Hvor og hvornår kan skolebuskortet bruges?



Skolekort flyttes over på rejsekort fra skoleåret 2019/2020.

Skolekort til befordringsberettigede elever udstedes fremover på rejsekort. Det betyder, at der er nogle ting, som du og dit barn skal være opmærksomme på, hvis barnet benytter skolekort på turene til og fra skole.

Skolekortet skal ALTID medbringes, når dit barn skal med bus til/fra skole. 

  • Man skal altid checke ind med skolekortet, når man stiger på en bus. Det gør man ved at holde sit kort op mod Det Blå Punkt på den kortlæser, der står ”Check ind” på, indtil den siger pling.
  • Man skal altid checke ud, når man er nået frem til sit bestemmelsessted. Det gør man ved at holde sit kort op mod Det Blå Punkt på den kortlæser, der står ”Check ud” på, indtil den siger pling.
  • Der må ikke klippes eller laves huller i skolekortet, da det vil ødelægge den chip, der er bygget ind i kortet.
  • Er der noget galt med skolekortet, skal I kontakte skolen.
  • Skolekortet må benyttes døgnet rundt alle ugens dage – dog ikke i juli måned.
  • Skolekortet kan kun benyttes I egne skolezoner.
  • Kun det barn, som skolekortet er udstedt til, må benytte det. 
  • Der må ikke medbringes gratis medrejsende børn, når man benytter skolekort.

Har du spørgsmål vedr. skolekort, skal du kontakte skolens sekretær.

 

Kommunen sørger ikke for:

  • befordring til/fra SFO/fritidstilbud
  • befordring til/fra tandlæge, læge, frivillig musikundervisning og konfirmationsforberedelse.

Øvrige informationer:

  • Skolevejen er den nærmeste vej eller sti, som eleverne kan færdes på til fods eller på cykel/knallert.
  • Skolevejens længde er afstanden ad offentlig tilgængelig vej mellem hjemmets grund og nærmeste indgang til skolegården.
  • Befordring sker til/fra stoppested i nærheden af elevens bopæl.
  • Længden på afstanden mellem elevens bopæl og bussens stoppested afgøres i hver tilfælde ud fra en konkret vurdering.
  • Der er ikke i lovgivningen anført maksimale grænser for længden af transporttiden.
  • Jammerbugt Kommune har ikke et serviceniveau, der tilbyder særlig vinterkørsel.

Kontakt

Kørselskontoret

Tlf. 41 91 24 10
Telefontid: 08.00 - 12.00