Fra sygdom tilbage til arbejdsmarkedet

I 2014 blev Ulla Imer Frandsen ramt af en kræftsygdom i ganen. Hun stod foran et længere sygdomsforløb og flere omfattende operationer, som skulle kurere hende fra sin kræftsygdom. Ulla havde svært ved at overskue forløbet, og ikke mindst den kontakt, hun skulle have med kommunen. En kontakt hun havde hørt meget dårligt om, og en kontakt hun frygtede. Men heldigvis viste kontakten med Jammerbugt Kommune at blive et afgørende element i Ullas kamp fra sygdom og tilbage til arbejdsmarkedet.

Verden ramlede for Ulla den dag i 2014, da dommen om kræftsygdommen kom. Spørgsmål og tanker fløj som et stort virvar gennem hendes hoved. ”Hvad er det for et forløb, jeg skal igennem? ”, ”Hvordan bliver det for min familie? ”, ”Kan jeg nu passe mit arbejde? ”, ”Åh nej, nu skal jeg i kontakt med kommunen! ”. Det var nogle af de tanker, som fyldte hos Ulla, og det sidste var en af de konsekvenser, hun frygtede. Hun havde hørt fra andre hvordan sagen i kommunen kunne trække ud og ligefrem være begrænsende for vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor lå brevet fra Jammerbugt Kommune uåbnet på køkkenbordet i flere dage efter, at Ulla blev udskrevet fra den første operation. Hun orkede simpelthen ikke at åbne det, og udfylde de informationer hun skulle. Hun orkede ikke det kommende forløb.

En opringning
En tirsdag morgen ringede telefonen så. Ulla havde taget sig sammen til at udfylde papirerne, og hun vidste at telefonopkaldet nok var fra kommunen. Med en klump i halsen og skuldrene oppe under ørerne, tog Ulla telefonen. Det var Jette Mariager fra sygedagpengeafdelingen i Jammerbugt Kommune, der ringede. Jette ville bare ringe for at fortælle, at hun var Ullas rådgiver, og om den kontakt, de skulle have fremadrettet. ”Jeg er her for at hjælpe dig, og sørge for, at du ikke kommer for tidligt i gang på dit arbejde så vi kan reducere risikoen for tilbagefald”. Ulla kan gengive ordene som var det i går, hun havde den samtale med Jette. ”Jette var et af de sødeste og rareste mennesker, fortæller Ulla med tårer i øjnene. Det var en kæmpe lettelse, at jeg ikke blev mødt af et stift system, men af et rigtig menneske, som ville mig det bedste. Som troede på mig, og som kunne forberede mig på det forløb, jeg skulle igennem”.

Efter Ullas sygemelding havde Jette og Ulla primært telefonkontakt. Ulla blev under sit sygdomsforløb opereret fire gange i munden, og det betød, at hun også skulle vænne sig til et nyt udseende. Derfor betød det utroligt meget, at Ulla ikke skulle møde op på jobcenteret til den månedlige snak med Jette. Alligevel var kemien der fra start, og Jette skulle vise sig at blive en ressourceperson for Ulla i sit forløb fra sygdom tilbage på arbejdsmarkedet.

”Jette har stor erfaring med at køre forløb med kræftramte, fortæller Ulla, og derfor blev hun faktisk både som en coach og psykolog for mig. Jeg ville jo bare gerne tilbage til normalen, og jeg vidste ikke hvordan mit forløb ville blive. Derfor troede jeg også, at jeg kunne starte tidligere op og med flere timer, end jeg kunne. Der var Jette utrolig god. Fra starten sagde hun, at målet var, at jeg skulle tilbage på arbejdet, og det skulle jeg nok komme, men hun vidste ikke hvornår. Vi gør det sammen, sagde Jette flere gange til mig”. Og Jette kender netop vigtigheden af, at man bliver bygget stille og roligt op efter et kræftforløb. ”Der er rigtig mange, der primært har fokus på de fysiske udfordringer, der opstår i forbindelse med en kræftsygemelding og eventuelle operationer, når de bliver syge. Mange glemmer, at der også følger mange tanker og psykisk pres med, fortæller Jette, og det er vigtigt, at vi også tager højde for dette også under sygemeldingen”.

Tilbage på arbejdet
Ullas forløb blev da også længere, end hun først havde regnet med. I starten troede hun, at hun godt kunne have få timer på sit arbejde mellem de operationer, hun skulle have, men det viste sig hurtigt, at vejen tilbage til arbejde var længere end som så. Der blev taget en knogle fra Ullas underben, som skulle rekonstruere hendes overkæbe. Det betød uendelige smerter, ingen mobilitet, og efterfølgende stor afhængighed af omverdenen. På et tidspunkt begyndte Ulla at miste troen på, at det overhovedet ville lykkedes hende at komme tilbage til arbejdet. Trods en arbejdsgiver, der bakkede Ulla op hele vejen gennem forløbet, var det svært for Ulla at se hvordan hun nogensinde skulle komme tilbage på fuld styrke. ”Det var så fantastisk at have Jette som troede på mig, når jeg ikke selv gjorde, fortæller Ulla. Hun ringede til mig hver fjerde uge og blev ved med at huske mig på vores aftale om, at vi nok skulle komme i mål”.

Langsomt begyndte det at gå så godt, at Ulla kunne vende tilbage til sit arbejde. I den forbindelse blev virksomhedskonsulent Anne Ferløv koblet på forløbet. Annes opgave var at være med til møderne på Ullas arbejdsplads så de sammen kunne bygge Ulla op. Ulla startede på to timer to gange om ugen. ”Jeg synes det var ALT for lidt, fortæller Ulla, men Anne og Jette holdt fast i, at jeg skulle starte stille og roligt ud, og det kan jeg jo virkelig se i dag, var den rigtige beslutning. Deres tilbageholdenhed har været afgørende for, at jeg kom tilbage på fuld tid på mit arbejde og ikke fik tilbagefald. Anne og Jette har været kæmpe ressourcepersoner, og har være medvirkende til at jeg ikke knækkede undervejs, da jeg skulle tilbage på mit arbejde”.

Hvad må man i et sygdomsforløb?
Ulla oplevede i forbindelse med sin sygemelding, som mange andre, hvordan man kan føle sig afskåret fra omverdenen og låst inden bag husets fire vægge. ”Jeg husker så tydeligt en dag jeg havde været til kontrol på sygehuset, der tog mig og min mor i Bilka. Jeg havde virkelig dårlig samvittighed over at gå rundt derude, når jeg var sygemeldt, og selvfølgelig ringede Jette lige mens jeg var derude. Og selvfølgelig gik Bilkas kunderadio i gang, smiler Ulla. Jeg måtte jo forklare Jette hvor jeg var, og hvorfor jeg var der. Jette havde svaret, at hun var så glad for at høre, at Ulla var taget ud af huset. ”Du skal ud i livet og gøre de ting, der giver dig energi og overskud”. ”Jeg var så lettet”, slutter Ulla.

Det tog et år for Ulla at komme tilbage på de 32 timer, som hun arbejdede, inden hun blev sygemeldt. Både Ullas leder, Jette og Anne holdt igen igennem hele året. Ulla troede, at hun skulle klare meget mere på kortere tid, end hun reelt skulle. Derfor var det godt at have nogen til at holde igen og sikre Ulla om, at de nok skulle nå målet. Det var det en kæmpe sejr for Ulla, da hun i sommeren 2016 kunne starte op på fuld tid igen på sit arbejde. ”Jeg var så glad og stolt over at skulle tilbage til arbejde, men det var også lidt ambivalent for mig at skulle afslutte forløbet med Jette og Anne. De var en stor støtte for mig og et sikkerhedsnet. Jeg kunne altid ringe, hvis der var noget jeg havde brug for, og nu skulle forløbet slutte. Men jeg er også dybt taknemmelig for det forløb, jeg har haft. Jeg er blevet mødt som et menneske med de behov jeg har haft i mit sygdomsforløb, og ikke som et cpr-nummer, der skulle passe ind i et forudbestemt forløb. Jeg føler mig virkelig heldig over, at jeg bor i en kommune, hvor den er den tilgang, man har til sine sygemeldte borgere”.