Digital byggeansøgning

Fra 1. januar 2015 skal byggeansøgninger sendes digitalt.

Ansøgninger skal indsendes via Byg og Miljø landsdækkende ansøgningsportal.

Byg og Miljø støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din byggeansøgning. Du kan søge om eller anmelde alle byggesager.

Når du logger ind på Byg og Miljø med NemId , vil du blive guidet gennem de krav, som er nødvendige for din ansøgning. Du vil desuden finde en introduktion til løsningen.

Vi kan først se din ansøgning når du trykker "indsend ansøgning", og du vil efterfølgende få svar på din ansøgning gennem Byg og Miljø.

Har du brug for hjælp til digital ansøgning, så klik her. 

Er der flere ansatte i din virksomhed der anvender Byg og Miljø, så klik her.


Digitalt byggesagsarkiv

Alle Jammerbugt Kommunes afsluttede byggesager fra 2007 og frem er frit tilgængelige.

Med tiden er det også meningen at vores gamle byggesagsarkiv i kælderen skal indscannes – en proces vi allerede er i gang med og forventer er klar i 2018. 

Hvis der tidligere har været byggeprojekter på den grund hvor I ønsker at ansøge om byggetilladelse, kan I med fordel finde tidligere byggesager på det digitale filarkiv.

Gebyr for byggesagsbehandling

Folketinget besluttet, at kommunerne skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen efter tidsforbrug. Det er lovens og Jammerbugt Kommune hensigt, at byggesagsgebyret skal afspejle kommunens omkostninger til byggesagsbehandling herunder tidsforbruget.

Derfor har Jammerbugt Kommune fastsat gebyr med en timepris på 650,- kr for byggebehandling.

Sagsbehandlingstider

Jammerbugt Kommune har et servicemål om at sagsbehandlingstiderne maksimalt må være 6-8 uger.
I nogle - ofte store og/eller komplicerede - byggesager fastlægges sagsbehandlingstiden konkret for den pågældende sag i dialog mellem BYG og ansøger. Ligeledes kan der være en længere sagsbehandlingstid på sager som kræver godkendelse efter anden lovgivning.

Bygogmiljoe

Kontakt

Vækst- og Udviklingsforvaltningen
Team Byg
Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Tlf.: 72 57 77 77

Byg & Miljø Portalen

Byg & Miljø

Digitalt byggesagsarkiv

FilArkiv