Kommunens venskabsbyarbejde har til formål at
- understøtte læring, demokrati og samarbejde
- fremme interkulturel forståelse og bygge venskaber på tværs af kulturer
- iværksætte lærende oplevelser for borgere
- skabe udvikling gennem åbenhed og videndeling
Jammerbugt Kommune arbejder på tre forskellige niveauer i venskabsbyarbejdet:
- Det politiske og officielle niveau
- Det mellemfolkelige niveau: Udvekslingsbesøg, samvær, oplevelser, kommunikation, læring i fællesskab, idræt, events, foreningssamarbejde, turismesamarbejde
- Faglig udvikling: Erfarings- og videndeling blandt venskabsbyernes medarbejdere og strategisk samarbejde
Jammerbugt Kommunes venskabsbyer i Europa
- Strzelce Krajenskie i Polen. Indbyggertal 17.500. Beliggende i Lubuskie-provinsen, ca. 26 km sydvest for Gorzow Wlkp. og ca.177 km øst for Berlin.
- Stadt Tornesch i Tyskland. Indbyggertal 13.010. Beliggende i Kreis Pinneberg i Schleswig-Holstein, ca. 16 km nordvest for Stadt Hamburg.
Se mere om venskabsbyerne
Venskabsbypulje – søg tilskud til rejseomkostninger
Foreninger kan søge om tilskud i forbindelse med ture til Jammerbugt Kommunes venskabsbyer og til øvrige foreningsbesøg i udlandet. Der kan desuden søges tilskud ved besøg fra foreninger fra kommunens venskabsbyer og øvrigt udland.
Der gives 150 kr. i rejsetilskud pr. rejsedeltager, og desuden gives der ofte tilskud til afholdelse af almene arrangementer i Jammerbugt Kommune i forbindelse med besøg fra venskabsbyer og udland i foreningsregi. Der kan i nogle tilfælde arrangeres besøg på rådhuset eller andet.
Kontakt Venskabsbysekretariatet for at høre nærmere.
Venskabsbysekretariatet - kontakt
Ulla Tjell
Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Mobil: 4191 2936
utd@jammerbugt.dk