Vil du gøre en forskel i dagtilbud eller folkeskole?

Kunne du tænke dig at give en hånd med i dagtilbuddene eller i folkeskolen i Jammerbugt Kommune i den kommende periode med særlige nordjyske restriktioner grundet COVID-19?

Det er kritiske jobfunktioner, og derfor må du gerne krydse kommunegrænsen for at varetage jobbet.

Er du pædagog eller pædagogisk assistent, har du erfaring fra dagtilbudsområdet, eller brænder du bare for at arbejde med børn i alderen nul til seks år, så kan du tilmelde dig Jammerbugt Kommunes dagtilbuds-Corona-jobbank. Vi hører også gerne fra dig, hvis du er studerende, har sabbatår eller er pensioneret fra et job i dagtilbud - eller du måske har søgt væk fra faget af andre årsager. De nordjyske restriktioner betyder, at vores børn igen skal være i mindre grupper og vi vil få brug for flere hænder til dette.

Er du lærer, studerende, pensioneret eller har du erfaring fra undervisningsområdet, så kan du tilmelde dig Jammerbugt Kommunes folkeskole-Corona-jobbank.

Vi forventer at få behov for ekstra hænder på dagtilbuds- og folkeskoleområdet i denne ekstraordinære situation.

Vi modtager ansøgninger løbende, og kontakter dig i det omfang og tempo, hvor vi får brug for hjælpen. Vær opmærksom på at sikre hos din a-kasse og pensionskasse, om lønnet arbejde kan påvirke din efterløn eller pension.

Se her...

Corona - Hvad betyder det for dig i Jammerbugt Kommune?

Corona - Få overblik over situationen

Symptomer og hvordan du kan forebygge smitte

coronasmitte.dk

coronasmitte.dk: Coronavirus/covid-19 i Danmark

Sundhedsstyrelsens vejledninger

Ofte stillede spørgsmål og svar om Corona

Følg kommunalbestyrelsesmøderne

Genbrugspladserne er åbne

Læs mere på derforjammerbugt.dk

Fang rotten med musen

Anmeld rotter

Den Digitale Hotline 7020 0000