Kommunaldirektøren i Jammerbugt Kommune skifter job

Kommunaldirektør i Jammerbugt Kommune, Bjarne Grøn, har opsagt sin stilling til udgangen af marts måned.

Han skifter til en stillingen som Digitaliseringsdirektør hos VIA University College i Region Midtjylland.

"I størstedelen af mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med digitalisering og IT. Det område søger jeg nu tilbage til, det er her min store interesse er. Tiden i Jammerbugt Kommune har været spændende og lærerig, og jeg har mødt mange dygtige og dedikerede medarbejdere, politikere og samarbejdspartnere”, siger Bjarne Grøn.

Kommunalbestyrelsen blev orienteret om opsigelsen på kommunalbestyrelsesmødet torsdag 28. februar 2019, og processen med at ansætte en ny kommunaldirektør går nu i gang

”Jeg er ærgerlig over, at samarbejdet med Bjarne blev kort. Han har leveret et solidt stykke arbejde i Jammerbugt Kommune, og jeg ønsker ham held og lykke i hans fremtidige stilling”, siger Borgmester Mogens Christen Gade.

Bjarne Grøn tiltrådte jobbet i 2017 kort før kommunalvalget, og starter i sit nye job 1. april.