Masterplan Aabybro, 2012
Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med Budget 2011 midler til udarbejdelse af masterplaner for de 4 hovedbyer: Aabybro, Pandrup, Brovst og Fjerritslev.
Formålet med udviklingsplanerne er at få skabt overblik over byerne og samtidigt sikre, at de nye udviklingsprojekter indpasses i helheden.
Kommunalbestyrelsen har den 16. februar 2012 godkendt Masterplan for Aabybro.
Midtbyplan Aabybro, 2019
Midtbyplanen for Aabybro sætter retningen for udviklingen af Aabybro Midtby og er en vision for, hvordan Aabybro midtby skal udvikle sig over de næste mange år.
Konklusionen er klar; En stærk midtby i Aabybro er vigtig for identiteten og sammenhængskraften i en by i kraftig udvikling, men i høj grad også som motor for bosætningen i Jammerbugt kommune som helhed.
Planen indeholder et forslag til et konkret åbningstræk, Broen, der kan fremme den øvrige udvikling over en årrække og sikre, at det centrale Aabybro udvikles som en sammenhængende og levende midtby.
Midtbyplanen er en vision og er ikke i sig selv byggeretsgivende. Planen er ikke en lovbunden plan, og der medfølger dermed ikke rettigheder eller forpligtelser for ejendomsejere. Planen skal bruges i dialogen om byens udvikling og ved fremtidig planlægning.
Kommunalbestyrelsen har den 23. maj 2019 godkendt Midtbyplan Aabybro.