You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Nyhed fra 20.06.2025

Endnu 135 hektar natur sikret i Grønnestrand

Naturfonden har opkøbt jord og ejendomme og udvider nu sine områder i Grønnestrand med yderligere 135 hektar.

Med det nye opkøb ejer Naturfonden nu samlet 400 hektar i Grønnestrand. Udviklingen skyldes godt lokalt samarbejde med blandt andre Jammerbugt Kommune og Naturstyrelsen, skriver fonden i en pressemeddelelse.


Udvidelsen af Grønnestrand bliver realiseret med 37,5 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden.


Sammen med Naturstyrelsens arealer i Kollerup Plantage og Jammerbugt Kommunes arealer ved Klim Bjerg er Naturfonden godt på vej mod at indfri ambitionerne om at udvikle stor, sammenhængende natur af høj kvalitet i det 3.000 ha store område mellem Thorup Strand og Svinkløv.

”Det er meget glædeligt, at udviklingen omkring Grønnestrand går så hurtigt. Vi er meget heldige med at have gode nationale og lokale samarbejdspartnere, som kan løfte i fællesskab. Forhåbentlig kan vi sikre endnu mere sammenhængende natur i den nærmeste fremtid,” siger direktør i Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen.

Fonden roser samarbejdet lokalt i området med både Jammerbugt Kommune, lodsejere og lokale organisationer.

”Når konkrete opgaver skal udføres, der skal informeres, og der skal gennemføres naturgenopretning, er det kommunen, som får tingene til at ske,” lyder det i pressemeddelelsen.

Borgmester Mogens Christen Gade sætter pris på Naturfondens engagement i Grønnestrand:


”Den smukke og unikke natur er en del af vores DNA i Jammerbugt Kommune, og vi glæder os over, at Naturfonden arbejder med på opgaven med at sikre den. Frivillige aftaler med lodsejerne, naturgenopretning og herefter pleje af naturen er en win win – både for kommunens borgere og for den frie natur. Og jeg har fuld tillid til, at der passes godt på de dyr, der eventuelt får opgaven med at græsse arealerne af. Det er en mærkesag både for Naturfonden og Jammerbugt Kommune,” understreger borgmester Mogens Christen Gade.

Med den nye udvidelse vokser Naturfondens område i Grønnestrand til 400 ha. Sammen med Naturstyrelsens arealer i Kollerup Plantage og Jammerbugt Kommunes arealer er mere end 600 hektar nu sikret.

Udover Nordeafonden har virksomhederne European Energy og Dankort bidraget til opkøbet af de nye arealer i Grønnestrand med hver især cirka 25 procent.

Læs mere om Naturfonden

Grønnestrand
Grønnestrand
Grønnestrand
Grønnestrand
Hedepletvinge
Isblåfugl
Klitperlemorsommerfugl
Kællingetand
Kær Fnokurt
Mosetroldurt
Smalbladet Kæruld
Sump Hullæbe
Vendsyssel Gøgeurt Og Plettet Gøgeurt