Der må ikke opstilles skilte/reklamer i det åbne land.
Jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 21 er der forbud mod friluftsreklamer i det åbne land eller friluftsreklamer, som kan ses fra det åbne land. Friluftsreklamer er bl.a. skilte, flag og bannere, afbildninger, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propaganda.
Formålet med Naturbeskyttelseslovens § 21 er at begrænse friluftsreklamer, og Naturbeskyttelsesloven har reguleret friluftsreklamer i det åbne land siden 1937. Undtaget fra forbuddet i lovens § 21 er virksomhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, og når skiltet ikke virker dominerende i landskabet.
Reklameforbuddet omfatter ikke kun skilte, men skal forstås bredt. Ud over skilte er også andre genstande og indretninger omfattet som f.eks. bannere, flag, balloner, påmaling på bygninger, stationært placerede biler eller arbejdsmaskiner, bygninger, tage og bænke samt genstande som figurerer eller andet, der kan vise det produkt eller ydelse, der reklameres for. Afgørende er, at de er opstillet i reklame- eller propagandaøjemed. Reklamebekendtgørelsen bruger i § 1 begrebet ”skiltning” om de omfattende plakater, skilte og bannere mv.
Der er forskellige regler i kommunerne om ophængning og nedtagning af valgplakater. Kontakt vejmyndigheden i kommunen for at få tilladelse til ophængning.
Spørgsmål/bemærkning kan sendes til plan@jammerbugt.dk