You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Blokhus/Hune - lokal udviklingsplan (LUP)

På denne side finder du den lokale udviklingsplan for Blokhus/Hune.

Om Blokhus/Hune

Vi forstår godt, hvorfor folk holder ferie i Blokhus/Hune. Vi har nemlig en af Nordeuropas bedste strande med fint hvidt sand – og med Fårup Sommerland kun 6 km væk. Men området er levende og spændende året rundt.

Et stenkast væk kan du opleve fantastisk kultur i form af Skulpturparken, eller du kan nyde de farverige blomster i Haven i Hune. Derudover er vi i Blokhus/Hune ekstra glade for aktive børnefamilier. Og vi gør alt for at værne om dem.

Som en del af byens skønne klitplantage finder du Gateway Blokhus med sjove aktiviteter for hele familien. Så hop i træningstøjet og prøv vores 8 km mountainbikerute eller nyd en hyggelig stund rundt om bålet med familien.

Vores Vision

Det nedenstående er vigtigt for vores by/lokalområde, og vi vil som borgere, lokalområde og by arbejde for at beholde, forbedre og udvikle disse ting:

Blokhus/Hune og omegn, vil arbejde med fokus på benyttelse og beskyttelse af naturen, samt udvikling af forenings-, kultur-, og erhvervslivet.

Vores organisering

I Blokhus/Hune er Jan Bjørn Hansen landdistriktsrepræsentant.

I Blokhus/Hune tegner borgerforeningen og tildeles destinationen udviklingsarbejdet.

Vores handlinger

Ud fra vores fælles definerede vision vil vi som borgere, lokalområde og by arbejde med følgende konkrete handlinger for at nå vores vision:

 

Prioriterede projekter

 

Digital, IT

  • Investering i fleksible og tidssvarende teknologiske løsninger, der kan anvendes af områdets foreninger og fællesskaber til møder, formidling og samarbejde.

  • Etablering af digitale formidlingsløsninger i det offentlige rum til information, formidling og styrket synlighed af aktiviteter og oplevelsestilbud i området

  • Historiske fortællinger om Hune/Blokhus via opstillede fotostandere med QR koder for børn og voksne – ved gå stien.

 

  • By portal for Hune/Blokhus med digital byvandring evt. med QR-rutekort over seværdigheder og historier samt events i byen.

 

Gateway / Rambla

  • Udvikling og forbedring af faciliteter og aktivitetsmuligheder i Gateway med fokus på at styrke naturbaserede oplevelser og friluftsliv.

    • Skiltning/piktogrammer ved Gateway
    • Toilet på shelterplads
    • Skiltning ved Møllevej til Gateway.

  • Blokhus Rambla / Gateway

 

  • Der bør arbejdes videre med at få løst problemerne med den megen færdsel mellem Hune og Blokhus og en opdeling af den gående og den cyklende trafik, vil være til stor gavn, og være med til at binde de 2 byer mere sammen.

 

Stranden

  • Samlingssted for de foreninger som hører til ved stranden
  • Events på stranden

Anlæg og forskønnelse

  • Minibadehuse til udlån ved events / aktiviteter
  • Udsmykning af området i forbindelse med sæsonbetonede events og højtider.
  • Opsætning og beplantning af krukker med marehalm og anden kystnær beplantning for at skabe en sammenhængende, æstetisk og stedsspecifik identitet i hele området.
  • Udsmykning af området med dekorative eller kunstneriske elementer i det offentlige rum.
  • Kunst og kulturpark ved P-pladsen

 

Blokhus

  • Fortsat bidrag til musik på torvet
  • Forskønnelse af torvet
  • Toiletforhold ved større events på torvet

 

Hune: (alle støtte-aktiviteter bør være i overensstemmelse med masterplanen)

  • Hune-Blokhus fælleshus – multihal – skaterbane
  • Legeplads i Hune, evt. med petanque bane
  • Offentligt toilet i Hune

 

Andet:

  • Tømningssteder til autocampere – evt. ved busterminal i Blokhus og rensningsanlæg i Pandrup.
  • Naturcykelsti fra Hune til Pandrup
  • Busforbindelse Blokhus-Aalborg

 

Vores lokale kontaktperson

Blokhus/Hunes repræsentant i Landdistriktsrådet

Jan Bjørn Hansen

art@janbjorn.dk 

50 69 36 85

Har du yderligere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte "én indgang til Jammerbugt Kommune":

Lars Haagensen 41 91 24 54 eller lah@jammerbugt.dk

Andrea Kuzevski 41 91 28 97 eller akv@jammerbugt.dk