Det udarbejdede visionskatalog for fremtidens Blokhus-Hune er blevet til i samarbejde mellem d.a.i. arkitekter ingeniører og Jammerbugt Kommune.
Visionskataloget kan opdeles i 3 dele. Den første del giver et billede på lokale initiativer og projekter, der er en forudsætning for den fremtidige udvikling. Anden del præsenterer visionen for hvordan fremtidens Blokhus kan komme til at se ud, mens tredje og sidste del udgøres af et designkatalog, hvor virkemidler til at opfylde den beskrevne vision indgår.
Målet er at visionskataloget kan åbne for den offentlige debat om hvad og hvordan Blokhus-Hune skal tage sig ud i fremtiden, inden den reelle planlægning påbegyndes.
Afsættet for arbejdet har været ønsket om at fokusere på oplevelsen af byen og byens rum, og er mundet ud i en vision, hvor fortætning og styrkelse af forskellige bymiljøer går hånd i hånd med de lokale initiativer og binder dem sammen til en helhed, der udgør rammerne for "Hverdagsbyen Blokhus".
Visionskatalog fremtidens Blokhus-Hune - December 2008
Visionskatalog Hune - November 2011
Masterplan Hune
Der er i 2024 arbejdet med udarbejdelse af Masterplan Hune. Læs mere om planen her.