SØD-Balance
Danmark er det land i verden, hvor vi køber mest slik. Faktisk spiser og drikker danske børn ca. fire gange så mange søde sager, som Fødevarestyrelsen anbefaler i De officielle Kostråd.
I Sød Balance projektet vil forældre få redskaber og inspiration til, hvordan de kan skære ned på mængden af snacks og søde sager i dagligdagen, uden helt at fjerne det søde fra børnene. Bl.a. er det muligt som forælder at få overblik over, hvor mange snacks og søde sager jeres barn får i løbet af en uge.
Projektet løber fra år 2024 til og med 2027. Vi ser meget frem til samarbejdet med forældre og andre voksne omkring børnene i kommunen, og som familie vil I møde Sød Balance projektet ved sundhedsplejen i 0. og 3. klasse og ved Tandplejen i 1. og 2. klasse. Inden mødet hos sundhedsplejen og tandplejen har I udfyldt SØD-måleren som I vil modtage information om i jeres e-Boks og på AULA.
Grunde til at udfylde SØD-måleren:
- Gør sundhedssamtalen og besøg hos tandlægen konkret og relevant
Når I udfylder Sød-måleren, giver I os mulighed for at tage udgangspunkt i jeres barns faktiske søde vaner. Det betyder, at vi kan:- Tale om, hvad der fungerer godt for jer, og at små ændringer kan gøre en forskel.
- Sammenligne jeres barns søde vaner med anbefalingerne om de fem håndfulde.
- Det tager under 10 minutter
Det kan virke overvældende at skulle udfylde Sød-måleren, men det tager faktisk i gennemsnit under 10 min at udfylde den. Det kan vi se ud fra, hvor lang tid andre forældre har brugt. - En hjælp - ikke en løftet pegefinger
Sød-måleren er udviklet for at støtte jer som forældre og ud fra resultatet fra Sød-måleren at give konkrete og brugbare råd. Vores mål er at finde løsninger, der passer til netop jeres familie – ikke at pege fingre.
Hent folder - SØD Balance
Projektet er et samarbejde mellem Jammerbugt kommune, @Fødevarestyrelsen og @DTU Fødevareinstituttet, og det er støttet af @Nordea-fonden.
Til forældre:
Find inspiration til gode søde vaner og vælg de tips, der passer bedst til jeres familie.
Sød Balance - Fødevarestyrelsen