Bosætning i Jammerbugt

Tirsdag 25. september kl. 19-21.30 inviterer Jammerbugt Kommune alle interesserede borgere til et inspirerende arrangement, som skal ruste os til at blive endnu bedre til arbejdet med bosætningsaktiviteter i lokalsamfundene.

Jammerbugt Kommune er fyldt med ihærdige ildsjæle som arbejder hårdt for at udvikle deres lokalsamfund, og tiltrække tilflyttere til kommunen.

Kommunalbestyrelsen har stor fokus på bosætning og betragter denne opgave som meget vigtig - måske den vigtigste. Hvorfor vi nu inviterer alle interesserede borgere til et inspirerende arrangement, som skal ruste os til at blive endnu bedre til arbejdet med bosætningsaktiviteter i lokalsamfundene.

Formålet med aftenen er derfor, at lokalsamfundene får et godt afsat til arbejdet gennem oplæg og debat. Vi håber på bred opbakning til arrangementet fra alle lokalsamfund.

Tilmelding senest lørdag 22. september.