Flest danske turister valgte Jammerbugten i år

Når det ikke kunne blive Barcelona, Sicilien og Toscana i 2020, så måtte det blive Blokhus, Slettestrand og Thorupstrand.

Mange danskere måtte se længe efter ferie i udlandet i år på grund af rejserestriktioner. Derfor rettede de blikket mod de mange skønne feriesteder i Danmark, og ikke mindst mod Jammerbugten.

Så på trods af, at langt færre udenlandske turister kunne komme til Jammerbugten i år på grund af corona, har turistbranchen i Jammerbugt Kommune klaret sig pænt gennem krisen i første halvdel af 2020. Det skyldes, at de danske gæster i høj grad har valgt feriedestinationer i Jammerbugten fra januar til august i år.  

Jammerbugt Kommune er den kommune i Nordjylland, der har tiltrukket flest danske gæster i perioden. Præcist er det blevet til 192.794 flere danske overnatninger i 2020, end i samme periode sidste år.

”Udbuddet af muligheder i Jammerbugten spænder vidt. Vi har både spændende aktiviteter, events og en rigtig flot natur, og det kan vi se appelleret til danskerne. Vi har haft en flot fremgang i år i antallet af danske overnatninger, det er blevet til en fremgang på 25,8%, og vi er spændte på at se, hvordan efteråret udvikler sig”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Selv om de internationale gæster i år har været langt færre end normalt, så betyder det højre antal danske overnatninger, at kommunen totalt set kun har begrænset tilbagegang set i forhold til 2019 - nemlig 38.009 færre overnatninger.

Som rejserestriktionerne ser ud lige nu, så forventer kommunen, at sidste halvdel af 2020 også byder på et stort antal danske turister i Jammerbugten. For uanset årstid, så har kommunen meget at tilbyde.  

”Mange af vores tilbud har naturen som omdrejningspunkt, hvor der er god plads til at være alene eller sammen med god afstand. Og det har formentlig givet danskerne en vis tryghed, når de har skullet vælge et sted at holde ferie i år. Den tendens forventer vi fortsætter i løbet af efteråret”, forklarer Line Renée Thellufsen, der er erhvervs- og turistchef i Jammerbugt Kommune.

  

 

Se her...

Corona - Hvad betyder det for dig i Jammerbugt Kommune?

Corona - Få overblik over situationen

Symptomer og hvordan du kan forebygge smitte

coronasmitte.dk

coronasmitte.dk: Coronavirus/covid-19 i Danmark

Sundhedsstyrelsens vejledninger

Ofte stillede spørgsmål og svar om Corona

Følg kommunalbestyrelsesmøderne

Genbrugspladserne er åbne

Læs mere på derforjammerbugt.dk

Fang rotten med musen

Anmeld rotter

Den Digitale Hotline 7020 0000