You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Nyhed fra 11.10.2021

Vaccination i Brovst i uge 41

Alle nordjyder over 85 år, som allerede er blevet vaccineret to gange, bliver nu tilbudt et tredje stik. Region Nordjylland opretter 33 lokale vaccinationssteder i uge 41-43 - primært målrettet de +85-årige.

Ca. 11.500 nordjyder over 85 år har for nylig fået en invitation til et tredje stik. En del har allerede benyttet lejligheden til at lade sig vaccinere i et af regionens fire faste vaccinationscentre ved at bestille tid på www.vacciner.dk. Den mulighed er der stadig, men nu bliver det også muligt for de +85-årige at lade sig vaccinere mere lokalt. I Jammerbugt er det lokale vaccinationssted i Sport- og Kulturcenter Brovst (OBS: ingen tidsbestilling).

Der vil som udgangspunkt ikke være kommunal hjælp til stede i hallen, så vi opfordrer til, at svage borgere ledsages af pårørende.

Er du berettiget til kørsel, så kan du kontakte vores kørselskontor på tlf. 7257 7200 i tidsrummet 9-12. 

De lokale tilbud er primært målrettet de +85-årige, men andre inviterede borgere kan også benytte sig af muligheden.   

Se en oversigt over de lokale vaccinationstilbud i de enkelte kommuner på www.rn.dk/vaccination. Du er også velkommen til at ringe til regionens coronahotline på tlf. 9764 8463, hvis du vil have oplysninger om mulighederne.

Hvor og hvornår

Region Nordjylland vaccinerer i Sport- og Kulturcenter Brovst:

  • onsdag 13. oktober kl. 8-17
  • fredag 15. oktober kl. 8-16

Du skal ikke bestille tid - du møder bare op.

Foto: Fotograf Lene Pedersen, Region Nordjylland