter er beskrevet med input fra alle forvaltninger.

       

    • Kommunikation

      Regionen afholder debatmøder i Aars den 14.1.2020, i Tårs den 15.1.2020 og i Thisted den 27.1.2020, hvor alle interesserede kan deltage.

    • Indstilling

      Vækst og Udviklingsdirektøren indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen

      at drøfte og vedtage vedhæftede udkast til høringssvar

      at  der fremsendes høringssvar til Den Regionale Udviklingsplan

       



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 10:

      Anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

      SF er generelt for høringssvaret, men er imod formuleringen om en 3. Limfjordsforbindelse. 

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Bemærkning til Regional Udviklingsstrategi 2020-23: Bemærkning til Regional Udviklingsstrategi 2020-23

      Bilag MulighedernesNordjylland_RegionalUdviklingsstrategi_2020-2023.pdf: MulighedernesNordjylland_RegionalUdviklingsstrategi_2020-2023.pdf

    • Luk
  • 9

    Vedtagelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 30 og Forslag til Lokalplan 15-005, Boligområde, Kirkegade, Brovst (1. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      Vedtagelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 30 og Forslag til Lokalplan 15-005, Boligområde, Kirkegade, Brovst.

       

      Lokalplanen giver mulighed for at opføre tæt-lav boligbebyggelse i form af dobbelthuse. Indenfor lokalplanområdet kan der indpasses cirka 14 boliger.

      Kommuneplantillægget giver mulighed for at opføre tæt-lav boligbebyggelse og sikrer, at der er overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.  

       

    • Sagsfremstilling

      Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for opførelse af boligbebyggelser i området ved Kirkegade med nærhed til Brovst centrum og centrale funktioner, og samtidig skabe et privat område med gode fællesfaciliteter. Området, som planlægges bebygget, har hidtil været anvendt til bolig og virksomhed med værksted og lager.

       

      Lokalplanen skal sikre, at der indenfor området kan etableres boliger i en tæt-lav bebyggelsesstruktur (dobbelthuse) i 1 etage svarende til cirka 14 boliger. Lokalplanen udlægger udover areal til bebyggelse, arealer til grøn kile langs Kirkegade, fælles opholdsarealer til rekreativ brug for beboerne, stier og fælleshus.

       

      Boligbebyggelsen orienteres omkring et lukket vejsystem, hvor bebyggelsen er med til at skabe et lille intimt fællesskab.

      Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Bohrsvej. Vej udlægges med plads til fortov og grøn rabat. Udover parkering ved boligerne indrettes fællesparkering.

       

      Miljøvurdering

      Kommunen har udarbejdet en screening ud fra kriterierne i Miljøvurderingsloven.

      Udfaldet af screeningen er, at kommunen vurderer, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Baggrunden herfor er bl.a., at det vurderes:

       

      • Påvirkningen er af overvejende positiv karakter. Omdannelse af eksisterende område vil medvirke positivt til Brovst bymiljø og udvide udbud af boligtyper.
      • Der er tale om fortætning af eksisterende boligområde.
      • Området ligger midt i byen og ikke i nærhed til beskyttet natur eller Natura 2000-områder og hermed ingen påvirkning heraf.
      • Området vurderes ikke som et potentielt levested for beskyttede arter.
      • Arkæologiske interesse varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser.
      • Området er ikke omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold.

       

      Afgørelsen om ikke at udarbejde miljørapport vil blive offentliggjort samtidigt med forslag om lokalplanen. Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet.

       

      Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 15.B4 – Brovst sydlig del, og er ikke i overensstemmelse hermed.

      Lokalplanens muliggørelse af tæt/lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40 er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, hvorfor der er udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

      Herudover er lokalplanen ikke i overensstemmelse med de generelle rammer ift. krav til udstykning ved dobbelthuse. De generelle rammer er gældende for alle kommuneplanrammeområder, hvis ikke andet er angivet i den enkelte kommuneplanramme. Disse generelle rammer ændres sideløbende med anden sag, som er indstillet til vedtagelse samtidig - Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 og Forslag til Lokalplan 19-009.

      Nærværende Forslag til Lokalplan 15-005 er derfor også afhængig af vedtagelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24.

       

      Forventet tidsplan for Lokalplan 15-005

      Forslag:

      TMU 13. januar 2020

      ØKU 22. januar 2020

      KMB 29. januar 2020

      Forslag til Kommuneplantillæg og Forslag til lokalplan udsendes umiddelbart herefter i 8 ugers høring.

       

      Endelig vedtagelse:

      TMU 11. maj 2020

      ØKU 20. maj 2020

      KMB 28. maj 2020

      Den endelige vedtagelse af Kommuneplantillæg og lokalplanen offentliggøres umiddelbart herefter.

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Miljøvurderingsloven

    • Økonomi

      Ikke relevant

    • Kommunikation

      Forslag til Kommuneplantillæg og Forslag til lokalplan skal udsendes i høring i 8 uger.

      Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Planklagenævnet.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 30 og Forslag til Lokalplan 15-005 fremlægges offentligt i 8 uger.



      Teknik og Miljøudvalget, 13. januar 2020, pkt. 2:

      Afbud fra Michael Krogsgaard.

       

      Indstillingen anbefales godkendt.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 12:

      Anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Dagsordenkort LP 15-005: Dagsordenkort LP 15-005

      Bilag Forslag til Lokalplan 15-005, Boligområde, Kirkegade, Brovst: Forslag til Lokalplan 15-005, Boligområde, Kirkegade, Brovst

      Bilag Forslag til Kommuneplantillæg nr. 30: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 30

    • Luk
  • 10

    Vedtagelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 og Forslag til Lokalplan 19-009, Boligområde, Stenmarksvej, Hune (1. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      Vedtagelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 og Forslag til Lokalplan 19-009, Boligområde, Stenmarksvej, Hune

       

      Lokalplanen giver mulighed for at opføre boligbebyggelse i form af rækkehuse, dobbelthuse og parcelhuse. Afhængig af boligtype kan der indpasses cirka 110 boliger indenfor lokalplanområdet.

      Kommuneplantillægget giver mulighed for at opføre boligbebyggelse langs Vesterhavsvej og sikrer, at der er overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

    • Sagsfremstilling

      Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre udvikling af to forskellige arealer, der begge ligger med tilknytning til Stenmarksvej i Hune. Lokalplanen muliggør udvikling af boligbebyggelse i form af tæt-lave boliger (rækkehuse, dobbelthuse m.m.) og åben-lave boliger (parcelhuse) i 1-2 etager.

      Lokalplanområdet er opdelt i to delområder – delområde I og II – der begge vejbetjenes fra Stenmarksvej.

      I delområde I kan der cirka indpasses 70 boliger og i delområde II cirka 30-40 boliger i afhængig af disponering og fordeling af rækkehuse og parcelhuse.

      Områderne, som planlægges bebygget, anvendes i dag som dyrkningsareal i forbindelse med landbrugsvirksomhed og tennisbane, autoværksted samt cementstøberi.

      Lokalplanen udlægger, udover arealer til bebyggelse, arealer til grønt område. Arealerne etableres som rekreative områder og fælles opholdsareal for beboerne og indrettes med stier.

       

      Bebyggelsens disponering tager udgangspunkt i at skabe bæredygtige boligområder med en markant grøn karakter og med et varieret boligudbud, der kan tiltrække forskellige familietyper og aldersgrupper.

       

      Boligområderne skal vejbetjenes via Stenmarksvej. Stenmarksvej skal i forbindelse med bebyggelsen af lokalplanområdet opgraderes og udbygges. Lokalplanen skal sikre, at der udlægges det nødvendige areal til et nyt vejanlæg, som skal trafikbetjene bebyggelsen indenfor lokalplanområdet.

       

      Miljøvurdering

      Kommunen har udarbejdet en screening ud fra kriterierne i Miljøvurderingsloven.

      Udfaldet af screeningen er, at kommunen vurderer, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Baggrunden herfor er bl.a., at det vurderes:

       

      • Lokalplanen ikke vil påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde.
      • Lokalplanen kun omfatter et mindre område på lokalt plan.
      • En dispensation eller reduktion af skovbyggelinjen ikke vil have væsentlig indvirkning på skoven.
      • Lokalplanen ikke vil udgøre en væsentlig påvirkning af kysten og det visuelle udtryk heraf.
      • Forurenet jord i området vil blive håndteret iht. lovgivningen og forventes derfor ikke at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning.
      • At lokalplanen ikke fastlægger rammer for projekter, som må antages at få en væsentlig indflydelse på miljøet.

       

      Afgørelsen om ikke at udarbejde miljørapport vil blive offentliggjort samtidigt med forslag om lokalplanen. Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet

       

      Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Helhedsplan17 (Kommuneplanen).

      Lokalplanen er delvist omfattet af rammeområde 19.R7 (Idræts- og fritidsområde øst for Hune), rammeområde 19.C2 (Hune bymidte) og rammeområde 9.B12 (Stenmarksvej).

      Lokalplanens muliggørelse af boligbebyggelse i delområde I er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, hvorfor der er udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

       

      I forbindelse med kommuneplantillægget er der afholdt foroffentlighed. Foroffentligheden omfattede udover kommuneplantillæg nr. 24 også byudvikling i Hune mod vest - kommuneplantillæg nr. 25. Der er indkommet 5 bemærkninger, hvoraf bemærkninger, hvad angår Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 og Forslag til Lokalplan 19-009 er vedlagt som bilag med svar på bemærkninger.

      En del af de indkomne bemærkninger henvender sig til udviklingen i Hune mod vest og tages med i den videre planlægning for området, herunder Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25. og Forslag til Lokalplan 19-012.

      I forhold til nærværende planlægning for udvikling mod øst I Hune vedrører et par bemærkninger trafikforhold, hvoraf flere bemærkninger medtages i den videre planlægning. I den forbindelse er der iværksat en trafikundersøgelse af Vesterhavsvej med henblik på fremtidige trafikale foranstaltninger. Resultaterne af denne undersøgelse bliver fremlagt samtidig med plangrundlaget for udviklingen af Hune mod vest, som omfatter Forslag til Lokalplan 19-012. Herudover går flere bemærkninger på afstand til forskellige forhold, som også er taget med i den videre planlægning.

       

      Forventet tidsplan for Kommuneplantillæg nr. 24 og Lokalplan 19-009

      Forslag:

      TMU 13. januar 2020

      ØKU 22. januar 2020

      KMB 29. januar 2020

      Forslag til Kommuneplantillæg og Forslag til lokalplan udsendes umiddelbart herefter i 8 ugers høring.

       

      Endelig vedtagelse:

      TMU 11. maj 2020

      ØKU 20. maj 2020

      KMB 28. maj 2020

      Den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplanen offentliggøres umiddelbart herefter.

        

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Miljøvurderingsloven

    • Økonomi

      Det nye boligområde skal vejbetjenes via den eksisterende vej, Stenmarksvej. Stenmarksvej skal i denne forbindelse opgraderes og udbygges, og der vil blive udgifter hertil i forbindelse med byggemodning.

       

      Til orientering har ejerne af arealerne i landzone, som der lokalplanlægges for, underskrevet en erklæring om fraskrivelse af overtagelsespligten jf. Planlovens § 47A. Kommunen kan derfor blive ikke påkrævet at overtage arealerne til et beløb fastsat af taksationsmyndighederne (efter de samme regler, som efter §§ 47 og 50 gælder for ekspropriation af ejendomme).

    • Kommunikation

      Forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan skal udsendes i høring i 8 uger.

      Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Planklagenævnet.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 og Forslag til Lokalplan 19-009 fremlægges offentligt i 8 uger.



      Teknik og Miljøudvalget, 13. januar 2020, pkt. 3:

      Afbud fra Michael Krogsgaard.

       

      Indstillingen anbefales godkendt, idet afsnittet om mulighed for dyrehold udtages.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 13:

      Anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Dagsordenkort LP 19-009: Dagsordenkort LP 19-009

      Bilag Forslag til Lokalplan 19-009, Boligområde, Stenmarksvej, Hune: Forslag til Lokalplan 19-009, Boligområde, Stenmarksvej, Hune

      Bilag Skema med bemærkninger og kommentarer: Skema med bemærkninger og kommentarer

      Bilag Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24

    • Luk
  • 11

    Byfornyelsesprogram Brovst

    • Beslutningstema

      Godkendelse af byfornyelsesprogram for Brovst samt frigivelse af anlægsbevilling på 2.948 mio. kr.

    • Sagsfremstilling

      Realiseringen af Masterplan Brovst blev igangsat af Kommunalbestyrelsen i marts 2019, og der er nu udarbejdet et forslag til byfornyelsesprogram for Brovst.

       

      Formålet med byfornyelsen er både at give et løft til de fysiske rammer i Brovst og at styrke byens fortællinger og fællesskaber, idet alle tre aspekter har betydning for at skabe et aktivt og varieret byliv.

       

      Som en del af processen frem mod et byfornyelsesprogram, åbnede Byværksted i et lejet butikslokale Jernbanegade i april 2019. Åbningen skete med en byvandring, hvor omkring 75 deltog, og siden holdt Byværkstedet åbent torsdage kl. 10-16 frem til og med september 2019. I efteråret er der afholdt møder med handelsstandsforeningen, borgerforeningen samt paraplyorganisationen Vision Brovst, der har repræsentanter fra handelsstandsforening, sportsforeninger, menighedsrådet, kulturelle foreninger mv. Der er desuden afholdt et borgermøde den 10. september 2019 med ca. 40 deltagere, hvor aktører fra Jernbanegade, herunder handelsstandsforeningen, bygningerejere og beboere, var inviteret.

       

      Indkomne forslag er blevet behandlet og prioriteret i projektets styregruppe bestående af to repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen, to fra Vision Brovst, en fra Brovst Handelsstandsforening samt Chef for Plan og Miljø, Gitte Clausen. Styregruppen indstiller nu, at byfornyelsesprogrammet godkendes i Kommunalbestyrelsen. Nogle forslag og ideer er givet videre til andre relevante afdelinger i Vækst- og Udviklingsforvaltningen, hvis de ikke har været relevante i forbindelse med byfornyelsen.

       

      Sideløbende med indkaldelse af ideer blev der gennemført flere mindre projekter i og omkring Jernbanegade i 2019. Først og fremmest er der i Jernbanegade etableret flere kantstensparkeringspladser, hvilket har været et stort ønske fra de handlende. En af de nye pladser reserveres til handicapparkeringsplads. I Jernbanegade er gadebelysningen desuden udskiftet og alle master er udstyret med udtag til strøm, som kan anvendes til fremtidig julebelysning og arrangementer i byen. Gadens træer er slidte og der er igangsat et forsøg med styning, der udføres i starten af 2020. Hvis effekten ikke er positiv, tages der stilling til gadens træer i forbindelse med byfornyelsen. Smøgen mellem den gamle bager i Jernbanegade og Smedevej ved Bolighuset har fået ny belægning, imens den videre forskønnelse af smøgen er lagt ind i byfornyelsesprogrammet. Endeligt er der bestilt en udtynding i træerne sydøst for Bratskov, som forventes udført i januar 2020.

       

      Byfornyelsesprogram

      Byfornyelsesprogrammet er baseret på foreslåede initiativer i Masterplan Brovst og på indkomne forslag i Byværkstedet samt den løbende dialog, der har været i 2019 med bl.a. Vision Brovst, handelsstandsforeningen og borgerforeningen.

       

      Programmet omfatter fire indsatser samt en kort beskrivelse af ”hurtigsporet”, der omfatter de mindre projekter, som er gennemført i og omkring Jernbanegade i 2019.

       

      Jernbanetorvet, som de handlende og lokale foreninger har et stort ønske om, bliver aktiveret i højere grad end i dag. Der er lagt op til, at torvet skal rumme flere funktioner, så der både er plads til leg og ophold til hverdag samt til torvedage, koncerter og andre arrangementer.

        

      Fælles om Jernbanegade har til formål at følge op og bygge oven på de fysiske indsatser, der er gennemført i Jernbanegade i 2019. Der er lagt op til at den lokale paraplyorganisation Vision Brovst i samarbejde med handelsstandsforeningen skal være lokomotiv for den videre udvikling af bymidten. Det lokale arbejde, som allerede er i gang, vil blive understøttet af et 2-årigt forløb med en konsulent fra BID Danmark, der har specialiseret sig i at facilitere handlingsorinteret udvikling i lokalområder og bymidter med afsæt i samarbejdet mellem lokale foreninger. For at støtte denne proces afsættes en initiativpulje på 250.000 kr., som forvaltes lokalt. I byvfornyelsesprogrammet er opstilet en række kriterier for puljen, og inden for disse rammer bliver op til den Vision Brovst-gruppen at administrere puljen og prioritere, hvilke initiativer puljen skal støtte. Det er for eksempel et krav, at initiativerne er synlige i Jernbanegade eller umiddelbar tilknytning dertil.

       

      Forbundne fortællinger

      I byværkstedet kom der flere lokale med ideer og ønkser om at byens identitet og fortællinger bliver mere synlige i byens rum. Samtidig er der potentiale for at arbejde med sammenhæng imellem forskellige dele af byen, hvor butikker og seværdigheder ligger forholdsvist spredt, og ikke altid er til at få øje på for forbipasserende. Det er afsættes for denne indsats, der blandt andet omfatter forskønnelse af smøgen mellem Jernbanegade og Smedevej og udvikling af et nyt koncept for skiltning i byen.

       

      Stier i byen samler op på en liste af ønsker til markerede ruter og bedre rekreative forbindelser i byen. Styregruppen har prioriteret de ønsker, som er medtaget i byfornyelsesprogrammet, og som forventes at kunne realiseres inden for den økonomiske ramme, der er afsat til indsatsen.

       

      Næste skridt - realisering af byfornyelsesprogram

      Af byfornyelsesprogrammets beskrivelse af indsatserne fremgår det, at nogle opgaver sendes i udbud (fremgår nederst i hvide bokse i programmet). Det gælder Jernbanetorvet, byrumsmøbler beskrevet under ”Fælles om Jernbanegade” samt indsatsen ”Forbundne fortællinger”. Det samlede budget for disse opgaver er 3,35 mio. kr. Indsatsen omkring stier sendes ikke i udbud, men gennemføres i et samarbejde mellem Vækst- og Udviklingsforvaltningen og lokale foreninger.

       

      Udbuddet gennemføres i to faser. I første fase inviteres to landskabsarkitekter til på baggrund af byfornyelsesprogrammet at skitsere løsninger, der i anden fase sendes i omvendt licitation hos lokale entreprenører. Første fase igangsættes i 1. kvartal af 2020, hvor to inviterede arkitektfirmaer kommer med et pitch, der i omfang fylder 2 A3-sider. Hvert pitch skal give bud på, hvordan byfornyelsesprogrammets projekter kan virkeliggøres.

       

      Styregruppen for byfornyelsen udvælger hvilken af de to forslag, der arbejdes videre med og skal danne grundlag for den omvendte licitation. Der træffes beslutning om den konkrete model for omvendt licitation i anden fase, når første fase er gennemført. Formålet er at bede 4 lokale entreprenører om at udføre så stor en del af anlægsopgaverne som muligt, baseret på det udvalgte pitch, inden for den økonomiske ramme, som er givet i byfornyelsen. Den omvendte licitation forventes gennemført i 2. kvartal af 2020, så anlæg forventeligt kan igangsættes i sommeren 2020.

       

      Styregruppen kan imellem udbud og licitation vælge at flytte midler i budgettet fra én indsats til en anden, hvis udbuddet medfører, at en ny prioritering er nødvendig.

       

      Byfornyelsen, der løber fra 2020 til 2021 har et budget på 6,002 mio. kr., hvoraf den kommunale finansiering udgør 4,948 mio. kr. og statens refusion udgør 1,054 mio. kr.

       

    • Lovgrundlag

      Byfornyelsesloven

    • Økonomi

      Der i Budget 2020 afsat 2,948 mio. kr. og i 2021 2 mio. kr. til realisering af Masterplan Brovst. Økonomiudvalget har desuden truffet beslutning om at reservere ca. 1 mio. kr. af statslige områdefornyelsesmidler i 2018 og 2019 til Brovst. Disse indtægter forventes at indgå i 2021.Det samlede budget ser dermed således ud:

       

      Implementering af Masterplan Brovst: i alt 6,002 mio. kr.

      Statens refusion: 1,054 mio. kr.

       

      Kommunal nettoanlægsudgift alt: 4,948 mio. kr.

    • Kommunikation

      Der har været Byværksted i et lejet butikslokale i Jernbanegade, som har holdt åbent torsdage fra april til september 2019. I efteråret er der afholdt møder med handelsstandsforeningen, borgerforeningen samt paraplyorganisationen Vision Brovst, der har repræsentanter fra handelsstandsforening, sportsforeninger, menighedsrådet, kulturelle foreninger mv. Der er desuden afholdt et borgermøde, hvor aktører fra Jernbanegade, herunder handelsstandsforeningen, bygningerejere og beboere, var inviteret.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen

      at godkende byfornyelsesprogram for Brovst,
      at frigive anlægsbevilling på 2,948 mio. kr. i 2020.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 14:

      Anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Forslag byfornyelsesprogram Brovst: Forslag byfornyelsesprogram Brovst

    • Luk
  • 12

    Blokhus-Løkken Udviklingsplan

    • Beslutningstema

      Økonomiudvalget skal tage stilling til Strategisk Fysisk Udviklingsplan Blokhus-Løkken og godkende, at der arbejdes videre med realiseringen

    • Sagsfremstilling

      I juni 2018 lancerede Partnerskab for Vestkystturisme en ambitiøs udviklingsplan for den samlede Vestkyst. Kysten, vandet og landskaberne binder Vestkysten sammen som destination. Med udviklingsplanen blev der tegnet en ny geografi, der går på tværs af administrative skel. Vestkysten skal være blandt Nordeuropas mest attraktive kystdestinationer og en væsentlig drivkraft for turismen i Danmark. Både på nationalt plan og med udviklingsplanen for Vestkysten er der sat ambitiøse målsætninger om vækst i overnatninger, omsætning, døgnforbrug og tilfredshed frem mod 2025.

       

      For at indfri disse mål er Jammerbugt og Hjørring Kommune gået sammen om en strategisk og fysisk udviklingsplan for Blokhus-Løkken. Udviklingsplanen, der er støttet af Realdania og Dansk Kyst og Naturturisme, skal være med til at udvikle byerne, fremme turismen og trække investeringer til området til gavn for både borgere og besøgende.

       

      Blokhus og Løkken er to af Vestkystens klassiske feriesteder med et betydeligt potentiale for at øge værdiskabelsen fra turismen i de kommende år. Gennem de senere år er der investeret i en række tiltag, der har givet byerne et løft og bragt nye funktioner og målgrupper til. Nu handler det om at holde fast og fortsætte den gode udvikling.

       

      Den strategisk-fysiske udviklingsplan for Blokhus-Løkken skal sætte en fælles retning for den fremtidige destination samt prioritere indsatser og konkrete projekter, så området i fremtiden opleves som én samlet destination med en bred vifte af oplevelser. Planen indeholder et katalog med 21 projekter. Der er tale om projekter af meget forskellig karakter, både mht. økonomi, tid og drift. En række af projekterne er fælles for feriestederne. Eksempelvis et sammenhængende stinetværk, kystcykler og events. Andre projekter har fokus på udviklingen af byerne. For Blokhus er det eksempelvis projekter som Liv og Aktivitet på Stranden, Kystfronten, Hune-Blokhus Passagen og et nyt kystresort.

       

      Nogle af projekterne ligger inden for kommunernes råderum, mens andre er rent private investeringer, hvor vi er afhængig af, at private investorer, operatører og developere kan se et kommercielt perspektiv i projektet og finde sammen om det.

      De offentlige investeringer skal være med til at løfte kvaliteten, styrke turismeinfrastrukturen og skabe reasons-to-go. Dette skal understøtte tiltrækning af kommercielle investeringer og operatører i form af overnatningsfaciliteter, spisesteder,

      butikker mm.

       

      Undervejs i udarbejdelsen af udviklingsplanen er der afholdt møder med styregruppe, advisory board og øvrige interessenter, hvor deltagerne har fået mulighed for at diskutere mulige strategiske retninger samt prioritere og kvalificere konkrete projekter. Udviklingsplanen er tidligere præsenteret på Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 28. september 2019.

       

      Udviklingsplanen er den første af sin art og er unik, idet det er en plan, som dækker en destination på tværs af to kommuner. Desuden griber den ind i Udviklingsplan for Vestkysten og anviser konkrete bud på initiativer, som kan styrke udvikling af turismen på Vestkysten.

       

      Hvis planen godkendes af Økonomiudvalget, forventes den at blive omdrejningspunkt for destinationsselskabet Nordvestkystens fremtidige arbejde i den nordlige del af Jammerbugt Kommune samt sydlige del af Hjørring Kommune.

    • Lovgrundlag

      Erhvervsfremmeloven

    • Økonomi

      Jammerbugt Kommunes medfinansiering af udviklingsplanens projekter vil ske via budgetterede anlægs- og projektmidler og ved ansøgning til Økonomiudvalget

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med realiseringen af udviklingsplanen for Blokhus-Løkken.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 15:

      Anbefales godkendt med den bemærkning, at der afholdes et borgermøde, inden der arbejdes videre med udviklingsplanen.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Blokhus Løkken Udviklingplan december 2019: Blokhus Løkken Udviklingplan december 2019

    • Luk
  • 13

    Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Jammerbugt

    • Beslutningstema

      Godkendelse af kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Jammerbugt. Genoptagelse efter høring

    • Sagsfremstilling

      Som besluttet på møder i Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget henholdsvis den 24. og den 25. september 2018, er der sket navneændring fra Behandlingscenter Jammerbugt til Rusmiddelcenter Jammerbugt.

       

      Kvalitetsstandarden er skåret til og ændret, således at den vedhæftede kun er til eksternt brug. Den oprindelige var skrevet til såvel borgerne som til professionelt brug. Intentionen er, at den vedhæftede skal være mere letlæselig og forståelig for borgerne end den oprindelige var.

    • Kommunikation

      Kvalitetsstandarden sendes i høring i perioden 28. november 2019 til den 20. december 2019 hos Seniorråd, Handicapråd, Ungeråd og LBR Jammerbugt.

       

      Høringssvar fra Seniorrådet:

      Seniorrådet tager kvalitetsstandarden til efterretning.

       

      Høringssvar fra Handicaprådet:

      Handicaprådet roser, at kvalitetsstandarden er blevet omskrevet til et mere letforståeligt sprog.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget sender kvalitetsstandarden til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen


      Social- og Sundhedsudvalget, 14. januar 2020, pkt. 7:

      Tilføjelser og ændringer:

       

      Side 3. Tekst ændret til;

      Rusmiddelcenter Jammerbugt er et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune, som søger behandling for et misbrug eller skadeligt forbrug af alkohol eller stoffer, ligesom der tilbydes støtte og vejledning til fagpersoner, pårørende og andre, der på den ene eller anden måde har rusmiddelrelaterede problematikker inde på livet. Åben rådgivning foregår som udgangspunkt på Industrivej 2B i Aabybro.

       

      Jammerbugt Kommune tilstræber, at behandlingen planlægges og foregår ambulant. Jammerbugt Kommune kan ikke kræve, at borger deltager i et ambulant behandlingsforløb, inden der bevilges døgnbehandling lovgivningsmæssigt. En borger kan altid søge om døgnbehandling. Dog vil der blive lagt vægt på, som en del af afgørelsen, hvad der forinden er forsøgt. Det betyder konkret, at det ofte vil have en afgørende betydning for stillingtagen til døgnbehandling, om borger har været i et ambulant tilbud eller ej.

       

      Side 11.

      Medicinudlevering kan som i Aabybro, Brovst og Fjerritslev også finde sted på Pandrup apotek.

       

      Indstillingen godkendt.

       

      Beskæftigelsesudvalget, 15. januar 2020, pkt. 4:

      Indstillingen godkendt.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 16:

      Anbefales godkendt, med tilføjelser og ændringer fra Social- og Sundhedsudvalget.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Jammerbugt 2020: Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Jammerbugt 2020

    • Luk
  • 14

    Kvalitetsstandarder. Genoptræning

    • Beslutningstema

      Godkendelse af kvalitetsstandarder for genoptræning. Genoptagelse efter høring

    • Sagsfremstilling

      I kvalitetsstandarderne vedrørende genoptræning er alene ske redaktionelle ændringer samt ændringer som følge af ny lovgivning på området.

       

      Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning:

       

      Afsnittet om klageadgang er præciseret;

       

      Borgeren kan klage over den afgørelse der træffes. Klagen skal indgives til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Jammerbugt Kommune vil herefter revurdere afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresendes klagen til behandling ved Ankestyrelsen. Borger kan henvende dig til Afdelingsleder i Sundhed og Bevægelse, hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten af træningen, eller hvis træningen ikke udføres som aftalt.

       

      Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse

      Der er foretaget følgende ændringer / tilføjelser:

       

      Opstart af genoptræning og frit valg

      Kommunen skal tilbyde borgeren opstart af genoptræning inden 7 dage fra udskrivelsesdato. Borgeren kontaktes inden 4 dage efter udskrivning og orienteres om opstartsdato. Kan kommunen ikke opstarte genoptræningen inden 7 dage efter udskrivning fra sygehuset, har borgeren frit valg mellem leverandører godkendt af KL

       

      Kvalitetsmål

      • At borgerens genoptræningsforløb opstarter senest 7 dage efter udskrivelse fra sygehuset.
      • At borgeren senest 4 dage efter udskrivelse fra sygehuset kontaktes af ”Sundhed og Bevægelse” angående opstartsdato for genoptræningen.

       

      Kvalitetsstandarderne er vedlagt som bilag.

    • Kommunikation

      Kvalitetsstandarderne sendes i høring i perioden 28. november 2019 til den 20. december 2019 hos Seniorråd og Handicapråd

       

      Høringssvar fra Seniorrådet:

      Seniorrådet tager Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning 2020 til efterretning.

      Seniorrådet tager Kvalitetsstandard for Genoptræning efter sygehusindlæggelse til efterretning.

       

      Høringssvar fra Handicaprådet:

      Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse:

      Vedrørende kvalitetsmål mener Handicaprådet, at proceduren om opstart af genoptræningsforløb inden 7 dage bør være under hensyntagen til den enkelte borgers situation, således at proceduren beror på en individuel vurdering.

       

      Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning:

      Vedrørende kvalitetsmål mener Handicaprådet også for denne standard, at proceduren bør være under hensyntagen til den enkelte borgers situation, således at proceduren beror på en individuel vurdering.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget sender kvalitetsstandarderne til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen


      Social- og Sundhedsudvalget, 14. januar 2020, pkt. 8:

      Indstillingen godkendt.

       

      Beskæftigelsesudvalget, 15. januar 2020, pkt. 5:

      Indstillingen godkendt.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 17:

      Anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning 2020: Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning 2020

      Bilag Kvalitetsstandard for Genoptræning efter sygehusindlæggelse 2020: Kvalitetsstandard for Genoptræning efter sygehusindlæggelse 2020

    • Luk
  • 15

    Strategi for det gode seniorliv

    • Beslutningstema

      Stillingtagen til den videre proces i forhold til det gode seniorliv.

    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har i foråret og efteråret udarbejdet en strategi for det gode seniorliv i samarbejde med konsulentfirmaet Muusmann.

       

      Analysen har været præsenteret på Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 2. september og på temamødet i Kommunalbestyrelsen den 10. oktober.

       

      Seniorrådet blev på deres møde den 5. december hørt i forhold til strategien for det gode seniorliv, og de udtalte i den forbindelse:

       

      ”Seniorrådet foreslår at omlægge et af plejecentrene til rene aflastningspladser, idet rådet mener, at det samlede antal aflastningspladser bør øges til også at omfatte akutpladser.

       

      Det er dog her vigtigt at have fokus på den geografiske placering, blandt andet i forhold til offentlig transport.

       

      Seniorrådet ser gode perspektiver i en større specialisering, men rådet finder det også vigtig at have en "mellemvej" i retning af de tidligere "alderdomshjem". Rådet mener samtidig, at der bør være fokus på det øgede behov for demenspladser.

       

      I øvrigt synes Seniorrådet, at oplægget er et godt arbejdsdokument.


      På baggrund af præsentationerne for Social- og Sundhedsudvalget, Kommunalbestyrelsen og Seniorrådet anbefaler forvaltningen, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til den videre proces i forhold til det gode seniorliv.


      Forvaltningen foreslår, at analysen sendes til behandling i Økonomiudvalget.

      Derudover foreslår forvaltningen at udarbejde en beskrivelse af, hvordan der kan arbejdes med øget specialisering på plejecenterområdet. 

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social og Sundhedsudvalget:

      • indstiller, at Strategi for det gode seniorliv godkendes
      • indstiller, at der igangsættes en beskrivelse af, hvordan der kan arbejdes med øget specialisering på plejecenterområdet

       
      Social- og Sundhedsudvalget, 14. januar 2020, pkt. 1:

      Strategien for det gode seniorliv indstilles godkendt. På baggrund af Strategien udarbejder Forvaltningen et oplæg vedr. øget specialisering på plejecenterområdet på følgende områder:

      • Der udarbejdes et forslag til antal pladser fordelt på henholdsvis somatiske pladser, demenspladser og midlertidige pladser
      • Der udarbejdes en vurdering af, om Jammerbugt Kommunes nuværende straks-pladser lever op til formålet, eller om der er behov for at arbejde i retning af mere specialiserede akutpladser i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
      • Der udarbejdes en beskrivelse af hvordan Jammerbugt Kommunes nuværende midlertidige pladser kan anvendes mere målrettet i forhold til fx aflastning og rehabilitering/genoptræning.
      • Der udarbejdes en beskrivelse af hvordan Jammerbugt Kommunes somatiske pladser kan samles på færre geografier, hvordan Jammerbugt kommunes demenspladser kan samles på færre geografier og hvordan Jammerbugt Kommunes midlertidige pladser kan samles på færre geografier med henblik på en faglig specialisering. Det ligger ikke i opgaven at ændre på antallet af geografier i Jammerbugt Kommune.
      • Der udarbejdes en vurdering af leverandørstrukturen



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 18:

      Social og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Afrapportering det gode seniorliv - plejeboligdel SSU 2 september 2019: Afrapportering det gode seniorliv - plejeboligdel SSU 2 september 2019

    • Luk
  • 16

    Vesthimmerland Kommunes Sundhedsberedskabsplan. Høring

    • Beslutningstema

      Godkendelse af høringssvar fra Jammerbugt Kommune til Sundhedsberedskabsplan for Vesthimmerlands Kommune 2019-2023.

    • Sagsfremstilling

      Kommunerne er forpligtet til at planlægge et beredskab på sundhedsområdet, jf. Sundhedsloven § 210 og Beredskabsloven § 25, stk. 1 og stk. 3.

       

      Kommunalbestyrelserne skal på denne baggrund en gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Planen vedrører de kommunale serviceopgaver indenfor hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejecentre samt sundhedspleje.

       

      Kommunerne skal sende sundhedsberedskabsplanen i høring i de omkringliggende kommuner, regionen, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen med henblik på indhentning af høringssvar.

       

      Jammerbugt Kommune har på denne baggrund formuleret et udkast til høringssvar til Vesthimmerlands Kommunes sundhedsberedskabsplan.

       

      Formålet med sundhedsberedskabet er at sikre sundhedsvæsnets evne til at kunne tilpasse sin kapacitet m.v. ud over sin daglige drift. I forhold til det kommunale sundhedsberedskab betyder det, at kommunerne er i stand til at udvide og omstille sin pleje- og behandlingskapacitet ved ekstraordinære hændelser.

       

      Kommunerne har desuden en forpligtigelse til at kunne håndtere større ulykker og katastrofer, når de indtræffer, og genoprette kommunernes funktioner hurtigst muligt, jf. Beredskabsloven §12.

       

      De overordnede opgaver for det kommunale sundhedsberedskab omfatter primært:

      ·         Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitaler samt evt. smittede og syge borgere i eget hjem

      ·         Behandling af lettere tilskadekomne borgere til aflastning for hospitaler

      ·         Plejeopgaver i særlige situationer, fx ekstremt vejr (hedebølge, snestorm m.v.), drikkevandsforurening eller andre CBRNE-hændelser (dvs. hændelser med kemisk (C), biologisk (B), radiologisk (R), nukleart/radioaktivt (N) eller eksplosivt materiale (E)).

      ·         Hygiejne, forebyggelse og behandlinger af infektioner og epidemiske sygdomme

      ·         Massevaccination i samarbejde med regionen

      ·         Anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, fx krisestøtte i ekstraordinære situationer

      ·         Intern og ekstern information om situationen og forholdsregler til borgere, virksomheder og institutioner i kommunen samt omkringliggende kommuner m.v.

       

      Sundhedsberedskabsplanen skal koordineres med den enkelte kommunes øvrige planlægning på beredskabsområdet, hvilket blandt andet omfatter planer for det kommunale beredskab. Sundhedsberedskabsplanen kan dermed indgå som en delplan til kommunernes generelle beredskabsplaner.

       

      Den kommunale sundhedsberedskabsplan skal desuden koordineres med regionsrådets plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner.

       

      Jammerbugt Kommune har indledt arbejdet med revision af sin nuværende sundhedsberedskabsplan. I starten af 2020 vil forvaltningen udføre risiko- og sårbarhedsanalyser for at vurdere sandsynligheden for og konsekvenserne af mulige hændelser, der kan true driften af de kommunale sundhedsopgaver.

       

      Jammerbugt Kommune bemærker, at Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet en overskuelig og tilgængelig plan for sundhedsberedskabet. Planens ”action cards” er meget konkrete og handlingsorienterede i deres beskrivelse af de enkelte aktørers opgaver og ansvar i forhold til indsatsområderne, hvilket bidrager til planens anvendelighed.    

      Ved gennemgang har forvaltningen lagt vægt på det indhold, som har relevans for Jammerbugt Kommune.

       

      I sundhedsberedskabsplanen nævnes Jammerbugt Kommune som et eksempel på en af de omkringliggende kommuner, der vil kunne bidrage med informationer i tilfælde af en hændelse og herved sikre, at sundhedsberedskabsledelsen i Vesthimmerlands Kommune har et opdateret overblik over den samlede situation. 

       

      Det fremgår ligeledes, at Vesthimmerlands Kommune koordinerer sin sundhedsberedskabsplanlægning i et netværk bestående af blandt andre Jammerbugt Kommune.

       

      Jammerbugt Kommune har følgende udkast til høringssvar:

       

      Pkt. 6.3 Ekstern formidling

      I dette afsnit nævnes, at Vesthimmerlands Kommune under krisehåndtering vil informere berørte og øvrige borgere, virksomheder samt institutioner. Jammerbugt Kommune foreslår en tilføjelse om, at den eksterne formidling eksplicit inkluderer de omkringliggende kommuner med følgende formulering, hvor ændringsforslaget er understreget:

       

      ”Der skal informeres både til de berørte og øvrige borgere, virksomheder, institutioner samt de omkringliggende kommuner”.

       

      Pkt. 8.9 Telefonliste over eksterne kontaktpersoner

      Afsnittet oplister telefonnumre på en række eksterne kontaktpersoner, der kan kontaktes i tilfælde af en opstået hændelse. Jammerbugt Kommune mener, at listen med fordel kan udvides til også at omfatte telefonnumre på kontaktpersoner i hver af de omkringliggende kommuner.

    • Lovgrundlag

      Sundhedsloven §210

      Beredskabsloven §12 og §25, stk. 1 og stk. 3.

      BEK nr. 971 af 28/06/2016

    • Økonomi

      Ingen bemærkninger

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Social og Sundhedsudvalget;

      • tager høringssvar til efterretning
      • sender dagsordenpunktet til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen


      Social- og Sundhedsudvalget, 14. januar 2020, pkt. 6:

      Forvaltningens indstilling anbefales godkendt.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 19:

      Anbefales godkendt.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Samlet Sundhedsberedskabsplan Vesthimmerland 2019 - Høringsversion: Samlet Sundhedsberedskabsplan Vesthimmerland 2019 - Høringsversion

      Bilag Høringssvar til Sundhedsberedskabsplan for Vesthimmerlands Kommune: Høringssvar til Sundhedsberedskabsplan for Vesthimmerlands Kommune

    • Luk
  • 17

    Nordjysk Socialaftale 2021-2022

    • Beslutningstema

      Drøftelse med henblik på afgivelse af bemærkninger til forslag til vision og fokusområder for Socialaftalen 2021-2022.

    • Sagsfremstilling

      Nordjysk Socialaftale er en politisk aftale, som sætter retning for samarbejdet på tværs af kommunegrænserne på det specialiserede socialområde. Den nuværende nordjyske socialaftale går til 2020, hvorfor der allerede nu er behov for at sætte et kommende fokus for Nordjysk Socialaftale 2021-2022.

       

      Den administrative Styregruppe på socialområdet (DAS) har på baggrund af faglige input fra de nordjyske kommuner og Region Nordjylland udpeget tre fokusområder. For at finde en fælles politisk retning for de tre fokusområder ønskes en drøftelse af fokusområderne i de kommunale og regionale politiske udvalg samt i de nordjyske handicapråd.

       

      Den 3. februar 2020 vil politikere, topembedsmænd og repræsentanter fra brugerorganisationerne mødes til en fælles visionsdag for Nordjysk Socialaftale 2021-2022, hvor retningen for det nordjyske samarbejde på det specialiserede socialområde vil blive udtrukket.

       

      Baggrund

      Nordjysk Socialaftale er grundstenen for samarbejdet mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland på det specialiserede socialområde. Det er i Nordjysk Socialaftale, at vi har udviklet og nedskrevet de fælles spilleregler i forhold til køb og salg af pladser på tværs af kommunegrænserne.

       

      Endvidere besluttede de nordjyske kommuner og Region Nordjylland tilbage i 2017, at Nordjysk Socialaftale også skal udstikke en fælles retning for, hvor vi gerne vil bevæge os hen på det specialiserede socialområde. Det betød, at de nordjyske politikere, på en politisk visionsdag, drøftede og satte kursen for det nordjyske samarbejde på tværs af landsdelen for de kommende års samarbejde.

       

      Nordjysk Socialaftale 2021-2022

      Med Nordjysk Socialaftale 2021-2022 ønskes der endnu engang en politisk drøftelse af, hvad parterne vil med samarbejdet på det specialiserede socialområde. Denne gang inddrages politikere og brugerorganisationerne to gange:

      ·     November 2019 - 20. januar 2020: De politiske udvalg og handicaprådene bedes drøfte, hvilken retning de ønsker for samarbejdet i 2021-2022.

      ·     3. februar 2020: Visionsdag for politikere, brugerorganisationer og topembedsmænd, hvor man i fællesskab vil udpege den fælles kurs for samarbejdet.

       

      Efter den politiske visionsdag udarbejdes Nordjysk Socialaftale 2021-2022, hvorefter den vil blive behandlet i sommeren 2020 i KKR, Kontaktudvalget og politiske udvalg.

       

      Drøftelse i politiske udvalg og handicapråd

      Nordjysk Socialaftale handler om det, som vi er fælles om på tværs af de nordjyske kommuner. Det er således ikke meningen, at Nordjysk Socialaftale skal diktere kommunernes og regionens planlægning og styring af socialområdet i egen organisation. Derfor ønsker DAS at betone vigtigheden af, at fokusområderne i den kommende socialaftale skal tage udgangspunkt i, at parterne skal samarbejde om det, som giver mening. Fokus skal være på der, hvor der er fælles udfordringer, og hvor det derfor giver mening med fælles løsninger.

       

      Med tanke på, hvad parterne er fælles om, så har DAS udvalgt et tema for en vision samt tre fokusområder, der kan understøtte visionen. For at sikre at vision og fokusområder spiller bedst sammen med kommunerne og regionens behov og ønsker, ønskes en drøftelse i de politiske udvalg og handicapråd om visionen og fokusområderne.

       

      Vision for Nordjysk Socialaftale 2021-2022

      Visionen for Nordjysk Socialaftale 2018-2020 lyder:

      "Alle borgere skal have muligheden og redskaberne til at kunne leve et så selvstændigt liv som muligt. Kommunerne og regionen skal understøtte borgerens egenmestring gennem dialog mellem myndighed, driftsherrer, borgeren og om muligt borgerens netværk".

       

      DAS er enige i, at et fælles fokus på øget egenmestring har styrket det lokale fokus på at tage afsæt i borgerens udviklingspotentiale. DAS ønsker på den baggrund at bibeholde en vision om øget egenmestring. Spørgsmålet er, om ordlyden fortsat skal være som den nuværende. DAS vurderer, at egenmestring giver mening som overordnet vision, da det er et fokus, som kræver flere års intenst arbejde, og som ikke er blevet mindre aktuel med den stigende tilgang på det specialiserede socialområde.

       

      Spørgsmål til visionen:

      1. Hvilket fokus på egenmestring giver mening at have på tværs af de nordjyske kommuner?

      2. Hvad ønskes ændret i forhold til den nuværende vision?

       

      Fokusområder i Nordjysk Socialaftale 2021-2022

      DAS har udpeget tre fokusområder, der kan understøtte borgerens vej mod øget egenmestring;

      ·         Fokusområde 1: Den gode alderdom for borgere med et handicap

      ·         Fokusområde 2: Flere borgere med behov for hjælp i socialpsykiatrien

      ·         Fokusområde 3: Hvordan udvikler vi de bedste og billigste tilbud i Nordjylland?

       

      Fokusområderne gennemgås herunder, og for hvert fokusområde ønskes en drøftelse i udvalgene og handicaprådet, hvor man kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål;

       

      Spørgsmål til fokusområderne:

      1.    Hvad giver mening, at vi kan samarbejde om i fællesskab og hvad giver bedst mening at den enkelte organisation selv tager sig af?

      2.    Hvilken politisk retning ønskes der for de enkelte fokusområder?

      3.    Er der forslag til fælleskommunale initiativer for de enkelte fokusområder?

      4.    Er der særlige vinkler og perspektiver, der bør tages højde for under de enkelte fokusområder?

       

      Fokusområde 1: Den gode alderdom for borgere med et handicap

      Borgere med et handicap bliver ældre end de gjorde førhen. Det giver en stadig stigende gruppe af borgere, som foruden deres handicap oplever yderligere udfordringer, fx demens, mere udadreagerende adfærd samt almindelige alderdomsrelaterede sygdomme.

       

      Samtidig er lovgivningen skruet sådan sammen, at den statslige refusion bortfalder, når en borger bliver 67 år, hvorfor den stigende gruppe af ældre borgere med et handicap kan blive en styringsmæssig udfordring for kommunerne.

       

      Selv om der er sat en grænse for, hvornår lovgivningen definerer, at borgeren kommer i alderdommen, så kan virkeligheden være en helt anden. Der kan være stor forskel på, hvornår en borger "rammer" alderdommen. For nogle handicappede giver det fint mening at tage udgangspunkt i pensionsalderen. For andre kommer alderdommen på et meget tidligere tidspunkt. Kommunerne skal kunne imødekomme begge gruppers behov for pleje, pædagogisk indsats osv. i arbejdet med at opnå den højeste grad af egenmestring.

       

      Det peger på endnu en udfordring, mange kommuner står over for. Hvad er den bedste løsning, når borgeren kan drage fordel af et plejehjem, men stadig har behov for pædagogisk faglig støtte. Almindelige plejehjem har ikke nødvendigvis den pædagogiske faglige kompetence. Omvendt har de pædagogiske botilbud og bofællesskaberne ikke nødvendigvis faglig viden om aldersrelaterede udfordringer, fx demens.

       

      Fokusområdet er valgt, fordi der er flere udfordringer forbundet med at sikre den gode alderdom for borgere med et handicap. Spørgsmålet er så, hvordan parterne kan understøtte dette arbejde i samarbejdet på tværs af kommunerne, og særligt hvad parterne ønsker at samarbejde omkring for at give borgere med et handicap en god alderdom.

       

      Fokusområde 2: Flere borgere med behov for hjælp i socialpsykiatrien

      Alle kommuner oplever en stigende vækst i antallet af borgere med psykisk sårbarhed og sygdom. Dette er ikke isoleret en nordjysk udfordring, men gælder for hele landet.

       

      Fokusområde 2 i den nuværende socialaftale har fokus på samarbejdet mellem kommunerne og behandlingspsykiatrien. Da Sundhedsaftalen også beskæftiger sig med samarbejdet på tværs af sektorerne, foreslår DAS, at fokus for den nye socialaftale bliver socialpsykiatrien - altså den kommunale del af psykiatrien (og de regionale botilbud).

       

      I løbet af de sidste 5 år har 80% af de nye ydelsesmodtagere på det specialiserede socialområde været borgere med psykiske lidelser. KL´s data peger på, at tilgangen særligt er i forhold til borgere med de lette psykiske lidelser, hvilket er en målgruppe, der i høj grad håndteres i regi af socialpsykiatrien frem for i samarbejdet med behandlingspsykiatrien. Med den store stigning i målgruppen kan der opstå et endnu større behov for fælles initiativer og øget køb af pladser på tværs af kommunegrænserne.

       

      Når tilgangen af borgere i denne målgruppe er så massiv, ønsker DAS at sætte skarp på, hvordan parterne i fællesskab kan sikre, at målgruppen får den bedste støtte - ikke bare nu, men også fremadrettet. Fokusområdet er således valgt for at sætte fokus på, hvordan parterne på tværs af kommuner og regionens socialområde kan blive endnu bedre til at understøtte øget egenmestring for borgerere med psykisk sårbarhed og sygdom.

       

      Fokusområde 3: Hvordan udvikler vi de bedste og billigste indsatser i Nordjylland?

      Parterne har mange gode tilbud i Nordjylland, men der ses også hele tiden nye målgrupper og nye behov for indsatser. Det kræver nye måder at samarbejde på, nye måder at organisere sig på og muligvis nye tilbud og indsatser.

       

      Med det stadig stigende pres på det specialiserede socialområde er der endvidere et behov for, at der udvikles indsatser og tilbud, der både er de fagligt bedste, men samtidig er så billige som muligt. De nordjyske kommuner køber ca. halvdelen af pladserne på socialområdet i andre kommuner, regionen eller private tilbud, hvilket tydeligt illustrerer, at det giver mening med fælles fokus på at skabe de bedste og billigste indsatser og tilbud.

       

      For nuværende findes der ikke et klart svar på, hvordan der kan skabes indsatser, der både er bedst og billigst. Og svaret vil formentlig være forskelligt fra målgruppe til målgruppe. Nogle målgrupper kræver ikke et fælles fokus, hvorimod andre i allerhøjeste grad gør. Der er derfor behov for, at fokusområdet skærpes med et tydeligt fokus på, hvad der skal håndteres fælles, og det kræver input fra kommunerne og regionen såvel som en fælles drøftelse på visionsdagen.

       

      Vedhæftet er bilag omhandlende forvaltningens refleksioner og anbefalinger som inspiration.

       

      Det videre forløb

      Den 20. januar 2020 er frist for aflevering af input fra de enkelte kommuners faglige udvalg og handicapråd.

      Den 3. februar 2020 afholdes en politisk visionsdag for politikere, topembedsmænd og brugerorganisationsrepræsentanter

    • Indstilling

      Social-, Sundhed- og Beskæftigelsesdirektøren fremsender sagen til Social- og Sundhedsudvalgets, Børne- og Familieudvalgets samt Beskæftigelsesudvalgets drøftelse med henblik på afgivelse af bemærkninger til forslag til vision og fokusområder for Socialaftalen 2021-2022.


      Børne- og Familieudvalget, 13. januar 2020, pkt. 10:

      Børne- og Familieudvalget besluttede at afgive følgende bemærkninger til vision og fokusområder for Socialaftalen 2021-2022:

      • Overskriften i tema 3 ændres til 'Hvordan udvikler vi de bedste indsatser i Nordjylland inden for den økonomi, vi har?'


      Social- og Sundhedsudvalget, 14. januar 2020, pkt. 2:

      • Anbefalingerne i notatet skal ændres i overskriften, således at der står Jammerbugt Kommunes anbefalinger i henhold til ……. osv.
      • Øvrige steder hvor det er forvaltningens anbefalinger, ændres dette til JK’s anbefalinger.
      • Under punkt 2, efter ordet civilsamfundet, tilføjes frivillige. Der skal indarbejdes en bemærkning i forhold til visionen, at det anbefales at ”om muligt” erstattes med ”størst muligt omfang” og at der tilføjes en hensigt om at fremme fællesskaber.
      • Vedr. fokusområde 3, indarbejdes bæredygtighed i tilbuddene.

       

      Forvaltningens forslag til bemærkninger til vision og fokusområder for Socialaftalen 2021 – 2022 indstilles godkendt med de nævnte tilføjelser / ændringer.

       

      Beskæftigelsesudvalget, 15. januar 2020, pkt. 3:

      Forvaltningens forslag til bemærkninger til vision og fokusområder for Socialaftalen 2021 - 2022 indstilles godkendt.



      Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 20:

      Anbefales godkendt, idet tilføjelser og ændringer fra henholdsvis Børne- og Familieudvalget, samt Social- og Sundhedsudvalget, inddrages i høringssvaret.

       

      Afbud:

      Jens Chr. Golding

       

    • Beslutning

      Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Bilag

      Bilag Indput til Nordjysk Socialaftale fra Jammerbugt Kommune: Indput til Nordjysk Socialaftale fra Jammerbugt Kommune

    • Luk
  • 18

    Stillingtagen til bud på ejendom

    • Beslutning

      Godkendt, at der forhandles videre med tilbudsgiverne.

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Luk
  • 19

    Køb af areal til opførelse af skole i Jetsmark

    • Beslutning

      Godkendt

      at Jammerbugt Kommune pr. 1. februar 2020 erhverver et areal til opførelse af skole i Jetsmark

      at købesummen samt omkostninger ved handlen finansieres indenfor det afsatte rådighedsbeløb

       

      Afbud:

      Lisbeth Emmery – Fillip B. Christensen deltog som stedfortræder

      Malou Skeel – Jane Koller deltog som stedfortræder

    • Luk

Abonnement

Modtag en mail hver gang, der er ny dagsorden/referat fra kommunens udvalg.

Opret et abonnement HER