Arkiver og slægtsforskning

Hvert år bruger cirka 70.000 danskere Statens Arkiver

Bestil arkivalier fra Rigsarkivet

Rigsarkivet indsamler og bevarer historiske kilder og stiller dem til rådighed for offentligheden.

Alle statslige danske myndigheder skal aflevere deres arkivalier til Rigsarkivet, så de senere kan blive brugt af interesserede borgere.

Det kan være historikere, slægtsforskere eller andre, der søger oplysninger om tinglysninger eller dokumentation for fx beståede eksaminer eller tidspunktet for deres fødsel.

Bestil attester og udskrifter fra Rigsarkivet

Rigsarkivet kan udstede attester som dåbsattester, vielsesattester og dødsattester fra kirkebøger, der er 110 år eller ældre.

Rigsarkivet kan desuden lave en udskrift eller en attest fra en kirkebog, et personregister eller fra en borgerlig ægteskabsbog, som du kan bruge som dokumentation. Er attesten ikke til retslig brug, fx navneændring, skal du betale et gebyr.

Søg i kirkebøger og folketællinger på ArkivalierOnline.dk

​Søg online i kirkebøger og folketællinger hos Statens Arkiver.

Arkiver på nettet

Du har mange muligheder for at bruge Statens Arkiver direkte på nettet:

ArkivalierOnline

Giver adgang til indscannede kirkebøger og folketællinger.

Daisy (Dansk Arkivalieinformationssystem)

Et elektronisk register over Rigsarkivets samlinger. I Daisy kan du finde oplysninger om, hvem der har skabt arkivalierne i samlingerne, hvad arkivalierne består af, og hvor arkivalierne findes. Oplysningerne kan bruges til online bestilling af arkivalier, der kan benyttes på læsesalene.

Dansk Demografisk Database

Her kan du søge efter enkeltpersoner i forskellige kilder, bl.a. folketællinger og databaser over indvandrede og udvandrede. Du finder ikke originale arkivalier, men informationer, der er indtastede i databaser.

DANPA (Danmarks Nationale Privatarkivdatabase)

Her finder du registreringer over privatarkiver, som opbevares i lokalarkiverne, Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek og forskellige specialsamlinger. Du finder altså oplysninger om private arkiver, men ikke arkivalierne selv.

E-learning, sådan bruger du arkiverne

Rigsarkivet har kurser på netter, der hjælper dig med at komme i gang med at bruge arkivalier.

Rigsarkivet

Rigsarkivets hjemmeside rummer desuden store mængder af vejledningsmateriale til alle, der ønsker at benytte arkivalier.

Læsesalene

Alle kan komme på Rigsarkivets læsesale og søge i arkivalierne.

Hvert år er der over 70.000 besøgende på læsesalene.

Mange leder efter deres forfædre, nogle interesserer sig for deres egns historie og andre igen arbejder på et historisk forskningsprojekt eller er ved at skrive en eksamensopgave.

Se hvilke muligheder du har for at søge i arkiverne på Rigsarkivets hjemmeside.

Forskning

Arkivalierne i Rigsarkivets samlinger bruges flittigt til forskellige former for forskning, både af læsesalsgæsterne og af Rigsarkivets egne forskere.

Forskningen består dels af grundforskning i Danmarks historie, dels af forsknings- og udviklingsarbejde inden for arkivistik og elektronisk arkivering.

Slægtsforskning

Ønsker du at finde ud af, hvor din slægt oprindeligt stammer fra, kan du give dig til at søge efter dine forfædre, også kaldet slægtsforskning. For at forske i din slægt er det ofte nødvendigt at benytte de offentlige og private arkiver.

Sådan søger du

De fleste arkiver har lavet vejledninger til slægtsforskere. Du kan fx få grundig hjælp og vejledning i slægtsforskning på Rigsarkivets hjemmeside, og mange arkiver afholder kurser i slægtsforskning.

Det kan også være en fordel at låne bøger på biblioteket om emnet.

CPR-registeret

Mange slægtsforskere starter deres søgning i kommunens borgerservice.

Hvis du i forvejen kan identificere en person, kan du få oplyst vedkommendes aktuelle bopælsadresse fra CPR, med mindre den er beskyttet. Du kan også få oplyst, hvorvidt vedkommende er død og hvornår.

Hvis en person er død, og du kan identificere vedkommende, er der herudover en vis mulighed for at få flere oplysninger fra de gamle folkeregisterkort, men dette forudsætter, at oplysningerne ikke er registreret i CPR og desuden er over 30 år gamle. Du kan fra de gamle folkeregisterkort fx få oplyst tidligere adresser, ægteskabelig status m.m.

Hvis oplysningerne er registreret i CPR, kan du således ikke få oplysningerne udleveret fra de gamle folkeregisterkort, og du kan ligeledes ikke få dem oplyst fra CPR, da slægtsforskning ikke giver adgang til andre oplysninger fra CPR end oplysningerne.

Gebyr og digital selvbetjening

Kommunen kan forlange et gebyr for at finde og udlevere oplysningerne. Du søger via selvbetjeningen 'Adresseoplysninger - adresseforespørgsel' her på siden.

Lokalhistorie i Jammerbugt Kommune

Jammerbugthistorie.dk er en fælles internetportal for museer, samlinger, lokalhistoriske foreninger og det lokalhistoriske samråd i Jammerbugt Kommune

Vækst- og Udviklingsforvaltningen
Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Tlf.: 72 57 77 77
vu@jammerbugt.dk

Udviklingskonsulent
Ulla Tjell
Tlf. direkte: 72 57 79 36
utd@jammerbugt.dk

Lovgivning

I CPR-lovens kapitel 12, §42 og § 49 kan du læse mere om, hvad kommunen må videregive af oplysninger.