Fjerritslev Aktivitetscenter

Velkommen til Fjerritslev Aktivitetscenter.

Fjerritslev Aktivitetscenter er et tilbud til hjemmeboende pensionister med varige nedsat fysiske, psykiske eller sociale funktionsevner.

For at modtage tilbuddet skal du visiteres hertil, hvilket sker på ét af de fire aktivitetscentre i Jammerbugt Kommune.

Du kan selv rette henvendelse eller bede hjemmepleje/sygeplejen om at gøre det, hvorefter personalet på aktivitetscenteret vil vurdere, om du er egnet til tilbuddet.

På aktivitetscentret vil være mulighed for at deltage i:

  • Holdaktiviteter
  • Kreative aktiviteter
  • Motion/fysisk aktivitet
  • Socialt samvær

Det er muligt at medbringe egen forplejning. Der kan også købes kaffe og brød.

Hvis du ikke kan benytte offentlige transportmidler, er der mulighed for at blive kørt til centret, der vil dog være en mindre egenbetaling, som opkræves via pensionstræk.

Hverdagen

Centret er åbent:

Mandag – torsdag kl. 9.30-15.45
Fredag kl. 9.30-13.00

Der er personale tilstede i åbningstiderne, som kan give en hjælpende hånd, hvis der skulle være brug for dette.

Vi laver kreative ting, fx maling på stof og lærred, hækle, vævning, strikke, papirklip, smykker mm.

For de spillelystne er der kort, ludo, banko, terningespil mm.

Og så er der selvfølgelig også tid til hyggeligt samvær, hvor vi drikker kaffe, synger, fortæller historier og gætter gåder mm.

Desuden kan sæsonbestemte aktiviteter træde i stedet for de sædvanlige aktiviteter – så som fællesspisninger.

Motion og fysiske aktiviteter

Der er også mulighed for at få kroppen rørt ved træning; vedligeholdelsestræning i maskiner, siddegymnastik, bobspil, petanque mm.

I samarbejde med aktivitetsmedarbejderne kan der oprettes hold efter ønsker og behov, så har du et ønske eller en god ide til hold, så lad os endelig høre fra dig.

Der opkræves betaling for materialeforbruget.

Personale

På hverdage er der 2 fastansatte medhjælpere i aktivitetscentret i tidsrummet kl. 8.00 – 16.00 mandag til torsdag og fredag fra kl. 8.00 – 13.00.

Telefontider:

Mandag – torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-13.00

Kontakt

Fjerritslev Aktivitetscenter
Solgården

Aggersundvej 31
9690 Fjerritslev
Tlf. 72 57 85 89
aktivitetscentre@jammerbugt.dk

Telefontider

Mandag - torsdag 8.00-16.00
Fredag 8.00-13.00

Åbningstider

Mandag - torsdag 9.30-15.45
Fredag 9.30-13.00