Compact of Mayors - international klimaaftale

Compact of Mayors er verdens største klimakoalition mellem borgmestre og embedsmænd. Jammerbugt Kommune underskrev Compact of Mayors-aftalen den 2. dec. 2015.

Formålet er at dele viden, data og erfaringer om byers og kommuners klimaarbejde verden over – både klimaforebyggelse og klimatilpasning. Som deltager i Compact of Mayors skal kommunen, som geografisk enhed, dels reducere udledningen af drivhusgasser, og dels skal kommunen gøres mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne.

Jammerbugt Kommune vil på sigt blive nødt til at skulle forholde sig til de klimaudfordringer, vi står overfor, både hvad angår klimatilpasningen og kommunens drivhusgas-emissioner, så ved at deltage i Compact of Mayors vil kommunen få et forspring, som vi dermed forhåbentlig kan udnytte til at brande os på. Ved at deltage i Compact of Mayors synliggør Jammerbugt Kommune sin grønne indsats og som nævnt vil det kunne tiltrække kapital til grønne projekter.

Fakta
De data, der skal indberettes til Compact of Mayors, er inden for 6 overordnede sektorer. Det er stationær energi, transport, affald, industrielle processer, land- og skovbrug samt anden udledning
uden for den geografiske afgrænsning, men som et resultat af kommunens aktiviteter.

Læs mere om Compact of Mayors

Se Compact of Mayors erklæringen i pdf