Kommunalbestyrelsesmødet i april kan ses på Kommune TV

Som ved Kommunalbestyrelsesmødet i marts, gennemfører Jammerbugt Kommune mødet i morgen, 30. april, med et antal begrænset fremmødte i byrådssalen på Aabybro Rådhus – på grund af coronasituationen.

På Kommunalbestyrelsesmødet deltager der fysisk én fra hvert af de fem partier og lister – ud over borgmesteren.

Det sker for at begrænse antallet af personer, der er samlet, og for at sikre god plads, med mindst to meter mellem hver deltager i mødet.

Mødet afholdes uden tilhørere og uden spørgetid, men kan som sædvanligt følges live på https://jammerbugt.kommune-tv.dk/.

De øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen har også mulighed for at deltage – men på en anden måde end normalt. Gruppeformændene får under mødet til opgave at videreformidle synspunkter, spørgsmål og stemmeafgivning fra de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager via livetransmissionen fra Byrådssalen i Aabybro, men som sidder hjemme.