Om Sdr. Saltum
Der er så dejligt ude på landet. Det kan vi i Sdr. Saltum godt skrive under på. Herude blomstrer landbruget i stor stil, og der er skønne bølgende kornmarker så langt øjet rækker.
Vi kan åbne døren til haven og lade ungerne løbe ud for at lege. Endda helt uden opsyn. Det synes vi er ret unikt. Og når køleskabet engang imellem skal fyldes, er der kun få minutters kørsel til indkøbsmuligheder i både Saltum mod nord og Pandrup mod syd.
I en by som Sdr. Saltum får du med andre ord mulighed for at opleve og værdsætte landlivets rolige tempo – helt uden at gå på kompromis med dagligdagens fornødenheder.
Vores Vision
I vores lokalsamfund, Sdr. Saltum og omegn, vil vi først og fremmest arbejde for:
At mobilisere flere frivillige og ikke mindst organisere de forskellige arbejdsgrupper.
At synliggøre Sdr. Saltum og de mange muligheder og aktiviteter som findes her.
At Skabe et fælles DNA for området - som aktiviteterne kan tage udgangspunkt i.
Vores organisering
Tom Nielsen er byens landdistriktsrådsrepræsentant. Samtidigt er der en organisering omkring forsamlingshus og borgerforening.
Vores handlinger
Ud fra vores fælles definerede vision vil vi som borgere, lokalområde og by arbejde med følgende konkrete handlinger for at nå vores vision:
Lokale projekter:
- Renovering af forsamlingshus
- Renovering af ”Skæg-Jerriks” gravhøj
- Synliggørelse af legepladsen ”Fællestoft”
- Forbedringer og vedligeholdelse af legeredskaber og området på legepladsen ”Fællestoft”
- Ny infotavle til foreningerne (opslagstavle med indbygget vandpost til vandre / cykellister)
- Byporte (blomsterkummer)
Vores lokale kontaktperson
Har du yderligere spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte "én indgang til Jammerbugt Kommune":
Lars Haagensen 41 91 24 54 eller lah@jammerbugt.dk
Mette Fonager 41 91 16 31 eller metf@jammerbugt.dk







