Dagsordener og referater udvalg samt råd, nævn og samråd

Her kan du finde alle dagsordener og referater

 

 

Udvalg: Teknik og Miljøudvalget

Mødedato: 03-06-2019 08:30:00

Hent PDF-version

  • 60

    Endelig vedtagelse af forslag til delvis ophævelse af lokalplan 45, boligområde ved Sallingvej, Arentsminde, Brovst (2. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      GENBEHANDLING

      Aflysning af dele af lokalplan 45 for et boligområde ved Sallingvej i Arentsminde, Brovst, med det formål at tilbageføre området til landzone.

    • Sagsfremstilling

      Lokalplan 45 for et boligområde ved Sallingvej i Arentsminde, Brovst er vedtaget af Brovst Kommunalbestyrelse den 22. juni 1988. Lokalplanen omfatter arealer ved Sallingvej i den nordlige del af Arentsminde (Delområde 6), og kun en lille del af lokalplanen er udnyttet. Området kan jf. lokalplanen anvendes til tæt/lav boligbebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse) samt åben/ lav bebyggelse (parcelhuse). En stor del af lokalplanområde er stadig ubebygget.

       

      Årsagen til at den forholdsvise nye Lokalplan 45 ønskes delvis ophævet er, at udviklingen i området er meget begrænset, og der er ikke behov for så mange byggegrunde. Arealet er blevet solgt og skal anvendes til landbrugsmæssigt drift. Lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser forhindrer, at området anvendes til andet end boligbebyggelse, derfor er der behov for, at lokalplanen ophæves.

       

      De dele af Lokalplan 45s område, hvor der ikke mere er behov for planlægning af boligområder (matr. nr. 1uk og 1 iu, Langeslund, Brovst), tilbageføres til landzone, og vil i fremtiden kun kunne anvendes til landbrugsformål uden mulighed for bebyggelse. For det ophævede areal gælder herefter alene Helhedsplanens retningslinjer for det åbne land.

       

    • Lovgrundlag

      Planlovens § 33

      Planlovens § 45

    • Økonomi

      ikke relevant

    • Kommunikation

      Forslag til delvis ophævelse af lokalplan 45 for et boligområde ved Sallingvej, Arentsminde, Brovst, udsendes i offentlig høring i 8 uger jf. planlovens § 45 stk. 3. hvoraf det fremgår, at beslutning om tilbageførsel af arealer fra byzone til landzone kan træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af Kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være mindst 8 uger.

    • Indstilling

      Vækst- og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at forslag til delvis ophævelse af lokalplan 45 for et boligområde ved Sallingvej, Arentsminde, Brovst vedtages og sendes i offentlig høring i 8

      uger.



      Teknik og Miljøudvalget, 11. marts 2019, pkt. 24:

      Indstillingen godkendt.

      ---------------------------------------------------------------------------------------

       

      Teknik og Miljøudvalget, den 3. juni 2019

       

      Delvis ophævelse af lokalplan 45 for et boligområde ved Sallingvej i Arentsminde, Brovst, med det formål at tilbageføre området til landzone

       

      Sagsfremstilling

      Forslag til delvis ophævelse af lokalplan 45 har været udsendt i offentlig høring fra den 13. marts 2019 til og med den 8. maj 2019.

      Der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger til sagen.

       

      Retsgrundlag

      Planlovens § 33

      Planlovens § 45

       

      Økonomi

      ikke relevant

       

      Kommunikation

      Forslag til delvis ophævelse af lokalplan 45 for et boligområde ved Sallingvej, Arentsminde, Brovst har været udsendt i offentlig høring fra den 13. marts 2019 til og med den 8. maj 2019.

       

      Der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger til sagen.

       

      Indstilling

      Vækst- og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at de nævnte dele af Lokalplan 45 ophæves endeligt.

       

       

    • Beslutning

      Indstillingen godkendt.

    • Bilag

      Bilag Dagsordenskort: Dagsordenskort

      Bilag Forslag til aflysning af dele af Lokalplan 45: Forslag til aflysning af dele af Lokalplan 45

    • Luk
  • 61

    Endelig vedtagelse af Lokalplan 24-007, boligområde, Vestergaardsvej, Saltum samt Forslag til Kommuneplantillæg 10 og nyt vejnavn (2. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      GENBEHANDLING

       

      Forslag til Lokalplan 24-007 er udarbejdet for at sikre nye grunde til boligbebyggelse i Saltum område. Jammerbugt Kommune har købt jord i den vestlige udkant af Saltum by, på en del af matr. nr. 12a Nr. Saltum By, Saltum, som er beliggende i landzone. Boligområdet skal være åben-lav boligbebyggelse i form af parcelhuse beliggende i byzone.

       

    • Sagsfremstilling

      Lokalplanen giver mulighed for, at der kan bygges femten boligbebyggelser af typen åben-lav (parcelhuse), samt et fælles areal.

       

      Området anvendes i dag til jordbrug. Der er terrænfald mod den vestlige og nordlige del af lokalplanområdet.

       

      Lokalplanområdet grænser op til boliggrunde til øst og syd, samt åben mark mod vest og naturområde mod nord. Der bliver adgang til Nols Sø naturområde via en sti udenfor lokalplanområdet, som fører fra fællesarealet indenfor lokalplanområdet.

       

      Lokalplanområdet har et areal på ca. 3 ha, og bliver vejbetjent fra Vestergaardsvej og Faarupvej.

       

      Lokalplanområdet deles op i to delområder. I Delområde I kan der opføres boliger i af typen åben-lav (parcelhuse). Parcelhusgrundene får en størrelse på mellem 1100 m2 - 2200 m2. Delområde II udlægges til rekreative formål i form af fælles friareal.

       

      Bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 for den enkelte ejendom inden for lokalplanområdet. Ud over tekniske anlæg, må der ikke bebygges på fællesarealet (Delområde II). Der må ikke udstykkes på Delområde II.

       

      Der kan indenfor lokalplanområdets Delområde I bygges i to etager med en højde på maksimalt 8,5 meter samt en facadehøjde på maksimalt 6,5 meter.

       

       

      Miljøvurdering

      Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget med tilhørende dokumentationsmateriale, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af den fremlagte lokalplans bestemmelser. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

       

      Kommuneplantillæg

      For at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen, er der udarbejdet et kommuneplantillæg.

      Forslag til Kommuneplantillæg 10 forøger max antal etager til 2.

       

      Nyt vejnavn

      Den nye vej, der udlægges i lokalplanen, skal have et nyt vejnavn. Plan- og Miljøafdelingen foreslår følgende vejnavne:

      • Vestergaardsvænget
      • Vestervænget
      • Nols Sø Bjerge
      • Højbogårdsvej - inspireret af gården på nabogrunden.
      • Bakkehusvej - inspireret af områdets terræn.

       

       

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    • Økonomi

      Ikke relevant

    • Kommunikation

      Planforslagene skal udsendes i høring i 8 uger.

       

      Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Planklagenævnet.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende,

      at Forslag til Lokalplan 24-007 og Forslag til Kommuneplantillæg 10 fremlægges offentligt i 8 uger, og
      at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og udvælger et vejnavn.



      Teknik og Miljøudvalget, 4. februar 2019, pkt. 13:

      Indstillingen anbefales godkendt.

      Teknik- og Miljøudvalget ønsker at vente med at navngive vejen til der har været afholdt offentlig høring.

      ______________________________________________________

      Teknik- og Miljøudvalget, den 3. juni 2019

      Beslutningstema

      Endelig vedtagelse af Lokalplan 24-007, Forslag til Kommuneplantillæg 10, samt nyt vejnavn for et nyt boligområde ved Vestergaardsvej i Saltum.

      Sagsfremstilling

      Lokalplanforslaget har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet tre høringssvar (se bilag -"Skema med bemærkninger og kommentar"). Høringssvar omhandler følgende:

      • Arkæologiske interesser i området. Nordjyllands Historiske Museum har ved forundersøgelse afdækket et område med bebyggelse, der formodes at kunne dateres til sen vikingetid/tidlig middelalder. (se bilag udgravningsrapport fra 22. maj 2019)
      • Bemærkninger om at planens konsekvens for bilag IV-arter skal indgå i kommuneplantillæg.

      De indkomne høringssvar har ikke medført ændringsforslag af den endelige lokalplans afgrænsning. Ved forudsætning af, at de fundne bebyggelser fra vikingetiden bliver udgravet, vil der heller ikke være nogle ændringer i udstykningsplanen og dens indhold i lokalplanområdet. I tilfælde af at bebyggelserne fra vikingetiden ikke bliver gravet ud, så vil det påvirke planlægningen af 4 parcelhusgrunde. Det drejer sig om parcelhusgrunde nr. 4, 6, 8 og 10. I dette tilfælde vil man være nødt til at lade disse 4 parcelhusgrunde stå ubebygget, evt. som grønne friarealer.

      Nyt vejnavn

      Den nye vej, der udlægges i lokalplanen, skal have et nyt vejnavn. Vækst og Udvikling foreslår følgende vejnavne:

       

      • Vestergaardsvænget
      • Vestervænget
      • Nols Sø Bjerge
      • Højbogårdsvej - inspireret af gården på nabogrunden.
      • Bakkehusvej - inspireret af områdets terræn.

       

      Lovgrundlag

       

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

       

      Økonomi

       

      Nordjyllands Historiske Museum har foretaget en forundersøgelse af lokalplanområdet. Denne forundersøgelse har kostet 86.421,23 kr. (se bilag udgravningsrapport fra 22. maj 2019). Omkostning for yderligere udgravning af de arkæologiske fund vides ikke endnu (d. 23.05.2019) (se bilag "spørgsmål/svar vedr. omkostning til udgravning).

       

      Kommunikation

       

      Lokalplanforslaget har været udsendt i høring fra den 5. marts 2019 til den 30. april 2019. Der er i den offentlige høring indkommet tre høringssvar.

       

      Indstilling

       

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget vælger et nyt vejnavn og anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Lokalplan 24-007 vedtages endeligt.

    • Beslutning

      Indstillingen anbefales godkendt.

      Udvalget angiver vejnavnet til “Højbogaardsvej”.

    • Bilag

      Bilag Kommuneplantillæg nr. 10: Kommuneplantillæg nr. 10

      Bilag Forslag til Lokalplan 24-007, boligområde, Vestergaardsvej 12, Saltum: Forslag til Lokalplan 24-007, boligområde, Vestergaardsvej 12, Saltum

      Bilag Dagsordenskort lp. 24-007: Dagsordenskort lp. 24-007

      Bilag Bemærkninger Samlet: Bemærkninger Samlet

      Bilag Udgravningsrapport Vestergaardsvej i Saltum.: Udgravningsrapport Vestergaardsvej i Saltum.

      Bilag Spørgsmål vedr. omkostning til udgravning: Spørgsmål vedr. omkostning til udgravning

      Bilag Svar vedr. omkostning til udgravning: Svar vedr. omkostning til udgravning

    • Luk
  • 62

    Vedtagelse af Forslag til Tillæg til Lokalplan 4.08 for Erhvervsområde - Gjøl, samt Forslag til Tillæg nr. 20 til Helhedsplan17 (Første forelæggelse)

    • Beslutningstema

      Vedtagelse af Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4.08 for Erhvervsområde ved Drøvten, Gjøl, samt forslag til Tillæg nr. 20 til Helhedsplan17 - vedr. etablering af mobilantennemast.

    • Sagsfremstilling

      Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4.08 er udarbejdet med det formål at justere anvendelses- og bebyggelsesregulerende bestemmelser i Lokalplanen 4.08. Justeringen vedrører Delområde 1b, der ligger i byzone og er fastlagt til erhvervsområde.

       

      Der udlægges et areal på ca. 175 m² indenfor matrikel nr. 1iz Gjøl By, Gjøl. Dette areal fastsættes til anvendelse som teknisk anlæg, hvor der tillades etablering af 48 m høj antennemast.

       

      Formålet med den oprindelige Lokalplan 4.08 var, at tilvejebringe yderligere rummelighed for erhvervsudbygningen i lokalsamfundet og dermed fastholde og styrke Gjøl by som lokalcenter. Det var formålet i Lokalplan 4.08 at fastlægge områdets fremtidige anvendelse til erhvervsformål, for lettere differentierede erhvervstyper.  Lokalplanens Delområde 1b er udlagt til lettere industri-, håndværks- og lager-/transportvirksomheder.

       

      Tillæg 1 er udformet som et tillæg til Lokalplan 4.08, der er gældende  for erhvervsområdet ved Drøvten i den nordlige del af Gjøl by. Området kan ses nedenfor. Tillæg 1 til Lokalplan 4.08 omfatter del af matr.nr. 1iz Gjøl By, Gjøl indenfor Lokalplan 4.08s område. Det er beliggende på det vest-nordlige hjørne af grunden, hvor vejen Drøvten og lokalplanens vej A-B mødes.

       

      Tillæg 1 har til formål at skabe det planlægningsmæssige grundlag for, at der indenfor lokalplanområdet kan etableres en antennemast med tilhørende teknikskab.

       

       

      Opstilling af en antennemast på ejendommen er begrundet med udvikling og stigende anvendelse af tjenester indenfor mobiltelefoni. Mastens højde er nødvendig for at opnå tilstrækkelige sende-/modtageforhold i området. Ejendommen ligger i et område, hvor dækningen i dag ikke er tilfredsstillende. Placeringen er således funktionelt begrundet i, at det ikke vil være muligt at opnå den ønskede dækning i området med en anden placering af masten. I den forbindelse er der foretaget analyser for dækning fra alternative placeringsmuligheder.

       

      I henhold til Bekendtgørelse af lov om etablering og udnyttelse af master til radiokommunikationsform m.v. skal antennemasten kunne anvendes af de til enhver tid værende netværksoperatører i Danmark. Dette medfører behov for, at der i tilknytning til masten kan opføres et teknikskab.

       

      Kommuneplantillægget er en konsekvens af, at der skal udarbejdes ny tillæg til lokalplan. Ved endelig vedtagelse af kommunetillægget vil der udlægges nyt rammeområde 20.T3, der omfatter arealet på 175 m². I det nye rammeområde ændres anvendelsen til teknisk anlæg og højdegrænsen øges til 48 m.

       

      Miljøvurdering

      Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget med tilhørende dokumentationsmateriale, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af den fremlagte lokalplans bestemmelser. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

       

      Forventet tidsplan for Tillæg 1 til Lokalplan 4.08 og Kommuneplantillæg nr. 20

      Forslag:

      TMU - 3. juni 2019

      ØKU - 12. juni 2019

      KMB - 20 juni 2019

      Herefter 4 ugers offentlig høring.

       

      Endelig vedtagelse:

      TMU - 2. september 2019

      ØKU - 3. september 2019

      KMB - 19. september

      Offentliggørelse umiddelbart herefter.

       

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Bekendtgørelse af lov om etablering og udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

      (VVM)

    • Økonomi

      Ikke relevant.

    • Kommunikation

      Planforslaget skal udsendes i høring i 4 uger.

       

      Ifølge Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 32, stk. 1 nr. 1. skal kommunen høre de myndigheder, hvis områder berøres af planerne. Da lokalplanområdet ligger indenfor indsigtskilde til Gjøl Kirke, skal Aalborg Stift høres.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4.08 og Forslag til Tillæg nr. 20 til Helhedsplan17 fremlægges offentligt i 4 uger.

    • Beslutning

      Indstillingen anbefales godkendt. Forslaget forventes forelagt til 2. behandling i august.

    • Bilag

      Bilag Dagsordenskort - Mobilantennemast, Drøvten, Gjøl: Dagsordenskort - Mobilantennemast, Drøvten, Gjøl

      Bilag Lokalplan 4.08: Lokalplan 4.08

      Bilag Forslag til Tillæg 1 til LP 4.08 Erhvervsområde ved Drøvten, Gjøl: Forslag til Tillæg 1 til LP 4.08 Erhvervsområde ved Drøvten, Gjøl

      Bilag Kommuneplantillæg nr. 20 - sendeanlaeg_til_mobiltelefoni: Kommuneplantillæg nr. 20 - sendeanlaeg_til_mobiltelefoni

    • Luk
  • 63

    Vedtagelse af Forslag til Tillæg nr. 18 til Helhedsplan17 (Første forlæggelse)

    • Beslutningstema

      Vedtagelse af Forslag til Tillæg nr. 18 til Helhedsplan17 - vedr. grundvandssikrende skovrejsning ved Biersted.

    • Sagsfremstilling

      Forslag til Tillæg nr. 18 til Helhedsplan17 er en konsekvens af samarbejdsaftale mellem Naturstyrelsen, Jammerbugt Kommune og Aabybro Vand, med det formål at justere retningslinje 6.19 i Helhedsplanen17 sådan, at udpegningen af områder indenfor projektområdet hvor skovrejsning er uønsket ændres til skovrejsning ønsket, og dermed at skabe et arealmæssigt sammenhængende skovområde.

      Projektområdet strækker sig fra Aabybros nordøstlige bygrænse i vest til Biersted Kirke i øst og omfatter arealer i indvindingsoplandet til Aabybro Vands kildepladser nord for Biersted og nordøst for Aabybro.

      Et overordnet formål med projektet er at øge grundvandsbeskyttelsen i indsatsområdet ved at etablere fredskov. Desuden er formålet med skovrejsning at skabe, bevare og øge skovens biologiske mangfoldighed og sikre, at hensyn til landskab, natur, kulturmiljø, miljøbeskyttelse og friluftsliv tilgodeses – såvel eksisterende værdier, som potentialer.

      Projektområdet er samarbejdspartnernes hensigtserklæring for skovrejsningsprojektets mulige udstrækning og afgrænsning. Der er ikke lavet en detaljeret planlægning for indretning af projektområdet og det ønskede skovrejsningsområde.

      Hele projektområdet er omfattet af beskyttelseszone omkring kirker (Helhedsplan17, retningslinje 7.8), hvor hensynet til kirkens betydning som monument i landskabet og lands-, bymiljøet ikke må tilsidesættes. Etablering af skov vil fremadrettet sløre kirkens synlighed i landskabet, men kirker vil stadig opfattes som centrale og prægende bygningselement i forhold til anden bebyggelse i landskabet. Indsigt til og udsigt fra kirken skal inddrages i planlægningen.

      Miljøvurdering

      Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af Forslaget til Tillæg nr. 18 med tilhørende dokumentationsmateriale, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af det fremlagte tillægs bestemmelser. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

       

      Forventet tidsplan for Kommuneplantillæg nr. 18

      Forslag:

      TMU - 3. juni 2019

      ØKU - 12. juni 2019

      KMB - 20 juni 2019

      Herefter 4 ugers offentlig høring.

       

      Endelig vedtagelse:

      TMU 1 2. august 2019

      Offentliggørelse umiddelbart herefter.

       

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

      (VVM)

    • Økonomi

      Ikke relevant.

       

    • Kommunikation

      Før der træffes afgørelse i sagen, skal kommunen høre de myndigheder, hvis områder berøres af planerne, jf. lovens § 32, stk. 1 nr. 1. Aalborg Stift, som den berørte myndighed, er blevet hørt i forbindelse med sagen.

       

      Aalborg Stift er positivt indstillet og vil indgå i dialog med Jammerbugt Kommune, om hvorledes det planlagte projekt kan gennemføres, således at der tages størst muligt hensyn til de kirker, der er beliggende i området. Det understreges, at det er vanskeligt umiddelbart at se, hvorledes kirkerne bliver påvirket af den påtænkte skovrejsning, herunder hvilken visuel betydning det vil få for kirkerne, at der er områder inden for projektområdet, hvor skovrejsningen på nuværende tidspunkt er uønsket, der tænkes ophævet.

       

      Henvendelsen om udarbejdelse af beplantningsplan eller visualiseringer der belyser, hvorledes kirkerne vil blive påvirke af den påtænkte skovrejsning er sendt til Naturstyrelsen.

       

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Tillæg nr. 18 til Helhedsplan17 fremlægges offentligt i 4 uger.

       

    • Beslutning

      Indstillingen anbefales godkendt.

    • Bilag

      Bilag Dagsordenskort - Skovrejsningsområde: Dagsordenskort - Skovrejsningsområde

      Bilag Skovrejsningsprojekt_luftfoto: Skovrejsningsprojekt_luftfoto

      Bilag grundvandssikrende_skovrejsning_ved_biersted: grundvandssikrende_skovrejsning_ved_biersted

    • Luk
  • 64

    Startredegørelse vedr. planlægning af HEMS-base (helikopterlandingsplads) (Første forelæggelse)

    • Beslutningstema

      Igangsætning af proces vedr. planlægning af HEMS-base (helikopterlandingsplads) ved V. Hjermitslev.

    • Sagsfremstilling

      Jammerbugt Kommune har den 6. maj 2019 modtaget ansøgning om udarbejdelse af lokalplan for en HEMS-base (helikopterlandingsplads). Ansøgningen er fremsendt af Rambøll på vegne af Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning. Ansøgning og tilhørende bilag er vedhæftet som bilag.

       

      Af ansøgningen fremgår det, at ønsket til placeringen af den nye HEMS-base er nord for V. Hjermitslev, mere præcist på matr.nr. 7a og 44c V. Hjermitslev By, V. Hjermitslev. Vejadgangen til basen placeres på matr.nr. 3s, 4a, 6a, 7a, 21a, 80a og 80b V. Hjermitslev By, V. Hjermitslev. Der er behov for et areal på ca. 20.000 m² til selve basen, og der er behov for ca. 12.000 m² til vejadgangen til basen. Dele af vejadgangen sker via eksisterende vej. Placering af base og vejadgang fremgår af kort vedlagt som bilag.

       

      Processen i sagen vil være, at ansøgningen skal screenes for miljøkonsekvensvurdering (VVM-screening), udarbejdelse af kommuneplantillæg og udarbejdelse af lokalplan.

       

      Den overordnede tidsplan for den videre planlægningsproces:

       

      • Den 22. maj 2019 er der afholdt møde med relevante lodsejere
      • Inden sommerferien 2019 afholdes der foroffentlighedsfase vedr. kommuneplantillæg
      • Teknik- og Miljøudvalget behandler planforslagene i november 2019, Økonomiudvalg behandler planforslagene i december 2019, og Kommunalbestyrelsen behandler planforslagene i december 2019.
      • Planforslagene offentliggøres i december 2019
      • Offentligt borgermøde afholdes i høringsperioden
      • Offentlighedsfasen slutter i februar 2020
      • Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen behandler de endelige planer i april 2020
      • Den endelige vedtagelse af planerne offentliggøres i april 2020

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    • Økonomi

      Ikke relevant

    • Kommunikation

      Ved igangsætning af en planlægningsproces vil der være indbygget offentlige høringsfrister, høring af berørte myndigheder, idéfase mv.

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der igangsættes en proces med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan.

    • Beslutning

      Indstillingen godkendt.

      Torben Sørensen blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

    • Bilag

      Bilag Samlet ansøgning, HEMS-base: Samlet ansøgning, HEMS-base

      Bilag Dagsordenskort, HEMS-base V. Hjermitslev: Dagsordenskort, HEMS-base V. Hjermitslev

      Bilag Luftfoto, projektområde: Luftfoto, projektområde

      Bilag Kort, projektområde: Kort, projektområde

    • Luk
  • 65

    Ansøgning vedr. indretning af forsamlingshus, Enghaven 2, Skovsgaard, 9460 Brovst

    • Beslutningstema

      Afgørelse vedr. ansøgning om indretning af forsamlingshus i spejdernes "Bjælkebo", Enghaven 2, Skovsgaard, 9460 Brovst.

    • Sagsfremstilling

      KFUM-spejderne i Skovsgaard ansøger om at indrette det eksisterende ”Bjælkebo” til forsamlingshus. Ønsket er, at "Bjælkebo" skal kunne bruges til familiesammenkomster som bl.a. barnedåb, konfirmation, mindestunder og fødselsdage m.m. primært i dagtimerne og tidlig aftentimer.

       

      KFUM-spejderne oplyser i deres ansøgning, at spejderne fortsat skal holde til i ”Bjælkebo”, selvom huset også kommer til at være et forsamlingshus. Ansøgningen er fremsendt på vegne af bestyrelsen for KFUM-spejderne i Skovsgaard. Ansøgning er vedlagt som bilag.

       

      Området, hvor ”Bjælkebo” er beliggende, er ikke omfattet af en lokalplan. Området er udelukkende omfattet af kommuneplanen, og jf. rammerne i kommuneplanen, må området anvendes til boligområde. Forsamlingshus anses ikke for at være en del af et boligområde, da der er tale om erhvervsmæssig udlejning for at sikre et virksomhedsoverskud.

       

      Af Planlovens § 12 fremgår følgende:

      "Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når opførelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanen om anvendelse af området til bolig- eller erhvervsformål."

       

      Ansøgningen har været sendt i partshøring ved nærmeste naboer. Der er i høringsperioden indkommet fire bemærkninger til ansøgningen. To positive tilkendegivelser i forhold til ansøgningen, og to forbeholdende høringssvar.

       

      De forbeholdende høringssvar omhandler bekymring om, at udlejningen vil medføre yderligere støj om aftenen og weekenderne, og at udgang fra evt. festlokale via terrasse foregår direkte ud imod nabohaver.

       

      Samtidig påpeges det, at beplantningen (hækken) mellem forsamlingshuset og de omkringliggende boliger er en ældre hæk, der ikke skærmer optimalt mod yderligere støj. Der er forslag fra en nabo om, at der etableres et støjværn i form at hegn mod naboer. Det vurderes, at det primært er støj fra terrassen mod naboen mod syd, som kan være et problem støjmæssigt.

       

      Støjkravene for boligområdet vil sætte rammen for de aktiviteter, som det vil være muligt at afvikle på stedet. Med baggrund heri er det Vækst- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at det vil være realistisk at kunne afholde dag- og aftenarrangementer indtil kl. 22 på stedet. Det er dog samtidig en forudsætning, at arrangementerne har en karakter, der svarer til det, som bestyrelsen har beskrevet i ansøgningsmaterialet, og som er gengivet ovenfor.

       

      Efter Vækst- og Udviklingsforvaltningens vurdering er det ikke muligt at afholde arrangementer om natten i huset. Definitionen på nat er alle ugens dage fra kl. 22-7.

       

      Hvis de vejledende støjgrænser overtrædes ved afholdelse af arrangementer, vil det være muligt for Jammerbugt Kommune som tilsynsmyndighed at håndhæve forholdet med påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1. Hvis klageforholdet eller ulemperne ikke kan afhjælpes, har tilsynsmyndigheden desuden mulighed for at nedlægge forbud mod aktiviteten jf. samme lovs § 42, stk. 4. Dette gælder for støj hele døgnet.

       

      Endeligt kan det oplyses, at Kultur,- Fritids- og Landdistriktsudvalget den 4. april 2019 har givet 23.000 kr. som tilskud til, at "Bjælkebo" kan omdannes til ”Byens hus”. "Byens Hus" skal kunne danne rammen om familiesammenkomster som barnedåb, konfirmation mindestunder osv. Samtidig skal huset også kunne bruges til foredrag og andre sociale- og kulturelleaktiviteter. Huset vil således blive et supplement til områdets allerede eksisterende tilbud.

    • Lovgrundlag

      Planlovens § 12

      Stk. 3: Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

       

      Miljøbeskyttelsesloven § 42

      Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i § 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.

       

      Stk. 5: Bliver tilsynsmyndigheden, i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder, opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden.

    • Økonomi

      Ikke relevant

    • Kommunikation

      Ansøgningen har været sendt i partshøring ved nærmeste naboer. Der er i høringsperioden indkommet fire bemærkninger til ansøgningen. To positive tilkendegivelser i forhold til ansøgningen, og to forbeholdende tilkendegivelser.

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at der ikke nedlægges et forbud jf. Planlovens § 12, men at der stilles krav om en godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 42 med følgende vilkår:

      • Udlejning til arrangementer må kun ske mellem 7 og 22 – mindre spejderarrangementer kan forgå udenfor dette tidsrum.

    • Beslutning

      Indstillingen godkendt, idet udvalget besluttede, at der gives en étårig midlertidig tilladelse, hvorefter ordningen evalueres.

    • Bilag

      Bilag Ansøgning om benyttelse som byens hus.pdf: Ansøgning om benyttelse som byens hus.pdf

      Bilag Dagsordenskort, Enghaven 2, 9460 Brovst: Dagsordenskort, Enghaven 2, 9460 Brovst

      Bilag Bemærkninger samlet_Redacted: Bemærkninger samlet_Redacted

      Bilag Bemærkninger fra KFUM spejderne: Bemærkninger fra KFUM spejderne

    • Luk
  • 66

    Dispensation til gasautomat, Østergade 23, Fjerritslev

    • Beslutningstema

      Ansøgning fra Kosangas om dispensation, idet at Gasautomat ikke kan opfylde kravene til Bygningsreglement 18 kap. 6 (brugerbetjente anlæg)

    • Sagsfremstilling

      Kosangas har fremsendt en byggeansøgning til at opsætte en gasautomat ved Brugsen, Østergade 23 i Fjerritslev.

      Kosangas har en løsning, der ikke opfylder Bygningsreglement 2018.

       

      Det ansøgte er i strid med Bygningsreglement 2018 §159, som angiver at:

       

      Brugerbetjente anlæg, herunder betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg

      med offentligt tilgængelige servicefunktioner, skal opsættes, så brugerne kan betjene dem

      ved egen hjælp. Kravet anses som opfyldt, når det brugerbetjente anlæg er projekteret og

      installeret således, at:

       1. adgangsarealet frem til bygningen er mindst 1,3 m bredt og niveauforskelle i dette

      areal er udlignet.

      2. anlægget er placeret i en højde, så det kan benyttes af brugerne ved egen hjælp

      eller ved, at det kan hæves og sænkes.

       

      Jævnfør dispensationsansøgning ansøger Kosangas om dispensation for:

      1. Niveaufri adgang

      1. Manøvreareal foran betjeningspanel på ca. 1 meters bredde

      2. Højde på betjeningspanel.

       

      Det ansøgte har været i høring hos Handicaprådet i Jammerbugt Kommune, som har fremsendt bemærkning til sagen. Tilgængelighedsrådgiver Peter Klitgaards vurderer, at 2 af problemerne (niveaufri adgang og manøvreareal) kan løses ved at grave anlægget 15 cm ned.

       

      Kosangas vurderer, at dispensationen bør gives med en begrundelse om, at flaskernes vægt medfører, at anlægget ikke målretter sig til kørestolsbrugere.

        

    • Lovgrundlag

      Bygningsreglement 2018

    • Økonomi

      Ikke relevant.

    • Kommunikation

      Der er gennemført en høring ved Handicaprådet i Jammerbugt Kommune

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der kun gives dispensation til højden på betjeningspanelet.

    • Beslutning

      Udvalget besluttede ikke at give de ønskede dispensationer.

    • Bilag

      Bilag Bilag 2, Skitse automat - lagringsområde flasker: Bilag 2, Skitse automat - lagringsområde flasker

      Bilag Bilag, Foto 1, halv ramme - Eksempel på ansøgt gasautomat: Bilag, Foto 1, halv ramme - Eksempel på ansøgt gasautomat

    • Luk
  • 67

    Ideer og forslag til Råstofplan 2020.

    • Beslutningstema

      Regionsrådet har vedtaget, at der er behov for en revision af Råstofplan 2016. Derfor har Regionen Nordjylland udarbejdet et debatoplæg, som er sendt i offentlig høring.

      Region Nordjylland indbyder råstofindvindere, interesseorganisationer, borgere og kommuner til at give deres bud på, hvordan en ny revideret Råstofplan 2020 kan udformes.

    • Sagsfremstilling

      Et væsentligt emne under høringen er at få afklaret, om der er udlagt tilstrækkeligt med graveområder og om disse indeholder tilstrækkelige mængder i de kvaliteter, der er behov for.

      Et andet væsentligt spørgsmål til debatten er, hvordan regionen kan være med til at fremme en efterbehandling, så natur og biodiversitet beriges og der sikres en ansvarlig udnyttelse af råstofferne i regionen og derved understøtte en højere grad af genanvendelse af de sekundære råstoffer.

      Region Nordjylland rejser også et væsentligt spørgsmål, om grundvandsinteresser og råstofindvinding kan gå hånd i hånd eller om de vil være modsætninger.

      Som en del af planlægningen, skal der udarbejdes en strategisk miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Region Nordjylland skal derfor høre andre berørte myndigheder om, hvilke særlige forhold, der bør inddrages i miljøvurderingen.

    • Økonomi

      Ikke relevant.

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter sagen med henblik på at give et høringssvar.

    • Beslutning

      Udvalget drøftede henvendelsen og besluttede, at sende det vedlagte forslag til høringsbrev til Regionen.

    • Bilag

      Bilag 2018-036263 Indkaldelse af ideer og forslag_brev.pdf: 2018-036263 Indkaldelse af ideer og forslag_brev.pdf

      Bilag Flyver_Region_Nordjylland_Råstofplan_A4_04_2019_JFI_8.pdf: Flyver_Region_Nordjylland_Råstofplan_A4_04_2019_JFI_8.pdf

      Bilag Debatoplæg_Råstofplan2020_02_2019_JFI_8_small_endelig.pdf: Debatoplæg_Råstofplan2020_02_2019_JFI_8_small_endelig.pdf

      Bilag Teknik- og Miljøudvalgets ideer og forslag til Råstofplan 2020: Teknik- og Miljøudvalgets ideer og forslag til Råstofplan 2020

    • Luk
  • 68

    Bekæmpelse af mårhund i Jammerbugt Kommune.

    • Beslutningstema

      Jægerrådet Jammerbugt ansøger Jammerbugt Kommune om økonomisk tilskud til bekæmpelse af mårhund.

    • Sagsfremstilling

      Mårhunden er et problem i naturen. Den er en invasiv art, som har bredt sig til Europa, fra udsatte dyr i det tidligere Sovjetunionen og som undslupne pelsdyr fra farme i Danmark.
      Den yngler ekstremt hurtigt, så mårhunden har desværre formeret sig voldsomt i de senere år.

      Den har en meget uheldig indflydelse på faunaen i de områder, hvor den lever og er bærer af adskillige alvorlige sygdomme og parasitter.
      Den udgør især et problem i forhold til jordrugende fugle. Bekæmpelsen af mårhunden er derfor meget vigtig.

      Jægerforbundet har i samarbejde med Naturstyrelsen gennem de sidste 5 år oparbejdet en stor viden om mårhundens færden og regulering af den.
      Mårhundeprojektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. Projektet var indtil sidste år finansieret af et EU-Life projekt. For at projektet kan køre videre har Miljøstyrelsen valgt at støtte projektet med jagttegnsmidler, men midlerne er ret begrænsede.

      I Jammerbugt Kommune er der brugt mange ressourcer på at forbedre naturen for at øge biodiversiteten, især for fugle og padder, men desværre er mårhundens foretrukne fødevalg netop jordrugende fugle og padder og da mårhunden er en invasiv art, som er fremmed for den danske natur, kan den have stor negativ indflydelse.

      Fremover vil Jægerrådet gerne afdække hele Jammerbugt Kommune med mårhunderegulering, idet vi ved, at der er store og følsomme områder, som slet ikke bliver overvåget, og dermed har mårhunden frit spil.

      Jægerrådet vil gerne indgå i et samarbejde med lokale jægere og Jammerbugt Kommune om bekæmpelse af mårhund. Mårhunden fanges i fælder, som overvåges af vildtkameraer. Det kræver indkøb af udstyr til fangsten, bl.a. fælder, vildtkameraer, skydestiger og andet.
      Jægerrådet kan stille med mandskab til eftersyn af fælderne(reguleringskorps) da der er stort netværk af jægere, som er parate til at gå ind i arbejdet.

      Arbejdet for mårhundereguleringsjægerne er at:

      • klæde mårhundejægerne på med viden og hjælpe dem med praktiske ting
      • koordinere arbejdet mellem jægerne i kommunen
      • indberette fund til Naturstyrelsen.
      • indlevere mårhunde til nærmere veterinær undersøgelse
      • udlevere materiel til reguleringsjægerne (sprit, handsker, batterier, plastposer, mm)

      Mårhundejægerne skal vedligeholde baitpladser (foderpladser).
      For at en baitplads fungerer optimalt skal den være udstyret med MMS-kamera, lys, jagt stige og fælde, som tilses 2 gange i døgnet efter loven. Dog kan man undgå tilsyn af fælden ved at bruge MMS kamera.
      Deres arbejde er frivilligt, men for at kunne udføre opgaven, er det nødvendigt med en “mårhunde-værktøjskasse ”.

      Jægerforbundet søger derfor om et kommunalt tilskud til indkøb af materiel (Bilag 1).

      Vækst og Udvikling kan ikke anbefale, at der gives tilskud til et fodersystem, da det kan have uheldige afledte konsekvenser.

      Bekæmpelse af mårhund har være drøftet i Grønt Råd, der anbefaler at der indgås en aftale.

    • Økonomi

      Jægerrådet Jammerbugt har søgt om 155.904 kr. til anskaffelse af materiel.
      Vækst og Udvikling foreslår, at antallet af stationer reduceres så den samlede udgift bliver 30.820 kr.

      Der er ikke afsat midler til støtte til bekæmpelse af mårhund på dette års budget.

    • Kommunikation

      Der har været afholdt møde med Jægerrådet om sagen.

      Bekæmpelse af Mårhund har være drøftet i Grønt Råd, der anbefaler at der indgås en aftale.

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at ansøgning om tilskud til bekæmpelse af mårhund indgår som et ønske til Budget 2020.

    • Beslutning

      Udvalget ønsker sagen genbehandlet i det grønne Råd.

    • Bilag

      Bilag Bilag 2 Ansøgning til Jammerbugt Kommune: Bilag 2 Ansøgning til Jammerbugt Kommune

      Bilag Bilag 3 info Mårhund: Bilag 3 info Mårhund

      Bilag Bilag 4 Årsberetning 2017 for MH-projektet 4 maj 2018: Bilag 4 Årsberetning 2017 for MH-projektet 4 maj 2018

    • Luk
  • 69

    Kommissorium for Limfjordsrådets udarbejdelse af en Masterplan for Limfjorden i balance.

    • Beslutningstema

      Limfjordsrådet ønsker, at der udarbejdes en ambitiøs masterplan for ”Limfjorden i balance”. Masterplanen skal følge op på den 2020 strategi, som rådet vedtog i 2015.

      Masterplanen for Limfjorden, skal sætte retning, skabe overblik og skitserer rammerne for Rådets videre arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i og omkring Limfjorden.

      Masterplanen skal omfatte selve Limfjorden og den udvikling, som ønskes ude i fjorden, i relation til miljøtilstand, klimaudvikling, erhvervsinteresser.

      Inden arbejdet iværksættes ønskes opbakning fra kommunerne til at der udarbejdes en Masterplan "Limfjorden i balance".

    • Sagsfremstilling

      I 2015 udarbejdede Limfjordsrådet et strategipapir, der præciserede rammerne for Rådets arbejde og som fungerer som retningsviser/bindeled mellem Limfjordsrådets vision, om en renere Limfjord og Rådets årlige handlingsplansarbejde. Strategipapiret summerer Limfjordsrådets strategi frem mod 2020.

      Den 25. oktober 2018 blev der afholdt en velbesøgt inspirations-/temadag for kommunernes tekniske udvalg, faglige samarbejdspartnere og fonde om en bæredygtig forvaltning af Limfjorden.

      I forsættelse heraf ønsker Limfjordsrådet i 2019 at fastholde et særligt fokus på udarbejdelsen af en ambitiøs masterplan for ”Limfjorden i balance”, der kan følge op på 2020 strategien. Med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål og ”tænkning på tværs” udarbejdes ud fra eksisterende viden således en masterplan, der sætter retning, skaber overblik og skitserer rammerne for Rådets videre arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i og omkring Limfjorden.

      En masterplan for Limfjorden omfatter selve Limfjorden og dens udvikling, som ønskes ude i fjorden i relation til miljøtilstand, klimaudvikling, erhvervsinteresser i relation til miljøet mv. Tilstanden i Limfjorden afhænger dog i høj grad også af de aktiviteter, der sker ”på land” i fjordens opland. Derfor er det relevant også at fokusere på aktiviteter, interesser, potentialer mv. i oplandet.

      En række ”Ren fjord projekter” skal være de konkrete tiltag, der understøtter og udmønter planen, herunder Limfjordsrådets eksisterende ”Ren fjord projekter” som stenrevet ved Livø, ”Havørred Limfjorden” etc.

      Limfjordsrådet ønsker med baggrund i strategipapiret, temadagen og de igangværende projekter, at der udarbejdes en første version af en masterplan for Limfjorden, som forventes at omfatte følgende emner relateret til fjorden:

      Alle emner ligger i naturlig forlængelse af Limfjordsrådets eksisterende arbejde indenfor vandplanarbejde; bæredygtighed både i relation til fjorden og på land; håndtering af klimaudfordringen, bæredygtig turismeudvikling (Havørred Limfjorden) etc. – alle temaer der er tæt knyttet til Limfjordsrådets kerneopgaver og med mulighed for at opnå synergieffekter.

      I 2019 afholdes en række strategimøder inden for hvert af masterplanens seks fokusområder for at fastlægge projektets overordnede køreplan og sikre, at de enkelte fokusområder har et sammenligneligt udgangspunkt for det videre arbejde.

      Ud fra strategimødernes konklusioner udarbejdes overordnede retningslinjer og forslag til konkrete forløb - som sammenskrives til Masterplan for "Limfjorden i balance".

      Arbejdet med Masterplanen forventes afsluttet i 2019. Det kan herefter overvejes, om den skal følges op med en mere konkret Masterplan 2.0.

      Limfjordsrådets formandskab har drøftet udarbejdelsen af denne masterplan for ”Limfjorden i balance” med KKR-Nordjylland. Der var her enighed om, at det er afgørende, at de enkelte kommunalbestyrelser/fagudvalg inddrages i processen med henblik på at sikre ejerskab til de indsatser, der peges på. Formandskabet afholdt et tilsvarende møde med KKR-Midtjylland. På dette møde blev der bakket fuldt op om udarbejdelsen af en masterplan for Limfjorden i balance.

      KKR-Nordjylland bakker op om udarbejdelse af en masterplan og anbefaler, at Limfjordsrådet henvender sig til kommunerne med henblik på at få fagudvalgene til at give input til Masterplanens indsatsområder.

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Kommissorium for udarbejdelse af Masterplan for ”Limfjorden i balance”.

    • Beslutning

      Indstillingen godkendt.

    • Bilag

      Bilag Kommissorium masterplan for Limfjorden i balance pixi.docx: Kommissorium masterplan for Limfjorden i balance pixi.docx

      Bilag Konklusioner fra møde mellem Limfjordsrådets formandskab og KKR-midt vedr. masterplan for Limfjo.pdf: Konklusioner fra møde mellem Limfjordsrådets formandskab og KKR-midt vedr. masterplan for Limfjo.pdf

      Bilag 24.04.2019 KKR-Midtjylland.pptx: 24.04.2019 KKR-Midtjylland.pptx

    • Luk
  • 70

    Tillæg til Spildevandsplan 2015-20 - Halvrimmen

    • Beslutningstema

      Godkendelse af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015-2020. Efter godkendelse sendes planen i 8 ugers offentlig høring.

    • Sagsfremstilling

      I Spildevandsplan 2015-2020 er de fælleskloakerede områder i Halvrimmen udlagt til planlagt separat kloak. Jammerbugt Forsyning A/S planlægger at separat kloakere Halvrimmen i perioden 2019-2022.

       

      Forslag til tillæg til Spildevandsplanen omhandler etablering af regnvandsbassin i Halvrimmen og spildevandspumpestation. Regnvandsbassinet og spildevandspumpestation ønskes anlagt ved Sdr. Øksevej. Regnvandsbassinet får udløb til Grønnegrøften.

       

      Regnvandsbassin og pumpestation ønskes etableret på privat areal og Jammerbugt Forsyning A/S er i dialog med grundejer. Rettighederne over privat ejendom søges sikret ved frivillig aftale. Såfremt en aftale ikke kan opnås, kan

      Kommunalbestyrelsen erhverve retten til anlæggets etablering ved ekspropriation. Overtagelse af arealet vil ske ved ekspropriation.

       

      Tillægget til spildevandsplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planens indvirkning på miljøet er screenet, og på baggrund af screeningen vurderes planen ikke at have væsentlige negative miljømæssige virkninger og er derfor ikke omfattet af krav om miljøvurdering af planen.

       

      Forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 skal i offentlig høring i 8 uger, inden den kan vedtages endeligt. Den endelige vedtagelse af tillægget kan ikke påklages.

    • Lovgrundlag

      Forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelsesloven kap. 3 og 4 og Lov om miljøvurdering af planer og programmer

    • Økonomi

      Etablering af kloakanlæg er brugerfinansieret og afholdes af Jammerbugt Forsyning A/S

    • Kommunikation

      Forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 vil efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen være offentlig fremlagt i mindst 8 uger. Inden offentlighedsfasens udløb er der adgang til at komme med indsigelser og kommentarer til forslaget over for Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vedtager på baggrund af de indkomne kommentarer det endelig tillæg til spildevandsplanen

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring

    • Beslutning

      Indstillingen anbefales godkendt.

    • Bilag

      Bilag Tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 - bassin Halvrimmen: Tillæg til Spildevandsplan 2015-2020 - bassin Halvrimmen

      Bilag Bilag 2 Miljøscreening: Bilag 2 Miljøscreening

      Bilag Areal for regnvandsbassin og hovedpumpestation i Halvrimmen: Areal for regnvandsbassin og hovedpumpestation i Halvrimmen

    • Luk
  • 71

    Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune. Høringsgrundlag

    • Beslutningstema

      Ny sundhedspolitik. Høringsversion

    • Sagsfremstilling

      Den Sundhedsstrategiske Tænketank har efter Folkesundhedsmødet med udgangspunkt i debatoplægget udarbejdet udkast til en egentlig ny Sundhedspolitik. Input fra de politiske udvalg, §17.stk 4 Sundhed på Tværs udvalget og fra Folkesundhedsmødet er indarbejdet i udkast til Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune, som nu fremstår som et særskilt dokument, der skal suppleres af et selvstændigt handlekatalog. Dette handlekatalog er under endelig udarbejdelse efter høring i §17, stk. 4 udvalget Sundhed på Tværs.

       

      Alle politiske udvalg arbejder systematisk med sundhedsfremme og forebyggelse på baggrund af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. En gennemgang af forebyggelsespakkerne viser, at Jammerbugt Kommune med få undtagelser helt eller delvist har implementeret forebyggelsespakker i den daglige opgaveløsning. I forvaltningen vil der på baggrund af denne gennemgang blive foretaget mindre justeringer i forbindelse med implementering af den reviderede Sundhedspolitik, som en naturlig del af den daglige opgaveløsning.

       

      Forvaltningen har endvidere sammenholdt indkomne forslag fra Folkesundhedsmødet og mål for sundhedspolitikken med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og på baggrund heraf vurderet, hvilke indsatser der med fordel kan prioriteres. Disse forslag vil blive behandlet politisk sammen med den endelige godkendelse af Jammerbugt kommunes ny Sundhedspolitik, og såvel justeringer og forslag vil indgå i det endelige handlekatalog, der godkendes sammen med sundhedspolitikken.

       

      Implementering af indsatser i forbindelse med Jammerbugt Kommunes Sundhedspolitik

       

      Ovennævnte justeringer og andre tværgående implementeringsopgaver koordineres af en arbejdsgruppe under Sundhedsstrategisk Tænketank for at sikre det tværgående perspektiv og skabe overblik over sundhedstiltag i kommunen. Arbejdsgruppen referer til Sundhedsstrategisk Tænketank, der rådfører sig med §17. stk. 4 udvalget Sundhed på Tværs.

       

      Parallelt med, at arbejdsgruppen færdiggør udkast til handlekatalog, foreslås det, at arbejdsgruppen arbejder på følgende to projekter:

       

      Oversigt over sundhedstilbud og tidlig opsporing af KRAMS-problematikker

       

      Som nævnt i Sundhedspolitikken er det en forudsætning for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse at kende såvel kommunale som frivillige sundhedstilbud. Formålet med dette indledende projekt er at skabe det nødvendige overblik i samskabelse med foreninger og frivilligt socialt arbejde.

       

      Projektet kan med fordel kombineres med en involvering af afdelinger, der arbejder eller gerne vil arbejde med tidlig opsporing af KRAMS-problematikker for at sikre, at så mange som muligt får en indsats så tidligt som muligt.

       

      Tidlig opsporing af KRAMS-problematikker anbefales i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker foretaget af sundhedsplejersker, SSP, skoler, sundhedsprofessionelle, tandplejere, udvalgte frontmedarbejdere såsom jobcentre, forebyggende hjemmebesøg, hjemmepleje og hjemmesygepleje samt ansatte på bo- og væresteder. Projektet kan sikre disse medarbejdere det fornødne overblik over handlemuligheder og mulighed for at erfaringsudveksle metoder, der giver mening lokalt.

       

      Sammen om sundhed – det skal være simpelt og lokalt

       

      Som det fremgår af sundhedscirklen på forsiden af Sundhedspolitikken, skal det være simpelt at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i Jammerbugt Kommune. Derfor foreslås Én indgang til Sundhed og Fritid lokalt i regi af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen kortlægger de medarbejdere, der har særligt kendskab til landdistriktsudvikling, forenings- og sundhedstiltag, og der udvikles en simpel model for at give sparring på opstart af nye sundheds- og/eller foreningstilbud.  

       

      Formålet er at få igangsat en ”bottom up” proces, hvor kommunen kan rådgive hurtigt og effektivt i forhold til de idéer, som opstår lokalt hos foreninger, frivillige eller i lokalsamfundene.

       

      På baggrund af forslag fremkommet på Folkesundhedsmøde kunne man vælge et samskabelsesprojekt ud fra de indkomne forslag fra Folkesundhedsmødet og dermed kickstarte Sundhed og Fritid lokalt, for eksempel:

      • Med udgangspunkt i landdistriktsudvikling, herunder Projekt Liv i By og Skole, udarbejdes et projekt, der sætter fokus på sundhed og fritid lokalt. Arbejdet med Boblberg, ABC sundhedsambassadører og forebyggelse af ensomhed skal have særlig opmærksomhed, men i øvrigt udspringe af det lokale engagement og motivation.
      • Med udgangspunkt i Ønskeland, fokus på det gode måltid og at være fysisk aktiv for sårbare familier.
      • Udvikle foreningstilbud for udsatte, for eksempel E-sport
      • Sundhed på tværs af aldre, samskabelse mellem dagtilbud og plejecentre.

       

      Det er vigtigt at få drøftet, hvilken rolle kommunen spiller i forbindelse med Én indgang – Sundhed og Fritid lokalt, herunder hvor meget tid der kan investeres af de involverede fagfolk. 

       

      Protokollering §17,4 Tværgående Sundhed, den 30. april 2019

      • Social- Sundhed og Beskæftigelse forvaltningen har en hjemmeside, hvor de fleste af kommunens tilbud allerede findes. Siden udbygges løbende, og eksempelvis skal madordninger i skoler og dagtilbud tilføjes.

       

      • Bottom Up tankegangen. Initiativerne skal leve ude i lokalsamfundene, herunder via gode initiativer i Liv og By, skoler mv.

       

      • Der skal tænkes ressourcer. Det er ikke muligt at sætte alle initiativer i gang på samme tid, og det skal overvejes, hvordan de ressourcer, som allerede findes i lokalsamfundene, kan komme i spil

       

      • Hvis det viser sig, at der er for mange initiativer, skal der prioriteres, så det er muligt at følge ordentligt op på de igangsatte.

       

      • Den mentale landsby – ABC for mental sundhed implementeres i en landsby. Vækst og Udviklingsforvaltningen er i gang med at udarbejde et oplæg hertil.

       

      • Der ses mod andre kommuner i forhold til fokus i handleplanen. Et eksempel kunne være samarbejde med Vanebryderne.

       

      • Særligt fokus kunne være på udvalgte grupper af borgere, eksempelvis unge mænd uden uddannelse.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik-og Miljøudvalget

      • drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at det indledende arbejde med de to beskrevne tiltag påbegyndes af arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstrategisk Tænketank
      • drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsens beslutning, at Ny Sundhedspolitik sendes i offentlig høring i perioden fra den 21. juni til den 6. september 2019.

       

    • Beslutning

      Indstillingen anbefales godkendt.

    • Bilag

      Bilag Sundhedspolitik A5: Sundhedspolitik A5

    • Luk
  • 72

    Besøg af KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation

    • Beslutningstema

      Besøg af KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation.

    • Sagsfremstilling

      KIMO er en international miljøorganisation for lokale myndigheder og har medlemmer i flere lande. Interesseområdet er Nordsøen, det Irske Hav, dele af Nordatlanten og Østersøen.
      Alle vestkystkommuner er medlem af KIMO og udvides løbende østpå til Danmarks øvrige kyster.

      Som medlemmer af KIMO er der mange fælles interesseområder. Kystkommunerne er afhængige af fiskeri, landbrug, turisme og fritidsaktiviteter som alle er tæt forbundet med kravet om et rent havmiljø.

      KIMO har derfor i en række år arbejdet målrettet med:

      ·         maritim sikkerhed og store forureningskatastrofer

      ·         radioaktivt affald og transport

      ·         ophugning i olie- og gasindustrien

      ·         tilførsel af affald til Nordsøen, og hvordan mængden kan med tiden begrænses

      ·         registrering af dumpede konventionelle og kemiske våben

      ·         forurening med farlige stoffer

      ·         tilstrækkelig forsikringsdækning ved forureningskatastrofer eller anden påvirkning, der kan påføres kommuner.

      Organisationen har et bredt internationalt og nationalt netværk og samarbejder bland andet med NGOer, nationale og internationale myndigheder og forskningsinstitutioner.

      KIMOs indflydelse gør sig gældende når der skal fremføres en sag, når én eller flere kommuner, uforskyldt står med et miljømæssigt problem. KIMO taler dér med alle kommunernes stemmer.

      Når medlemmer i medlemslandene samtidig sender en miljøsag til ministre eller medier kommer sagen hurtigt på den politiske agenda, og det giver en direkte effekt.

      Igennem KIMO får danske kommuner mulighed for at være en del af en slagkraftig organisation, der har 25 års erfaring i kampen for at skabe et rent havmiljø og sikre kystsamfundenes interesser.

      Vi har indbudt KIMOs repræsentanter til en drøftelse med udvalget til kl. 10.00.

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager en drøftelse med KIMO's repræsentanter.



      Teknik og Miljøudvalget, 6. maj 2019, pkt. 56:

      Udsat.

       

      ______________________________________

       

      Teknik- og Miljøudvalget, 3. juni 2019

       

      Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager en drøftelse med KIMO's repræsentanter.

    • Beslutning

      Der blev afholdt møde med KIMO.

    • Luk
  • 73

    Møde med Nordjyllands Trafikselskab

    • Beslutningstema

      Møde med Nordjyllands Trafikselskab.

    • Sagsfremstilling

      Nordjyllands Trafikselskab har ønsket at besøge Teknik- og Miljøudvalget, idet der er mange nye medlemmer både i NT og i Teknik- og Miljøudvalget.

       

      NT har en Forretnings- og Mobilitetsplan, hvor der er sat retning og mål for arbejdet mellem de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og NT. I fællesskab er disse med til at sikre, at borgerne er mobile, når de skal på arbejde, i skole eller på familiebesøg. Mobilitet er vigtig for, at vi i fællesskab kan skabe sammenhængskraft i Nordjylland, og Mobilitetsplanen er spækket med aktiviteter, der tilsammen kan give mobiliteten et stort skub, og dermed understøtte vækst, trivsel og miljø.

       

      Nordjyllands Trafikselskab ønsker med besøget at give en overordnet præsentation over de initiativer, de arbejder med i øjeblikket i forhold til Mobilitet og Miljø, samt en generel dialog omkring den nuværende og fremtidige kollektive trafik i Nordjylland.

       

      Nordjyllands Trafikselskab er inviteret til mødet kl. 11.

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter ovenstående med Nordjyllands Trafikselskab.

    • Beslutning

      Mødet afholdes istedet i august.

    • Luk
  • 74

    Budgetopfølgning 1 pr. 30. april 2019

    • Beslutningstema

      Drøftelse af budgetopfølgning 1- 2019 pr. 30. april samt stillingtagen til konsekvenserne heraf.

    • Sagsfremstilling

      Administrationen har gennemført budgetopfølgning 1. pr. 30. april 2019.

      Budgetopfølgningen har til formål at gennemgå budgetforudsætningerne i indeværende år.

      Budgetopfølgningen er foretaget med udgangspunkt i erfaringerne fra de fire første måneder og er gennemført på alle driftsbudgettets aktivitetsområder, ligesom budgetforudsætningerne er gennemgået vedrørende indtægter og anlæg.

      I denne budgetopfølgning er overførslerne fra 2018 på både drift og anlæg placeret på politikområde 16 mhp. senere frigivelse. Overførslerne indgår derfor ikke i det korrigerede budget under fagområderne.

      Som det fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper, har det enkelte udvalg i forlængelse af budgetopfølgningen til opgave at beslutte kompenserende besparelser inden for det enkelte politikområde, såfremt budgetopfølgningen viser merudgifter.

      Såfremt dette ikke er muligt, skal det enkelte fagudvalg drøfte muligheden for at finansiere en eventuel afvigelse inden for udvalgets samlede områder. En sådan løsning kræver efterfølgende behandling i Økonomiudvalget samt i Kommunalbestyrelsen. Såfremt udvalget ikke kan finde de nødvendige kompenserende tiltag inden for eget udvalgsområde, har Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til opgave at anvise tiltag hertil.

      Såfremt øvrige finansieringsmuligheder er udtømte, kan udvalget indstille tillægsbevillinger til Kommunalbestyrelsen.

      Budgetopfølgningen på Teknik- og Miljøudvalgets områder Pol 9, Pol 10 og Pol 11, udviser samlet at gå i nul på driften ifht. det korrigerede budget. På anlæg udvises samlet et mindreforbrug på 11,3 mio.kr. som skyldes bl.a. at projekter vedr. Masterplan Fjerritslev/Brovst, Cykelsti Saltum, Cykelsti Kollerup Strandvej og Rundkørsel Vesterhavsvej ikke forventes anlagt i år, og som forventes overført til 2020.

      Budgetopfølgningen er vedhæftet som bilag og beskriver resultatet af budgetopfølgningen på Teknik- og Miljøudvalgets områder.

      Budgetopfølgningen behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen henholdsvis den 12. og 20. juni.

       

    • Lovgrundlag

      'Principper for økonomistyring i Jammerbugt kommune'

    • Økonomi

      Der er vedlagt bilag, som beskriver resultatet af budgetopfølgningen på Teknik- og Miljøudvalgets områder.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller,

      at Teknik- og Miljøudvalget drøfter budgetopfølgningen på udvalgets områder.

       

    • Beslutning

      Orienteringen taget til efterretning.

    • Bilag

      Bilag TMU 300419 - Redigeret 27.05.2019: TMU 300419 - Redigeret 27.05.2019

    • Luk
  • 75

    Igangsættelse af arbejdet med Budget 2020 på Teknik- og Miljøudvalgets område

    • Beslutningstema

      Igangsættelse af Teknik- og Miljøudvalgets arbejde med Budget 2020 og overslagsår 2021-2023.

    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget godkendte budgetproces for 2020 og overslagsårerne på deres møde den 13. februar 2019.

       

      Som en del af budgetprocessen igangsætter fagudvalgene budgetarbejdet på mødet i maj.

       

      Som oplæg til igangsættelsen af udvalgets budgetarbejde drøfter udvalget tilrettelæggelsen af budgetprocessen samt forvaltningernes oplæg til omstillingsforslag på egne områder.

       

      På møderne i august skal fagudvalgene prioritere omstillings- og udvidelsesforslagene for eget udvalgsområde.

       

      Den godkendte budgetproces og de tilhørende bilag er vedlagt som bilag.

    • Lovgrundlag

      Den kommunale styrelseslov og Budgetproces 2020.

    • Økonomi

      Som en del af budgetprocessen vedtog Økonomiudvalget en økonomisk politik med udgangspunkt i målsætningerne for budgetforliget for 2019 samt de ændrede forhold for finansieringssiden.

       

      For at kunne finansiere en del af anlægsinvesteringerne og skabe budgetsikkerhed skal der i det vedtagne budget være et driftsoverskud i størrelsesordenen 40 mio. kr.

       

      Anlægsbudgettet skal så vidt muligt kunne finansieres af driftsoverskuddet og som minimum skal halvdelen af anlægsbudgettet finansieres af driftsoverskuddet. Med en målsætning på 40 mio. kr. i driftsoverskud afsættes der i 2020 et skattefinansieret anlægsbudget i størrelsesordenen 80 mio. kr.

       

      For at nå de økonomiske målsætninger skal omstillingskataloget være i størrelsesordenen 2 pct. af driftsbudgettet (ca. 45 mio. kr.). Resultater fra hhv. benchmarking og dataanalyser kan anvendes i udmøntningen.

       

      Direktionen arbejder med en foreløbig fordeling af de 45 mio. ud fra driftsudgifterne i budget overslagsåret 2020. Her udgør Teknik- og Miljøudvalgets andel af omstillingspuljen ca. 0,3 mio. kr. på politikområde 9, Natur og Miljø og 0,9 mio. kr. på politikområde 10, Infrastruktur.

    • Kommunikation

      Der er aftalt en budgetproces med en aktiv og tidlig involvering af MED-systemet, som både skal bidrage til potentialeafdækning, men også konsekvensbeskrive de omstillings- og udvidelsesforslag, som er relevante for de enkelte MED-udvalg.

       

      I høringsfasen har de relevante eksterne parter mulighed for at afgive et høringssvar til de fremlagte omstillingsforslag. Høringsprocessen finder sted fra 22. august til og med den 2. september 2019.

    • Indstilling

      Vækst- og udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter det videre arbejde med Budget 2020.



      Teknik og Miljøudvalget, 1. april 2019, pkt. 42:

      Processen for budget 2020 blev drøftet.

       

      _____________________________________

       

      Teknik- og Miljøudvalget, den 6. maj 2019

       

      Indstilling:

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter det videre arbejde med Budget 2020.



      Teknik og Miljøudvalget, 6. maj 2019, pkt. 57:

      Drøftet.

       

      ______________________________________

       

      Teknik- og Miljøudvalget, den 3. juni 2020

       

      Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget arbejder videre med Budget 2020.

    • Beslutning

      Drøftet.

    • Bilag

      Bilag Budgetproces og tidsplan 2020: Budgetproces og tidsplan 2020

      Bilag Bilag A Rollefordeling budget 2020: Bilag A Rollefordeling budget 2020

      Bilag Bilag B Drejebog for inddragelse af MED-system - redigeret 8 feb: Bilag B Drejebog for inddragelse af MED-system - redigeret 8 feb

      Bilag Bilag C skema-til-afgivelse-af-hoeringssvar-budget-2020: Bilag C skema-til-afgivelse-af-hoeringssvar-budget-2020

    • Luk
  • 76

    Orientering

    • Beslutningstema

      Orientering

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer og Vækst og Udvikling

    • Lovgrundlag

      Ikke relevant.

    • Økonomi

      Ikke relevant.

    • Kommunikation

      Ikke relevant.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning

      - Toftevejs forlængelse

      - Klageafgørelse detailhandelsbutik Pandrup

      - Valgplakater

    • Luk

Abonnement

Modtag en mail hver gang, der er ny dagsorden/referat fra kommunens udvalg.

Opret et abonnement HER