Dispositionsforslag klar til Ny Skolecenter Jetsmark

Skolebyggeriet til Skolecenter Jetsmark har nået en vigtig milepæl. Forslag til, hvordan skolen overordnet skal se ud og indrettes, er nu klar til politisk behandling.

Dispositionsforslaget – et konkret og visuelt forslag til, hvordan den nye skole skal se ud på de overordnede linjer – er nu i udkast.

Arkitekterne bag de første streger på det kommende Skolecenter Jetsmark, har blandt andet udarbejdet forslaget på baggrund af ønsker fra brugere, interessenter og borgere i Jetsmarkområdet. 

Som en del af processen frem til dispositionsforslaget, har Jammerbugt Kommune holdt et borgermøde mandag 30. september på Skolecenter Jetsmark – Pandrupafdelingen. Her fik kommunen mange gode input fra de fremmødte. Ligesom Kommunalbestyrelsen også er kommet med flere bemærkninger og forslag på et temamøde, ligeledes i september.

De forskellige forslag fra borgerne er grupperet i fire temaer:

  • Tema 1 – Områdets vartegn og en del af områdets kulturtilbud
  • Tema 2 – Skolens fysiske læringsrum
  • Tema 3 Skolens fysiske læringsrum – Uderummet
  • Tema 4 – Læringsmiljøer i SFO

Se dispositionsforslaget til Ny Skolecenter Jetsmark, og en opsamling på inputs fra borgermøde og temamøde, der kom på frem på temamødet og borgermødet i september.