Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 19. juni 2025 godkendt forslag til Lokalplan 23-023 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 samt forslag til Lokalplan 23-024 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 16, og sender derfor planerne i offentlig høring i 12 uger.
Baggrunden er, at BioCirc Aps ønsker at etablere en solcellepark og en industriklynge i et område mellem Pandrup og Store Vildmose, 'Jammerbugt Go Green'.
Der afholdes i den forbindelse informationsmøde:
Mandag d. 18. august kl. 17-19 i DGI Huset i Aabybro
På mødet vil Jammerbugt Kommune og Biocirc gøre rede for projektet, planlægningen og den videre proces.