Rusmiddelcenter Jammerbugt

Rusmiddelcenter Jammerbugt, er et tilbud som kan hjælpe dig eller dine pårørende som har problemer med alkohol og/ eller andre rusmidler. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har et overforbrug af alkohol, eller rusmidler, eller ønsker at starte i behandling, tilbyder Rusmiddelcenter gratis rådgivende samtaler. Du har også mulighed for at være anonym, hvis du ønsker det. Dog ikke hvis du skal visiteres til substitutionsbehandling.

Sammen med en rusmiddelkonsulent vil vi afklare om et behandlingsforløb i Rusmiddelcenter Jammerbugt er noget for dig. Vi tager udgangspunkt i din aktuelle situation, og lytter til dine ønsker om forandring.

Rusmiddelcenter Jammerbugt tilbyder også rådgivning til pårørende til en med et problematisk forbrug af alkohol, eller rusmidler.

Ønsker du en gratis, og uforpligtende samtale, kan du henvende dig til Rusmiddelkonsulent Charlotte Brams på telefonnummer 7257 7684, eller e-mail chb@jammerbugt.dk

Hvilke tilbud er der i Rusmiddelcenter Jammerbugt:

Tilbud i Rusmiddelcenter kan være, individuelle samtaler med rusmiddelbehandlere, psykologisk undersøgelse, eller en psykolog samtale, døgnbehandling eller medicinsk behandling af stofmisbrug, herunder substitutionsbehandling.

Hvilken behandling der tilbydes, afhænger af din situation, ønsker og tidligere erfaring med behandling. Behandlingens varighed og indhold tilpasses efter dine behov. Din behandling vil med dit samtykke forgå i samarbejde med f.eks. dine pårørende, din egen læge, jobcenter mv.

Er behandling gratis?

Ja, behandling for alkohol og rusmidler er gratis for dig. Visiteres du til et døgnbehandlingsforløb, kan der være udgifter til kost og logi.

Behandlingsgaranti

Rusmiddelcenter Jammerbugt har behandlingsgaranti, og det betyder, at du har ret til et behandlingstilbud senest 14 dage, efter du, har henvendt dig. For at kunne komme i behandling, skal du forinden have haft en samtale med en rusmiddelkonsulent. I samarbejde med dig finder vi ud af, hvilket tilbud der er bedst til dig.

 Alkohol

Selvom du bor i Jammerbugt Kommune, behøver du ikke få din behandling her. Du har mulighed for at vælge at få din behandling i en anden kommune, hvor du kan henvende dig for at få hjælp uden forudgående henvisning.

Du har mulighed for at være anonym, dette oplyser du blot ved din henvendelse. 

Rusmidler

Selvom du bor i Jammerbugt Kommune, behøver du ikke få din behandling her. Ønsker du at få din behandling i en anden kommune, skal du først have udarbejdet en behandlingsplan i Rusmiddelcenter Jammerbugt. I denne behandlingsplan vil det fremgå, hvilket tilbud du er berettige til. Det er dette tilbud, som du herefter vil kunne vælge et andet sted. F.eks., i en anden kommune eller på et privat godkendt behandlingssted.

Det frie valg gælder også i en substitutionsbehandling, men det forudsætter at du har været i kontakt med Rusmiddelcenter Jammerbugts lægekonsulent, og er visiteret til substitutionsbehandling.

Du skal være opmærksom på, at der kan være forhold på stedet hvor du ønsker at modtage din substitutionsbehandling, som gør at stedet kan afvise dig.

Det kunne f.eks. være;

  • At de ikke har plads og kapacitet
  • At lægen på det ønskede sted vurderer, at afstanden mellem din bopæl og behandlingsstedet er for langt fra hinanden, så det derfor bliver vanskeligt at overholde en hyppig kontakt til dig,
  • At sammenhængen mellem den lægelige behandling og andre indsatser du måtte have brug for, ikke kan sikres
  • At du skal i heroin behandling

Rusmiddelcenter Jammerbugt har lige nu åbent for tilgang for borgere fra andre kommuner i forbindelse med substitutionsbehandling.

Hvem møder du i Rusmiddelcenter Jammerbugt?

Når du henvender dig med et ønske om rådgivning eller behandling vil du som udgangspunkt møde Rusmiddelkonsulent Charlotte Brams, som er klar til at hjælpe dig. Visiteres du videre til et ambulant forløb vil du enten møde vores rusmiddelbehandlere Jeanett Davids, eller Bente Lendal.

Desuden har vi tilknyttet en psykolog, og en lægekonsulent i vores tilbud.

Kontakt oplysninger til Rusmiddelcenter Jammerbugt:

Rusmiddelkonsulent
Charlotte Brams, telefonnummer 7257 7684, e-mail chb@jammerbugt.dk

 Rusmiddelbehandlere
Bente Lendal, telefonnummer 4191 2067, e-mail bln@jammerbugt.dk

Jeanett Davids, telefonnummer 4191 2066 e-mail jed@jammerbugt.dk

Afdelingsleder og fagkoordinator
Afdelingsleder, Signe Horsager telefonnummer 4191 2686, e-mail sgh@jammerbugt.dk

Fagkoordinator
Charlotte Offersøy telefonnummer 4191 2974 e-mail cof@jammerbugt.dk

Rusmiddelskonsulent

Charlotte Brams
Industrivej 2B
9440 Aabybro
E-mail: chb@jammerbugt.dk
Tlf: 7257 7684

sundhed.dk

Find oplysninger på sundhed.dk.

Styrelsen fra Patientsikkerhed

Se rapporten 2020 her