Dagsordener og referater udvalg samt råd, nævn og samråd

Her kan du finde alle dagsordener og referater fra de forskellige udvalg, råd, nævn og samråd.

 

 

Udvalg: Teknik og Miljøudvalget

Mødedato: 04-02-2019 08:30:00

Hent PDF-version

  • 13

    Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 24-007, boligområde, Vestergaardsvej, Saltum samt Forslag til Kommuneplantillæg 10 og nyt vejnavn(1. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      Forslag til Lokalplan 24-007 er udarbejdet for at sikre nye grunde til boligbebyggelse i Saltum område. Jammerbugt Kommune har købt jord i den vestlige udkant af Saltum by, på en del af matr. nr. 12a Nr. Saltum By, Saltum, som er beliggende i landzone. Boligområdet skal være åben-lav boligbebyggelse i form af parcelhuse beliggende i byzone.

       

    • Sagsfremstilling

      Lokalplanen giver mulighed for, at der kan bygges femten boligbebyggelser af typen åben-lav (parcelhuse), samt et fælles areal.

       

      Området anvendes i dag til jordbrug. Der er terrænfald mod den vestlige og nordlige del af lokalplanområdet.

       

      Lokalplanområdet grænser op til boliggrunde til øst og syd, samt åben mark mod vest og naturområde mod nord. Der bliver adgang til Nols Sø naturområde via en sti udenfor lokalplanområdet, som fører fra fællesarealet indenfor lokalplanområdet.

       

      Lokalplanområdet har et areal på ca. 3 ha, og bliver vejbetjent fra Vestergaardsvej og Faarupvej.

       

      Lokalplanområdet deles op i to delområder. I Delområde I kan der opføres boliger i af typen åben-lav (parcelhuse). Parcelhusgrundene får en størrelse på mellem 1100 m2 - 2200 m2. Delområde II udlægges til rekreative formål i form af fælles friareal.

       

      Bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 for den enkelte ejendom inden for lokalplanområdet. Ud over tekniske anlæg, må der ikke bebygges på fællesarealet (Delområde II). Der må ikke udstykkes på Delområde II.

       

      Der kan indenfor lokalplanområdets Delområde I bygges i to etager med en højde på maksimalt 8,5 meter samt en facadehøjde på maksimalt 6,5 meter.

       

       

      Miljøvurdering

      Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget med tilhørende dokumentationsmateriale, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af den fremlagte lokalplans bestemmelser. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.

       

      Kommuneplantillæg

      For at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen, er der udarbejdet et kommuneplantillæg.

      Forslag til Kommuneplantillæg 10 forøger max antal etager til 2.

       

      Nyt vejnavn

      Den nye vej, der udlægges i lokalplanen, skal have et nyt vejnavn. Plan- og Miljøafdelingen foreslår følgende vejnavne:

      • Vestergaardsvænget
      • Vestervænget
      • Nols Sø Bjerge
      • Højbogårdsvej - inspireret af gården på nabogrunden.
      • Bakkehusvej - inspireret af områdets terræn.

       

       

    • Lovgrundlag

      Planloven

      Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    • Økonomi

      Ikke relevant

    • Kommunikation

      Planforslagene skal udsendes i høring i 8 uger.

       

      Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Planklagenævnet.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende,

      at Forslag til Lokalplan 24-007 og Forslag til Kommuneplantillæg 10 fremlægges offentligt i 8 uger, og
      at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og udvælger et vejnavn.

    • Beslutning

      Indstillingen anbefales godkendt.

      Teknik- og Miljøudvalget ønsker at vente med at navngive vejen til der har været afholdt offentlig høring.

    • Bilag

      Bilag Kommuneplantillæg nr. 10: Kommuneplantillæg nr. 10

      Bilag Forslag til Lokalplan 24-007, boligområde, Vestergaardsvej 12, Saltum: Forslag til Lokalplan 24-007, boligområde, Vestergaardsvej 12, Saltum

      Bilag Dagsordenskort lp. 24-007: Dagsordenskort lp. 24-007

    • Luk
  • 14

    Endelig vedtagelse om ophævelse af Lokalplan 205 og tilbageførsel til landzone (2. forelæggelse)

    • Beslutningstema

      GENBEHANDLING

       

      Aflysning af lokalplan for boliger på Fællevej i Saltum, med det formål at tilbageføre området til landzone.

    • Sagsfremstilling

      Lokalplan 205 for et boligområde ved Fælledvej i Saltum er vedtaget af Pandrup Byråd den 3. februar 2000. Lokalplanen omfatter arealer ved Fælledvej i den nordlig del af Saltum og kun en lille del af planen er udnyttet. Området kan jf. lokalplanen anvendes til boligområde i form af bebyggelser af typen tæt/ lav (række-, kæde- og dobbelthuse) samt bebyggelser af typen åben/ lav (parcelhuse). En stor del af lokalplanområde er stadig ubebygget.

       

      Årsagen til at den forholdsvise nye Lokalplan 205 ønskes delvis ophævet er, at der kun er begrænset efterspørgelsel på grunde i området. Ligeledes arbejdes der med et ny boligområde med 16 parcelhusgrunde i den vestlige del af Saltum By - syd for Nolssø.
      Landbrugsstyrelsen har bla. til opgave at sikre, at der ikke overføres flere landzonearealer til byzone, end der er nødvendigt i forhold til den byggeaktivitet, der er i området. Aflysningen af delområder 4, 5 og 6 i Lokalplan 205 betyder, at der skabes mulighed for at udlægge et nyt boligområde i den vestlige del af byen.

       

      Delområderne 4, 5 og 6 i Lokalplan 205 tilbageføres til landzone, og vil i fremtiden kun kunne anvendes til landbrugsformål uden mulighed for bebyggelse. For arealerne gælder herefter alene Helhedsplanens retningslinjer for det åbne land. Kommunen er ejer af arealet og efter tilbageførelsen, kan arealet sælges.

       

    • Lovgrundlag

      Planlovens § 33

      Planlovens § 45

    • Økonomi

      ikke relevant

    • Kommunikation

      Forslag til ophævelse af dele af Lokalplan 205, udsendes i offentlig høring i 8 uger jf. Planlovens § 45 stk. 3. hvoraf fremgår at beslutning om tilbageførsel af arealer fra byzone til landzone kan træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være mindst 8 uger.

    • Indstilling

      Vækst- og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at Forslag til ophævelse af Lokalplan 205 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.



      Teknik og Miljøudvalget, 5. november 2018, pkt. 127:

      Indstillingen godkendt.

       

      _____________________________________________________________

       

      Teknik- og Miljøudvalget, den 4. februar 2019

       

      Beslutningstema

      Delvis aflysning af lokalplan for boliger på Fællevej i Saltum, med det formål at tilbageføre området til landzone.

       

      Sagsfremstilling

      Forslag til delvis ophævelse af lokalplanen har været udsendt i offentlig høring fra den 7. november 2018 til og med den 2. januar 2019.

       

      Der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger til sagen.

       

      Lovgrundlag

      Planlovens § 33

      Planlovens §§ 45 og 46

       

      Økonomi

      Ikke relevant

       

      Kommunikation

      Forslag til delvis ophævelse af lokalplanen har været udsendt i offentlig høring fra den 7. november 2018 til og med den 2. januar 2019.

       

      Der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger til sagen.

       

      Indstilling

      Vækst- og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at dele af Lokalplan 205 ophæves endeligt.

       

    • Beslutning

      Indstillingen godkendt.

    • Bilag

      Bilag Dagsordenskort: Dagsordenskort

      Bilag Forslag til aflysning af dele af Lokalplan 205: Forslag til aflysning af dele af Lokalplan 205

    • Luk
  • 15

    Fordeling af sommerhusgrunde på baggrund af Tillæg til planstrategi 2015

    • Beslutningstema

      Jammerbugt Kommune har fået mulighed for at udlægge 29 nye sommerhusgrunde inden for Kystnærhedszonen og det skal besluttes, hvordan de skal fordeles mellem 2 geografiske områder.

    • Sagsfremstilling

      Kommunalbestyrelsen har d. 12. oktober 2017 vedtaget et tillæg til Planstrategi 15, hvori muligheden, for at ansøge Erhvervsministeriet om nye sommerhusområder inden for Kystnærhedszonen, er taget i anvendelse. Jammerbugt kommune har ansøgt om 2 nye sommerhusområder, der har en særlig strategisk betydning for udviklingen af 2 områder.

      Område 1 omhandler Guldager Camping samt et omkringlæggende område mod øst og syd. Strategien er, at der er ansøgt Erhvervsministeriet om at ændre området til 30 sommerhusgrunde på ca. 2000m2 og evt. bibeholde hovedbygningen på campingpladsen som et fælleshus. Guldager Camping indeholder under 200 campingenheder og har en størrelse, hvor Campingrådet har vurderet, at pladser af denne størrelse har svært ved at blive økonomisk bæredygtig. Campingpladsen har i den nuværende lokalplan mulighed for at udvide, men denne mulighed er ikke udnyttet. Ved at nedlægge campingpladsen fjernes der campingenheder, og dette vil styrke andre campingpladser i området. Det vurderes, at de nye sommerhusgrunde kommer til at ligge attraktivt på en sydvendt skråning, tæt på Lille Norge fredningen og med direkte adgang til sti 100.

      Området er på ca. 76.000 m2, hvor af campingpladsen udgør ca. 33.000 m2. Ejeren af campingpladsen har flere gange efterspurgt muligheden for at udstykke campingpladsen.

      Område 2 udgør et område på ca. 59.000m2 (heraf 26.000m2 beskyttet af §3), og har en strategisk betydning, da det giver mulighed for at sammenbinde Jambo Vesterhav Camping og Saltum Strand Camping til et samlet område. Jammerbugt Kommune har ansøgt Erhvervsministeriet om mulighed for 60 sommerhuse i området. Strategien har været, at der skulle udlægges meget små grunde med privat sommerhuse evt. på lejet grund. Et princip der også er anvendt i Lokalplan 24-006 for Saltum Strand Camping, der blev vedtaget i august 2018. Denne type sommerhuse skal medvirke til at skabe overnatningsområder, der giver private sommerhuse mulighed for at udnytter alle de faciliteter, der er på en campingplads.

      Der er i den strategiske ansøgning ikke taget hensyn til eksisterende ejerforhold og om en realisering af området på nuværende tidspunkt er aktuel, men ansøgningen vil styrke de rammevilkår, der er for området.

      Erhvervsministeriet har behandlet ansøgningen fra Jammerbugt Kommune, sammen med  ansøgninger fra andre kommuner og på den baggrund fordelt en række sommerhusgrunde til  landets kommuner. Jammerbugt kommune har som beskrevet ansøgt om 90 ny sommerhusgrunde, men har kun fået 29.

      Erhvervsministeriet har anmodet Jammerbugt Kommune om at komme med et forslag til en prioritering og disponering af fordelingen af de 29 grunde på de 2 geografiske områder. Fordelingen kan også være at ét område tildeles alle grunde.

      Forslaget til disponeringen skal meddeles til Erhvervsministeriet senest d. 8. februar 2018.

    • Lovgrundlag

      Lov om planlægning §§2-5 - landsplanlægning

    • Økonomi

      Ikke relevant

    • Kommunikation

      Gennemføres når et evt. forslag til landsplandirektiv fremlægges.

    • Indstilling

      Vækst- og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget foretager en prioritering og disponering af de 29 sommerhusgrunde inden for det ene eller begge geografiske områder, og at anbefalingen sendes til Erhvervstyrelsen

    • Beslutning

      Teknik- og Miljøudvalget besluttede at disponere alle 29 grunde til område 1, hvilket anbefales til Erhvervsstyrelsen.

    • Bilag

      Bilag Dagsordenskort: Dagsordenskort

      Bilag Bilag - Område 1: Bilag - Område 1

      Bilag Bilag - Område 2: Bilag - Område 2

      Bilag Bilag - Tilsagnsbrev til Jammerbugt Kommune fra Erhvervsstyrelsen: Bilag - Tilsagnsbrev til Jammerbugt Kommune fra Erhvervsstyrelsen

    • Luk
  • 16

    Nedklassificering af Søndre Mosegrørft. Genbehandling.

    • Beslutningstema

      Genbehandling af afgørelse om nedklassificering af Søndre Mosegrøft, grundet manglende bilag ved første behandling.

    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets beslutning d. 3. september 2018 vedr. nedklassificering af vandløb blev samtlige bilag vedr. Søndre Mosegrøft ved en fejl ikke fremlagt for udvalget. Vækst og Udvikling fremlægger derfor sagen igen, med henblik på at udvalget kan revurdere beslutningen.

      Klager vedrørende nedklassificeringen af Søndre Mosegrøft, fremsendt af Niels Busk, Asger Tjell og Bent Bagge Nøhr, er ikke blevet korrekt behandlet i forbindelse med afgørelse truffet af TMU den 5. november 2017.

      Med vedtagelse af budget 2015 blev det besluttet, at nedklassificere ca. 35 offentlige vandløb til private vandløb. Kommunalbestyrelsen forventede en besparelse på ca. 175.000 kr. til vandløbsvedligeholdelse. På den baggrund har Kommunalbestyrelsen efterfølgende vedtaget at nedklassificere ialt 32 vandløb. Søndre Mosegrøft, der nu fremlægges til revurdering og fornyet beslutning, er et af disse.

      Jammerbugt Kommune har med hjemmel i Vandløbsloven udvalgt vandløbene til nedklassificering, ud fra følgende kriterier:

      • De er sammenlignelige med andre vandløb i kommunen, som allerede er private. Lighedspricippet.
      • De tjener primært til afvanding af arealer med private formål. Der er ikke nedklassificeret vandløb, som i større omfang (>10%) afvander offentlige, befæstede arealer eller modtager afløb fra offentlige anlæg.

       

      Forslagene om nedklassificering af Søndre Mosegrøft har været i 8 ugers høring, og der har været afholdt møder med bredejerne.
      Lodsejerne har modtaget bredejeroversigter, og er blevet orienteret om de juridiske regler for opkrævning af bidrag til vandløbsvedligehold for private vandløb.

      Ved Søndre Mosegrøft, der er et langt vandløb med mange lodsejere, har høringssvarene været kritiske i forhold til nedklassificering. Lodsejerne forudser problemer i forhold til, at skulle opkræve penge til betaling af den årlige vandløbsvedligeholdelse. Det er især i forhold til de mindre lodsejere, der ikke forventes at have samme interesse i afvanding som f.eks. landmænd.

      I henhold til Vandløbsloven er alle lodsejere forpligtet til at sikre afvandingen, og der er ikke hjemmeI til at anvende antal bredejere som kriterium for ikke at nedklassificere et vandløb.

      Bilag omfattende høringssvar, besvarelse heraf og kort med vandløbenes geografiske placering er vedhæftet som bilag.

      Efter afgørelse om nedklassificering vil vandløbene blive synet for at sikre, at de opfylder regulativernes bestemmelser med hensyn til dimension og koter.
      Bredejerne kan anmode om at deltage i syn.

      Herefter fremsendes den endelige afgørelse til lodsejerne med dato for nedklassificering.

      Afgørelsen vil herefter kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet med 4 ugers klagefrist. 

    • Lovgrundlag

      Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb, BEK 1235 af 24.11.2014, §1 og §3

       

      § 10 i vandløbsloven, LBK nr. 1579 af 08.12.2015. 

    • Økonomi

      Forventet årlig økonomisk besparelse til vedligehold af ca. 6,5 km. vandløb: ca. 20.274 kr.

    • Kommunikation

      Der har været afholdt møde med lodsejerne ved Søndre Mosegrøft.
      Efter vedtagelse lægges afgørelserne ud på kommunens hjemmeside og meddeles de berørte lodsejere, høringsberettigede organisationer og Miljø- og Fødevareministeriet.  

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen fastholder afgørelsen om nedklassificering af Søndre Mosegrøft.

    • Beslutning

      Indstillingen anbefales godkendt.

    • Bilag

      Bilag Besvarelse af bemærkninger fra Niels Busk m.fl: Besvarelse af bemærkninger fra Niels Busk m.fl

      Bilag 4. bemærkninger af 11.12.2017 Niels Busk mfl: 4. bemærkninger af 11.12.2017 Niels Busk mfl

      Bilag 3. Bemærkninger af 26.11.2017 Niels Busk mfl: 3. Bemærkninger af 26.11.2017 Niels Busk mfl

      Bilag 2. Bemærkninger af 23.11.17 Niels Busk mfl: 2. Bemærkninger af 23.11.17 Niels Busk mfl

      Bilag 1. Bemærkninger af 5.11.2017 Niels Busk mfl: 1. Bemærkninger af 5.11.2017 Niels Busk mfl

      Bilag SV: Jammerbugt Kommun2: SV: Jammerbugt Kommun2

      Bilag Til Jammerbugt Kommune.docx: Til Jammerbugt Kommune.docx

    • Luk
  • 17

    Sti rundt om Saltum

    • Beslutningstema

      Orientering om sti og metodeudvikling Saltum.

    • Sagsfremstilling

      Jammerbugt Kommune har søgt og fået tilskud fra Byfornyelsens Forsøgspulje 2018 til gennemførelse af forsøgsprojektet ”Perimeterstien – metode for sammenkobling af by, land og natur”.

      Projektet omfatter:

      • Anlæg af stiforløb rundt om Saltum by med aktiv deltagelse af foreninger og frivillige for at sammenkoble  by, land og natur
      • Idekatalog og metodeudvikling til anvendelse i Saltum og andre landsbyer
      • Afsendelse af fondsansøgninger til støtte af nye tiltag i projektet
      • Realisering af mindst tre fysiske tiltag/anlæg på/ved stien
      • Synlighed for bilister på hovedvej 55

      Det ligger i projektets natur, at alle borgere, foreninger og lodsejere kan tage aktivt del i projektet og tage ejerskab til projektets udformning, realisering og fremtidig udvikling.

      Projektperioden løber fra den 1. januar 2019 til 15. december 2019

    • Lovgrundlag

      Lov om byfornyelse og udvikling af byer, § 96 midler

    • Økonomi

      Tilskud                                                990.000 kr.

      Kommunal egenfinansiering         170.000 kr.

      Ekstern finansiering                        720.000 kr.

      Samlet budget                               1.800.000 kr.

      Se bilag for specificeret budget.

       

      Den kommunale finansiering erlægges i form af medarbejdertimer til planlægning og projektudarbejdelse.

    • Kommunikation

      Projektet gennemføres sammen med borgere, lodsejere og foreninger i og omkring Saltum. Der vil blive nedsat styregruppe med lokal repræsentation. Der vil blive udarbejdet kommunikationsstrategi i projektet.

    • Indstilling

      Vækst og Udvikling indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning

      Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

      Udvalget vil gerne have forelagt plan for anlægs- og driftsbudget, at det præciseres at der tale om et projekt, der afhænger af lokal og ekstern finansiering, samt at udvalget forventer at tidsplanen overholdes.

    • Bilag

      Bilag Bilag 2 Ansøgning: Bilag 2 Ansøgning

      Bilag Budget Perimeterstien: Budget Perimeterstien

    • Luk
  • 18

    Bevilling til udvidelse og opgradering af Aabybro Genbrugsplads

    • Beslutningstema

      Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til bevilling og frigivelse af midler til udvidelse og opgradering af Aabybro Genbrugsplads.

    • Sagsfremstilling

      I Affalds- og Ressourceplan 2014-2024 besluttede Kommunalbestyrelsen at udvide Aabybro Genbrugsplads med en haveaffaldsplads og opgradere genbrugspladsen. Projektet for Aabybro Genbrugsplads er fjerde og sidste led i den store plan om fornyelse og opdatering af alle fire genbrugspladser i Jammerbugt Kommune. I 2018 bevilgede Kommunalbestyrelsen 625.000 kr. til forarbejder til projektet.

       

      Vækst og Udvikling peger på en totalløsning, hvor Aabybro Genbrugplads udvides med en haveaffaldsplads og forbedrede tilkørselsforhold. Desuden udvides og opgraderes nuværende genbrugsplads inkl. bygninger til samme serviceniveau, kvalitet og indretning som Pandrup og Brovst genbrugspladser. Samtidig udvides genbrugspladsen med flere containere, så pladsen er fremtidssikret i forhold til byudviklingen i Aabybro og udviklingen på genbrugsområdet i øvrigt.

      En totalløsning indebærer, at nuværende bygning stort set fjernes, så der bygges en ny bygning næsten identisk med bygningerne på Pandrup og Brovst genbrugspladser. Det har den fordel, at kontoret hæves op over terræn, så pladsmanden har bedre overblik over genbrugspladsen. En totalløsning medfører også, at hele det hævede plateau og alle støttemure hæves. Det betyder, at genbrugspladserne er mere ens, og dermed kan man bruge alle containerne på alle genbrugspladserne, uden at tage hensyn til forskelle mellem Aabybro Genbrugsplads og de øvrige pladser. Det giver nogle driftsmæssige fordele og optimering af kørslen.

      Aabybro Genbrugsplads er 18 år gammel, så der vil i de kommende år være behov for øget vedligeholdelse af f.eks. asfalt og bygning. En totalløsning betyder, at asfalt, kloakker, bygning og belysning bliver fornyet. Dermed reduceres fremtidens vedligeholdelsesudgifter, og elforbruget mindskes med ny belysning.

      Alt i alt vil en totalløsning være dyrere, men det modsvares delvis af reducerede driftsomkostninger. Det giver også nogle miljømæssige fordele, både i forhold til affaldshåndtering og energiforbrug.

       

      Den helt store fordel er dog, at brugerne af Aabybro Genbrugsplads vil få helt samme standard og serviceniveau som på de øvrige genbrugspladser, og at Aabybro Genbrugsplads er mere klar til fremtidens krav. I bilaget belyses fordele, ulemper og økonomi ved den oprindelige løsning og totalløsningen yderligere.

       

      Bilaget viser tidsplanen, som sigter efter projektering og udbud inden sommeren og udendørs arbejder i 3. og 4. kvartal 2019. Bygningen tænkes lukket inden vinteren 2019-2020, så indendørs arbejder kan laves henover vinteren. Der vil være behov for at flytte rundt på genbrugspladsens funktioner i byggeperioden, bl.a. tænkes den kommende garage- og lagerhal taget midlertidigt i brug til visse fraktioner, mens bygningen på genbrugspladsen laves. Borgerne vil kunne mærke disse midlertidige foranstaltninger, men det forventes ikke, at der vil være behov for at lukke genbrugspladsen i anlægsperioden.

    • Lovgrundlag

      Lov om miljøbeskyttelse.

      Bekendtgørelse om affald.

    • Økonomi

      Projektet er estimeret til 18,4 mio. kr. Da der allerede er bevilget 0,6 mio. kr. i 2018, er der behov for yderligere 17,8 mio. kr.

       

      Udgiften finansieres ved kommunalt låneoptag. Affaldsområdet er et brugerfinansieret område, og låneoptagelsen påvirker ikke kommunens låneramme. Lånet tilbagebetales via ydelser, der betales af affaldsgebyrerne. Den samlede investering koster hver husstand og sommerhus 34 kr. årligt i genbrugspladsgebyr.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at bevilge og frigive 17,8 mio kr. til udvidelse og opgradering af Aabybro Genbrugsplads.

    • Beslutning

      Indstillingen anbefales godkendt.

    • Bilag

      Bilag Aabybro Genbrugsplads - projekt overordnet - præsentation vs. 4. februar 2019: Aabybro Genbrugsplads - projekt overordnet - præsentation vs. 4. februar 2019

    • Luk
  • 20

    Godkendelse af Masterplan Limfjorden

    • Beslutningstema

      Vedtagelse af Masterplan for Limfjorden.

    • Sagsfremstilling

      Arkitektfirmaet Møller og Grønborg præsenterede på Kommunalbestyrelsens temamøde den 22. november 2018 udkast og ideer til Masterplan Limfjorden, og har på baggrund af tilbagemeldingerne fra Kommunalbestyrelsen færdiggjort et oplæg til vedtagelse.

       

      Overordnet har Masterplan Limfjorden 3 fokusområder; Faciliteterne, Genkendelig formidling og Bedre tilgængelighed. Masterplanen foreslår, at der, mhp. at forbinde Limfjordslandets lokalsamfund og oplevelser, etableres en "Rygrad" i form af en rute, som vil guide den besøgende forbi centrale oplevelser og steder i området.

       

      Masterplanen foreslår følgende konkrete handlinger:

       

      • Etablér en "Rygrad", der skaber fysisk sammenhæng i Limfjordslandet. Rygraden skal have en stærk oplevelsesmæssig karakter, og det skal være tydeligt, når man ankommer til den. Der bør derfor udarbejdes en designmanual, som f.eks. formulerer en særlig farve- og materialeholdning. En del af denne designmanual kan indeholde et særligt brandingmæssigt fokus, som oplevelsesmæssigt kan samle Limfjordslandet.

       

      • Skab en række oplevelsesruter, som kobler sig til Rygraden. Oplevelsesruterne skal tilgængeliggøre områdets mange natur- og kulturoplevelser og planlægges i samarbejde med lokale kræfter.

       

      • Opgradér det generelle stinet i området. Der skal særligt være fokus på forbindelser fra Rygraden til fjorden, som i dag fremstår med meget lav tilgængelighed.

       

      • Skab et overblik over eksisterende friluftsfaciliteters tilstand og lav en plan for renovering og opgradering.

       

      • Koncentrér etableringen af nye friluftsaktiviteter på Attrup Havn, så der skabes en friluftsdestination i området, som danner bro mellem land og vand.

       

      • Styrk Gjøl Havns kulturelle oplevelser med fokus på byliv.

       

      • Opgradér de eksisterende adgangsveje til havnene, så de markerer sig på Rygraden og øger oplevelsesværdi og wayfinding for den besøgende.

       

      • Etablér en koordinerende funktion, som over tid kan varetage denne strategis interesser samt koordinere relationen mellem strategien og andre tiltag, fora og planer i kommunen.

       

      • Etablér en løbende dialog mellem Limfjordslandet og Vestkystens turismeerhverv med fokus på, hvordan de to områder kan bistå og hjælpe hinanden til en styrket friluftsturisme i Jammerbugt Kommune.

       

      Allerede nu er der flere projekter undervejs i lokalområderne langs Limfjorden, som kan relateres til Masterplan Limfjorden. Fx er Attrup Bådlaug tæt på at kunne realisere planerne om etablering af en "Fjord Gateway", hvor ideen er, at Attrup Havn skal fungere som et besøgssted, som forbinder land og vand i en række oplevelser, som også via formidling guider den besøgende rundt i nærområdet. Herudover er en gruppe på Øland langt med planerne for området "Glarborgen" i Ølandsskoven i samarbejde med en privat lodsejer, ligesom der på Gjøl arbejdes ihærdigt med at få Gølbåden i vandet i 2019.

       

      Der er på administrativt niveau nedsat en arbejdsgruppe, som i 1. halvdel af 2019 vil udarbejde et forslag til handlings- og procesplan for implementeringen af Masterplan Limfjorden. I sammenhæng hermed er det oplægget, at der også nedsættes en eller flere grupper med repræsentanter for lokalsamfundene og eventuelle kommercielle aktører, som kan indgå i arbejdet udvikling og implementering af de konkrete tiltag i Masterplan Limfjorden, så der skabes ejerskab og sammenhæng i det videre arbejde med at udvikle områderne langs Limfjorden.

       

      På Gjøl efterspørger flere borgere og foreninger, at der sættes fokus på mulighederne for udvikling af Gjøl Havn og udvikling af boligområder på Gjøl, og denne opgave vil indgå i Vækst og Udvikling forslag til en handlings- og procesplan.

       

      Generelt skal det i forhold til realisering af Masterplan Limfjorden præciseres, at der skabes en tæt kobling til arbejdet med de LUP (lokale udviklingsplaner), der er udarbejdet for lokalsamfundene langs Limfjorden.  

       

      Vedtagelse af Masterplan Limfjorden behandles af Teknik- og Miljøudvalget den 4. februar.

       

    • Lovgrundlag

      -

    • Økonomi

      Masterplan Limfjorden er finansieret af jf. budget aftale for 2017 og af et tilskud fra FLAG Jammerbugt.

    • Kommunikation

      I forbindelse med opstart af projektet har der været afholdt møder med aktører og foreninger fra de involverede lokalområder. På disse møder drøftede foreningerne og Vækst og Udvikling forslag til udvikling af de enkelte lokalområder og havne.

       

      Forslagene, som blev formuleret på møderne, er sammen med forslag foreslået i forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan for Gjøl Havn, de Lokale udviklingsplaner for Gjøl, Øland og Trekroner samt strategiplanerne "Turisme som drivkraft" og "På forkant" inddraget i udviklingen af strategien.

       

      I forbindelse med opstart med arbejdet med masterplanen blev der afholdt et møde på Øland, hvor de forskellige interessenter var inviteret, input fra dette møde har også indgået i arbejdet med udviklingen af strategien.

       

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen

      • at vedtage forslaget til Masterplan for Limfjorden
      • Vækst og Udvikling bemyndiges at udarbejde et forslag til handlings- og procesplan for implementering af Masterplan Limfjorden.

    • Beslutning

      Indstillingen anbefales godkendt. Teknik-og Miljøudvalget ønsker at den kommende plan indgår i Planstrategien.

      Teknik- og miljøudvalget anbefaler at planen fremover benævnes Masterplan Limfjordslandet.

    • Bilag

      Bilag LIMFJORDSLANDET-RAPPORT_A4_20-12-18_ny: LIMFJORDSLANDET-RAPPORT_A4_20-12-18_ny

    • Luk
  • 21

    Projekt Røgfri Fremtid

    • Beslutningstema

      Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er gået sammen om at danne partnerskabet ”Røgfri Fremtid” og har inviteret alle, som bakker op om Røgfri Fremtids vision og målsætning til at blive partner.  

       

      Jammerbugt Kommune ønsker at indgå i partnerskabet.

    • Sagsfremstilling

      Målet er et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end fem procent af den voksne befolkning ryger.

       

      Røgfri Fremtid engagerer aktører i et bredt partnerskab, som baner nye veje i arbejdet med tobaksforebyggelse. Hver partner er unik og kan på sin egen måde bidrage til, at partnerskabet når i mål, så 2030 bliver året med de første røgfri generationer i Danmark.

       

      Baggrund

      Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge, og hver fjerde blandt de 16-19- årige ryger. Herunder vil halvdelen af dem, der bliver ved, ende med at dø af det.

       

      Sådan har det været i mange år, hvorfor man kan hævde, at der ingen grund er til at tro, at det ændrer sig - medmindre man selv ændrer noget. Alle ved, hvor farligt det er at ryge. Det er således ikke oplysning, der kan få færre børn og unge til at undlade at tænde den første cigaret. Der skal prøves nye veje.

       

      I partnerskabet i Danmark er der allerede 90 partnere (virksomheder, kommuner, skoler, politikere, fritidsliv- og foreninger mv.).  

       

      Røgfri Fremtid er en del af en international bevægelse og er forankret i WHO’s rammekonvention om tobak. Her har Danmark forpligtet sig til at beskytte både nuværende og kommende generationer mod følgerne af tobaksbrug.

       

      Hvorfor er det helt centralt at gå nye veje

      Med røgfri fremtid er der et stort potentiale for, at danskerne får et bedre og længere liv. Intet andet truer vores sundhed så meget som rygning. Tobaksrygning er den livsstilsfaktor, der har størst negativ indflydelse på vores sundhed og er medvirkende årsag til langvarig belastende sygdom og død.

       

      De fleste, der ryger, begyndte som mindreårige. Det til trods for, at det i Danmark er ulovligt at sælge tobak til børn og unge under 18 år. Der er evidens for, at jo tidligere man begynder at ryge, jo større er risikoen for, at man bliver afhængig og får svært ved at stoppe igen.

       

      Når man er ung, spejler man sig i forældre, søskende, venner, fodboldtræneren mv. Og hvis dem, som man spejler sig i, ryger, er der langt større risiko for, at man også selv begynder at ryge. Som ung spejler man sig også i de normer og den kultur, man møder i hverdagen. Hvis man hver dag ser rygning ved indgange til skolen, i fjernsynet og man ser, at tobakken kan købes overalt, bliver rygning en helt normal ting.

       

      Som udgangspunkt arbejdes der ikke for et forbud. Der arbejdes for en ny røgfri norm, hvor tobak ikke er synlig, attraktiv eller let tilgængelig. Der arbejdes for at ændre vores fælles normer for at påvirke rammer og regler, der skal sikre, at vores børn bliver den første røgfri generation. Røgfri Fremtid er en platform, hvor man sammen giver budskaberne ekstra kraft.

       

      Eksempler på rammer og indsatser

      Der er mange veje til at nå visionen om en røgfri fremtid. Små skridt kan gøre forskellen.

       

      En kommune kan f.eks.:

      • Tage ansvar for, at børn og unge, der er i kommunens varetægt, ikke udsættes for røg
      • Indføre røgfri skoletid for alle – både på og uden for skolens område
      • Indføre røgfri arbejdstid
      • Gøre kommunens legepladser røgfri
      • Markedsføre rygestoptilbud til særligt sårbare grupper, f.eks. kronisk syge og/eller gravide
      • Tilbyde rygeafvænning i arbejdstiden
      • Uddanne frontpersonale i at henvise til rygestoptilbud
      • Holde dialogmøder med klubber og foreninger

       

      Partnerskabet forventes også at blive et stærkt værktøj ift. implementeringen af indsatser på røgområdet i den kommende sundhedspolitik.

       

      Hvad får man som partner?

      Målet for partnerskabet Røgfri Fremtid er vidensopbygning, netværksdannelse og samskabelse om det fælles mål. 


      Røgfri Fremtid ønsker at inspirere med nyeste viden, best-practice, cases og resultater. Partnere bliver inviteret til workshops, seminarer og konferencer med førende kapaciteter på området.

       

      Forankring

      Da røgområdet et forankret i Sundhed og Handicap, arbejder denne afdeling videre med området i tæt samarbejde med Børne- og familieområdet.

       

      Sundheds- og Handicapchefen har initiativpligten til at indlede en dialog med Børne- og Familieforvaltningen.

    • Lovgrundlag

      Sundhedslovens § 119, stk. 1 og 2

    • Økonomi

      Der er ingen finansielle omkostninger ved at indgå i partnerskabet.

    • Kommunikation

      §17,4 Tværgående Sundhed, 13. december 2018, pkt. 19:

      Der mangler noget konkret i forhold til, hvordan det undgås at børn og unge begynder at ryge.

      Der er flere piger end drenge, som begynder at ryge. For drengene er det ikke foreneligt med, at der også er mange af dem, som går i fitness center. Som oftest er det ikke i folkeskolen, men på ungdomsuddannelserne at de unge begynder at ryge.

      Den gode rollemodel er vigtig. Alle, som på den ene eller anden måde omgås unge, bør ikke ryge, når de er sammen med de unge. Kunne eksempelvis være ledere i idrætsforeninger.

      Det kan overvejes, om der skal indføres rygeforbud på kommunens matrikler, herunder også ved eksempelvis idrætshaller. - Vel vidende at forbud kan være svære at håndhæve.

      Der er en stor social dimension i rygning. Hvordan skiftes den ud med en anden type social dimension?

      Vigtigt at der sættes realistiske mål. Vi er allerede nået langt med at begrænse rygning.

      ABC/KRAM ambassadørerne kunne benyttes i et roadshow rundt til alle skoler/klasser. Det skal ikke være klasselæreren, som skal informere om rygning.

      Der kan nedsættes en tværgående arbejdsgruppe mellem Sundhed- Handicap (rygeproblematikken er forankret her), og skolerne i indsatsen mod rygning på folkeskolerne.

    • Indstilling

      Social-, Sundheds & Beskæftigelsesdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget;

      • drøfter anbefalinger til fælles indsats for Røgfri Fremtid
      • godkender, at Jammerbugt Kommune deltager i partnerskabet

    • Beslutning

      Teknik- og Miljøudvalget drøftede og godkendte at Jammerbugt Kommune deltager i partnerskabet og at dette indgår i Sundhedspolitikken.

    • Luk
  • 22

    Orientering

    • Beslutningstema

      Orientering

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer og Vækst og Udvikling

    • Lovgrundlag

      Ikke relevant.

    • Økonomi

      Ikke relevant.

    • Kommunikation

      Ikke relevant.

    • Indstilling

      Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning

      • Cykelstipuljen på 9,7 mio.kr.
      • Jammerbugt kloakforsyning billigst i Nordjylland

    • Luk
  • 19

    Ekspropriation

Abonnement

Modtag en mail hver gang, der er ny dagsorden/referat fra kommunens udvalg.

Opret et abonnement HER