You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Nyhed fra 06.05.2025

Se børnekarneval på fredag d. 9. maj

Fredag d. 9. maj fyldes gaderne i Aabybro af store og små i fantasifulde udklædninger og højt humør, når årets Børnekarneval løber af stablen.

Har du lyst til et skud fest, forår og glade børn?

Så er der mulighed på fredag d. 9. maj, når daginstitutioner og dagplejere (private og offentlige) i Aabybro og omegn (Biersted og Birkelse er også med) tager en rundtur i Aabybro anført af samba-orkestret Poco Loco til årets børnekarneval.

Temaet er cirkus, og både børn og voksne (i alt cirka 500) er klædt ud.

Alle kan tag opstilling langs ruten og feste lidt med.

Optoget finder sted kl. 14-15 (ca) - se ruten på kortet herunder.

Børnekarneval 2025

Inden optoget skydes Børnekarneval 2025 i gang af borgmester, Mogens Christen Gade og Kong Karneval (måske bedre kendt som Søren Visby fra Det Flyvende Kuffertcirkus)

Efter optoget samles børn, medarbejdere, forældre og bedsteforældre (i alt cirka 2000) tilbage på karnevalspladsen om et kagebord, som forældre og bedsteforældre dækker og deler ud fra. 

Ruten for optoget fra kl. 14 til 15

Børnekarneval 2024
Børnekarneval program