Aktivitetsparat

er når vi vurderer, at du ikke vil kunne starte og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår inden for 1 år.

Hvis Ungeenheden vurderer, du er aktivitetsparat, vil målet for Ungeenhedens indsats fortsat være målrettet uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Det gælder også, selvom din kommune vurderer, at du ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse.

Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet. For selvom du har særlige udfordringer, skal du sammen med din kommune have et mål om, at du på sigt skal i uddannelse – også selvom vejen til uddannelse kan være lang.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal din kommune sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at du får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.

Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Så snart Ungeenheden har vurderet dig som aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at din indsats er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Som aktivitetsparat får du hurtigst muligt en koordineret og systematisk uddannelsesrettet indsats, hvor dine uddannelsesmål er i fokus. Du vil få støtte og hjælp til at blive klar til at tage en uddannelse, og indsatsen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i din situation og dine udfordringer.

Rimelige sanktioner

Hvis du ikke lever op til de krav, som Ungeenheden stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp, kan du få en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være en såkaldt punktsanktion, hvor der kan trækkes tre dages uddannelseshjælp fra dig. Sanktionssystemet tager højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor vil din kommune altid kontakte dig, inden der kan gives en sanktion.

Inden der bliver givet en sanktion, skal Ungeenheden derfor vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder (fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer), der kan begrunde, at du ikke lever op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Ungeenheden skal altid være i personlig kontakt med dig om, hvorfor du ikke lever op til kravene – fx om at deltage i aktive tilbud – inden Ungeenheden må give dig en sanktion.

Se her...

Corona - Hvad betyder det for dig i Jammerbugt Kommune?

Corona - Få overblik over situationen

Symptomer og hvordan du kan forebygge smitte

coronasmitte.dk

coronasmitte.dk: Coronavirus/covid-19 i Danmark

Sundhedsstyrelsens vejledninger

Ofte stillede spørgsmål og svar om Corona

Følg kommunalbestyrelsesmøderne

Genbrugspladserne er åbne

Læs mere på derforjammerbugt.dk

Fang rotten med musen

Anmeld rotter

Den Digitale Hotline 7020 0000