Rødhus - Ferbæk

Rødhus fredningen omfatter 221 ha omkring Rødhus og er ejet af staten, private og grundejerforeningen Ferbæk Ejerlaug. Fredningens hovedformål er at sikre og beskytte den store hedeslette ned mod Rødhusvej og de indlandsklitter der ligger i landskabet.

Naturstyrelsen varetager naturplejen på de statslige arealer, mens naturplejen på privatejede arealer udføres af Jammerbugt Kommune i samarbejde med private lodsejere og Ferbæk Ejerlaug.

Ferbæk Ejerlaug har i samarbejde med Jammerbugt Kommune fået bevilget midler via et Natur- og Miljøprojekt til etablering af hegn i foråret 2013, og der er indgået en græsningsaftale, så sletten afgræsses med kreaturer og islandske heste.

Desuden bekæmpes uønsket træopvækst og bevoksninger med rynket rose på hedearealerne og i klitterne i et samarbejde med ejerlauget. 

Se nærmere i Plejeplan for Rødhus-Ferbæk, 2013 og hjemmesiden Ferbæk Ejerlaug

Små frække fyre

 

Vi har i ejerlauget gennem årene brugt betydelige ressourcer på naturpleje, herunder på rydning af buske og træer. Resultatet er det åbne, vide klithedelandskab. Den indsats kan vi godt være bekendt.

Men det skal holdes ved lige. For der kommer selvvækst - især fyr og gran. På græsningsarealet sørger dyrene for naturplejen. Men på grundene og på de øvrige friarealer skal vi gøre det ved håndkraft.

Derfor skal her lyde en opfordring til at fjerne den selvvækst, som hele tiden er på vej. Det er ganske let at hive træerne op så længe de er unge, dvs. yngre end 4-5 år. Derefter skal der bruges redskaber.

SÅ FJERN GERNE SELVVÆKST PÅ FRIAREALERNE, NÅR I FÅR ØJE PÅ DEM PÅ GÅTUREN

Billedet: 2-årig fyr ved stien mellem Tunen og Grinden - et af de steder på friarealerne, hvor der kommer me­gen selvvækst, fordi arealet tidligere var tæt bevokset.

Lars Ramhøj, fm. for Naturplejeudvalget

 Ferbæk Ejerlaug igang med at bekæmpe rynket rose i 2015

Kontakt Naturpleje

Vækst- og Udviklingsforvaltningen 
Team Vand og Natur
Marianne Fisker
Tlf. direkte: 72 57 77 36
mkf@jammerbugt.dk

Ivan Kristensen
Tlf. direkte: 72 57 76 88
ikr@jammerbugt.dk