Influenzavaccination 2020

Er du er ældre, har bestemte sygdomme, er svært overvægtig eller gravid? Så har du øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver vaccineret mod influenza, hvis du:

  • er 65 eller ældre
  • er førtidspensionist
  • har visse kroniske sygdomme
  • er gravid i 2. eller 3. trimester
  • er svært overvægtig
  • har sygdomme, hvor din læge vurderer, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • bor sammen med en, som har svækket immunforsvar (immunsuppression)

Så kan du fra 1. oktober 2020 til 15. januar 2021 blive gratis vaccineret mod influenza.

For gravide, der er mere end 12 uger henne, for personer med immundefekt og deres hus­standskontakter er vaccinationen gratis i perioden 1. oktober 2020 - 28. februar 2021.

Det er også muligt at blive vaccineret mod influenza efter de nævnte tidspunkter, men så er det ikke gratis.

For at blive vaccineret skal du kontakte egen læge eller gå på apoteket.

Informationsmateriale om vaccinationen mod influenza fra Sundhedsstyrelsen