You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Vi har fire EU-forbehold

Danmark har siden 1994 haft fire EU-forbehold. Det betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.

De fire forbehold

1. Euroforbeholdet

Euroforbeholdet betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at indføre euroen. Danmark har stadig kronen som valuta og har bevaret muligheden for at føre en selvstændig pengepolitik. Det danske euroforbehold betyder bl.a., at:

  • Danmark ikke er med i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, som bl.a. bestemmer renten for euroområdet.
  • Danmark ikke deltager, når eurolandenes økonomi- og finansministre mødes før EU’s ministerrådsmøder.
  • Danmark ikke kan pålægges økonomiske bøder. Danmark skal ligesom eurolandene sørge for, at de årlige finanslove ikke giver for store underskud. Overskrider eurolandene gentagne gange grænserne for budgetunderskud, kan de idømmes økonomiske sanktioner. Men Danmark kan heller ikke få pålagt sanktioner – selv om vi overtræder reglerne.

2. Forsvarsforbeholdet

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark som hovedregel ikke deltager i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede missioner i konfliktområder. Danmark deltager dog i civile operationer, som hidtil har udgjort hovedparten af EU’s missioner. Danmark kan også deltage i operationer, hvor der både er civil og en militær del, hvis de enkelte dele kan adskilles. Det forventes, at der i fremtiden vil være flere blandede civil-militære missioner, og at Danmark derfor ikke kan deltage i disse.

Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles. Herudover har forbeholdet den konsekvens, at Danmark, når vi har formandskabet for Ministerrådet, skal overlade formandsrollen til et andet medlemsland, når der diskuteres forsvarspolitik. På trods af disse forhold deltager Danmark dog i de bredere og mere generelle diskussioner af den europæiske forsvarspolitik.

3. Retsforbeholdet

Retsforbeholdet betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU’s samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi. Tidligere har Danmark deltaget i det retlige samarbejde, så længe det var mellemstatsligt. Med Lissabontraktaten er hele området dog gjort overstatsligt, hvilket betyder, at Danmark som udgangspunkt ikke længere kan deltage i ny EU-lovgivning på området. De eneste undtagelser er samarbejdet om visumregler, som Danmark deltager fuldt ud i, og Schengensamarbejdet, hvor vi har en særlig ordning.

4. Forbehold om unionsborgerskabet

Det danske forbehold om unionsborgerskabet er i dag uden indhold.

Forbeholdet blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med et nationalt statsborgerskab eller helt træde i stedet for dette. Denne garanti er siden skrevet direkte ind i traktatteksten, så det gælder for alle EU-lande, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.

Udenrigsministeriet har udarbejdet en hjemmeside, www.1juni.dk, med information om, hvad vi skal stemme om, hvordan du stemmer og Folketingets partiers holdninger til forsvarsforbeholdet.

Folketinget har også oprettet en hjemmeside, www.eu.dk/forsvarsforbehold, hvor du kan blive klogere på, hvad vi stemmer om og se korte videoer med alle partilederne.